Ambuformand brænder sig på kogepladen

Der siges meget sludder i erhvervslivet. Meget at det bliver pakket ind i flotte vendinger, ofte med et par engelsksprogede ledelsesgloser i toppen af udmeldingerne for at løfte det op i et internationalt miljø.

Jeg tænker på hele det menageri – hysteri kunne man også kalde det – der efterhånden er opstået om topledelsens og bestyrelsesmedlemmernes aktieinvesteringer – og i øvrigt også incitamentsordninger – i egen virksomhed. »Hånden på kogepladen« er blevet et mantra og fylder mere end godt er.

Forhåbentlig giver en højtlønnet topchef og en formand med et millionhonorar sig 100 procent – med eller uden hånden på kogepladen. Hvis ikke bør det være fyringsgrund.

Man må forstå, at hvis en topchef eller en formand ikke har »hånden på kogepladen« og selv ejer aktier i virksomheden, så vil han eller hun ikke give sig 100 procent i ledelsen af denne virksomhed. Forhåbentlig er det ikke rigtigt. Forhåbentlig giver en højtlønnet topchef og en formand med et millionhonorar sig 100 procent – med eller uden hånden på kogepladen. Hvis ikke bør det være fyringsgrund.

Senest har det skabt uro hos kursraketten Ambu. Formanden Jens Bager solgte fredag 250.000 aktier i Ambu for 61 mio. kr. – artikel her. Det fik børsmarkedet til tro, at formanden ikke selv tror på fremtiden for Ambu, og aktien faldt på børsen.

Uden at kende Jens Bagers privatøkonomi vil jeg tro, at denne aktiepost i Ambu med de voldsomme kursstigninger har fyldt ekstraordinært meget i Bagers egen økonomi. Set ud fra risikomæssigt synspunkt også for meget. Som bekendt skal man ikke lægge alle æg i een kurv.

Hvis en topchef eller en formand skal have »hånden på kogepladen« og selv købe aktier, skal han eller hun vel også have muligheden for at sælge ud af sine aktier uden at blive mistænkeliggjort. Ellers giver det ingen mening.

Skal man tro de store investorer som ATP, PKA, Skagen Fondene med flere så har Jens Bager ellers gjort det rigtige – købt aktier i den virksomhed han er formand for. Disse investorer siger til Jyllands-Posten, at det for dem er afgørende, at ledelsen, topchef og formand, selv har aktier og dermed hånden på kogepladen. Men Bagers aktiesalg »straffede« altså Ambu-aktien. Se Jyllands-Posten artikel her.

Frygten er, at fokus bliver, hvad topledelse og bestyrelse kan hive hjem til sig selv. Det er ikke sundt – i hvert fald ikke for virksomheden.

Det er i øvrigt tankevækkende, at »hånden på kogepladen«-filosofien åbenbart kun er godt, når det handler om børsnoterede selskaber. Jeg er ikke bekendt med, hvor mange aktier topcheferne i ikonvirksomheder som Danfoss, Lego, Grundfos, Velux med videre har. Tror dog ikke, at disse topchefer er fyldt op med aktier i virksomhederne. Og det går da vist meget godt alligevel.

For slet ikke at tale om alle de højtplacerede topchefer i det danske samfund, eksempelvis departementschefer i ministerier eller direktører i pensionskasser, der ikke har hånden på nogen kogeplader. Og alligevel arbejder med tungen ud af halsen med en forhåbentlig ægte interesse for at give sig 100 procent.

Min pointe er ikke, at »hånden på kogepladen«-tankegangen og incitamentsordninger af forskellig slags er dårlige og ikke kan bruges i ledelsesmæssig sammenhæng. I afmålte ordninger. Enkelt og rigtigt skruet sammen kan det give mening.

Min pointe er, at ledelsesaflønning er blevet en kompliceret videnskab i sig selv og ressourcekrævende. Det er efterhånden mere vigtigt, hvordan incitamentsordninger og »hånden på kogepladen«-ordninger skrues sammen end selve kernen i langsigtet drift og ledelse af virksomheden.

Frygten er, at fokus flytter fra det lange sigte til kortsigtet fokus på, hvad topledelse og bestyrelse kan hive hjem til sig selv. Det er ikke sundt – i hvert fald ikke for virksomheden.

4 responses to “Ambuformand brænder sig på kogepladen

  1. Jeg mener at der er lavet undersøgelser der viser at insider køb/salg outperformer (en smule), at købe og sælge på andre tidspunkter. Og ikke underligt. Insider’s har jo mere forstand på forretningen end typiske aktionærer.

  2. Analogien med kogepladen er jo i alle tilfælde helt misforstået. Der er jo intet at brænde sig på!

    Det er snarere tale om et gyldent fiskenet, hvor man kan forhandle størrelsen på maskerne, og dermed hvor mange guldklumper man kan fiske. Det er en ren “upside-klub”.

    En iværksætter som personligt har kautioneret for virksomheden, har hånden på kogepladen! De andre fra guldklubben skulle prøve det. Det er stærkt adfærdsregulerende.

  3. This is not the first example I have seen of weather patterns slowing down. When weather system stall over an area, effects can be magnified. This is simply because the episode does not leave, providing no relief to the land and its people. Hurricane Harvey in Houston, the recent hurricane in Hawaii, and here in the east coast North America, just a few weeks ago we had a heat wave that stalled over the area, making life miserable for us, and expensive for many people running air conditioners. If patterns such as this become the norm, rather than merely episodic, than we are staring down the barrel of an uninhabitable planet earth, in the not too distant future. The time for foot dragging and blind, willful ignorance is over: No new fossil energy leases, an immediate end to all subsidies for fossil energy, and rapid transformation to a clean energy future. http://wasabimon.com/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *