I pressens søgelys

Under overskriften »Kejserens nye klæder« satte professor emeritus og ledelsesekspert Steen Hildebrandt i en kronik i Berlingske Søndag et kritisk fokus på erhvervsjournalistikken. Og tak for det. Du kan læse kronikken her.

Erhvervsjournalistikken vendes, drejes og kritiseres alt for sjældent. Selv om konfrontationerne mellem de enkelte virksomheder og medierne synes at være stigende. På trods af den markant stigende hær af kommunikationsfolk opstår der – i konfliktsagerne – ofte hurtigt en gensidig mistillid.

Topcheferne har svært ved at forstå, at kommunikationsfolkene ikke i højere grad “kan styre” pressen. Mens medierne på deres side oplever de mange lag af kommunikationsfolk som forsøg på at skjule de dårlige nyheder og afskærme en presset topchef.

Der er masser af kritiske spørgsmål at stille til erhvervsjournalistikken

Det er både velkomment og vedkommende at diskutere erhvervsjournalistikken på et tidspunkt, hvor netop kommunikationen med omverdenen er rykket kraftigt op på dagsordenen for både topchefer og bestyrelsesformænd. I særlig grad børsnoterede virksomheder, som udover erhvervsjournalisterne også har et sultent kobbel af analytikere og børsfolk at forholde sig til.

Der er masser af kritiske spørgsmål at stille til erhvervsjournalistikken. Er vi skarpe nok, for følgagtige eller for kritiske, fagligt klædt på til eks. regnskabsanalyser, er kilderne troværdige, brugen af anonyme kilder, er vi for personfikserede, er vi for selvglade og ømfindtlige over for kritik? Og så videre, og så videre. Der er nok at tage fat på.

Steen Hildebrandt vælger i sin kronik de seneste måneders omtale af Pandora-nedturen som baggrund for sin dom og konkluderer, at Pandora-omtalen »udstiller et cirkus af overfladisk erhvervsjournalistik.«

Nu er jeg klar over, at min objektivitet i denne sag næppe står i højeste kurs, eftersom jeg som journalist og erhvervskommentator flere gange har forholdt mig kritisk til Pandora og dens topledelse.

Blandt andet denne “Bolden ligger nu på dit bord Peder Tuborgh” og denne “Pandora-chefen lever på lånt tid.”

Men lad mig alligevel forsøge at forholde mig til Steen Hildebrandts indspark.

Ærgerligt derfor, at Hildebrandt vælger lige netop Pandora-casen

Hildebrandt skriver i sin kronik, at det begyndte med, at en direktør (Pandoras topchef Anders Colding Friis, red.) blev fyret. Nej, det var ikke begyndelsen, det var sådan set kulminationen på mange måneders mistillid til Pandora-ledelsen, en kraftigt faldende aktiekurs og måneders tvivl fra analytikere og investorer til, at Pandora kunne nå sine mål.

Hildebrandt kritiserer samtidig medierne for at have formidlet tomme floskler fra analytikere. Eksempelvis at “vi er i tvivl om, hvorvidt den strategi, der blev lagt frem i januar, er holdbar.” Helt tom viste den vurdering sig ikke at være. Pandoras forventninger viste sig ikke holdbare.

Ærgerligt derfor, at Hildebrandt vælger lige netop Pandora-casen som udgangspunkt for sine ellers generelt set mange og meget rigtige kritikpunkter af erhvervsjournalistikken.

Hvis analytikere og erhvervspresse ikke skal gå benhårdt til værks over for en topledelse, som åbenlyst har fejllet over så lang tid som i Pandora, kan man for alvor tale om en uduelig presse og uduelige analytikere.

Forstår jeg Hildebrandt rigtigt, skyldes nedturen i Pandora ikke topledelsens evner eller mangel på samme, men derimod eksterne forhold som globalisering, disruption, bæredygtighed og andre begivenheder uden for ledelsens rækkevidde. Deri kan jeg næppe være mere uenig.

Efter min mening er det topledelsens ansvar i en børsnoteret virksomhed at kommunikere klarhed til markedet om konsekvenser af globalisering, disruption, bæredygtighed osv., som børsmarkedet så kan reagere på. Det må være arbejdsdelingen.

Man kan sagtens kritisere både børsmarkedet og medierne for at være alt for kortsigtede i deres tilgang, men som børsnoteret virksomhed er det toplederens ansvar at kommunikere, både det korte sigte og det lange sigte.

Set i det lys er der næppe stor forskel på Pandora og Danske Bank. Begge steder er topledelsen rendt ind i et mistillidsproblem

Derfor er der så meget fokus på topledelsen og dets evne til at formidle udviklingen i virksomheden. Husk på, virksomheden er ikke en organisation, der styres af sig selv, men er kun noget i kraft af de mennesker, der er ansat i virksomheden, og da i særlig grad den topledelse, der tager de afgørende beslutninger.

Jeg kan i øvrigt konstatere, at Steen Hildebrandt i en anden højprofileret sag, nemlig hvidvasksagen i Danske Bank, har en klar holdning til, at det tillidsproblem, der er skabt, kun kan løses ved at udskifte topledelsen i banken. Set i det lys er der næppe stor forskel på Pandora og Danske Bank. Begge steder er topledelsen rendt ind i et mistillidsproblem.

Som jeg ser det, er topledelsen meget ofte forskellen på succes og fiasko for en virksomhed. Danfoss, Grundfos, Lego, Ørsted, DSV – blot for at nævne nogle enkelte af de mest succesrige.

I parantes bemærket er det vel også derfor, at netop topcheferne betales så høje lønninger. Derfor den stigende mediefokus på de topledere, der tager de afgørende beslutninger. Det vil næppe aftage, det fokus vil stige yderligere.

Der er meget at forbedre i erhvervsjournalistikken, men svært at se at lige netop Pandora-sagen er »kejserens nye klæder.«

2 responses to “I pressens søgelys

  1. Jeg har ellers stor respekt for JCH’s journalistiske udlægninger. Men i denne ‘forsvarsartikel’ ageres der nøjagtigt så floskelsagtigt som Hildebrandt påpeger i sin artikel. JCH reflekterer ikke over den journalistiske stil, som er blevet meget mere sensationspræget og mere skævvinklet, for at skabe læserinteresse. Brugen af eksperter er bliver brugt eller misbrugt i større og unødigt omfang. En ekspert er jo kun ekspert på sit fagområde, og ikke andre.

  2. @Jan Hald
    Point taken – så har jeg ikke formået at udtrykke mig klart nok.
    Tanken var ikke en forsvarsartikel. Der er meget at forbedre i erhvervsjournalistikken, men det er svært at se at Pandora-sagen er oplagt i den forbindelse. Hvad er der eksempelvis der er skævvinklet og sensationspræget. Der er igennem måneder refereret analytikere, ikke mindst Carnegie, som jo har vist sig at være rigtige. Vil også germe konkret vide hvor det er ekspertviden er blevet misbrugt. Jeg vil gerne vide det, fordi så vil gerne tage det op på redaktionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *