Mærsks topchef Søren Skou i come-back

Presset er enormt på den øverste ledelse i A.P. Møller – Mærsk. Topchefen Søren Skou og hans team skal benhårdt holde fokus på de daglige forretninger med både top- og bundlinje samtidig med den historiske opsplitning af Mærsk-koncernen, som i højere grad kræver strategisk snilde og timing.

Det er to væsensforskellige ledelsesopgaver. Ingen tvivl om, at Søren Skou har det hårdeste CEO-job i Danmark i disse år.

Det har ikke været en dans på roser – mildt sagt. Der har været flere nedture end opture med dårlig sigtbarhed, skuffende resultater, faldende aktiekurs og ikke mindst en til tider slingrende og uklar kommunikation fra Søren Skou.

Du kan læse om halvårsregnskabet her og om børsnoteringen af Maersk Drilling her.

Dog er der tegn i sol og måne på, at Søren Skou kan stå foran en periode med ny optimisme omkring A.P. Møller – Mærsk og dermed et come-back til Mærsk-topchefen.

Men nu kan nye og mere milde vinde blæse Søren Skous vej og blive et vendepunkt for den pressede topchef.

Det er endnu for tidligt at lande det endelige eksamensresultat, dertil er usikkerheden fortsat stor og skuffelsen fra aktionærerne til at få øje på. Dog er der tegn i sol og måne på, at Søren Skou kan stå foran en periode med ny optimisme omkring A.P. Møller – Mærsk og dermed et come-back til Mærsk-topchefen.

Her er fem ting, der kan gå Søren Skous vej:

  • Klarhed om børsselskabet A.P. Møller – Mærsks fremtidige struktur. Beslutningen om at “udspalte” olierigforretningen Maersk Drilling som selvstændigt børsselskab i 2019 betyder, at den historiske transformation er på plads. Dog mangler en løsning på Maersk Supply, men i det store Mærsk-billede er det en mindre forretning.
  • Holder Søren Skous formodning om, at den eskalerende handelskrig ikke i nævneværdig grad vil påvirke forbruget i vesten og dermed containerforretningen, kan Mærsks forventninger om stigende fragtrater komme i hus.
  • Bestilling af nye containerskibe er på et historisk lavt niveau. Det betyder, at udbuddet af kapacitet (flere skibe) vokser langsommere end efterspørgslen, og det giver alt andet lige øgede fragtrater.
  • Mærsks konkurrenter er mindst ligeså pressede som Maersk Line. Dermed burde der være lagt en bund under fragtraterne, der da også har været svagt stigende igennem nogle kvartaler. De statsejede kinesiske rederier kan dog ødelægge den fremgang.
  • Mærsk er igen kommet ind på vækstsporet. Det giver selvtillid, både hos virksomheden A.P. Møller – Mærsk og hos topchefen Søren Skou. Tilliden fra børsmarkedet øges

Her er fem ting, der kan forplumre Søren Skous come-back og aktiens genfødsel:

–  Søren Skou fejllæser konsekvenser af handelskrigen. A.P. Møller – Mærsk taber volumen og skuffer på både top- og bundlinje

–  Stigende bunkersomkostninger (oliepris) kan ikke væltes over på kunderne

–  Usikkerhed i kommunikationen omkring udspaltningen af Maersk Drilling

–  Fortsat reducering af enhedsomkostninger mislykkes

–  Uklar og usikker kommunikation fra Søren Skou

Det fortsat stigende pres på Mærsk og Mærsks topledelse har i nogen udstrækning fjernet børsmarkedets opmærksomhed på det store opkøb af Hamburg Süd. Mærsk har tilbage i tiden været dårlige til at integrere de store opkøb, men denne gang tyder det på, at sammensmeltningen af Maersk Line og Hamburg Süd er forløbet uden problemer. Søren Skou lader i hvert fald forstå, at alt er forløbet som planlagt uden problemer.

Den store opgave for Søren Skou er nu at levere, kvartal for kvartal, på de forventninger Mærsk-ledelsen lægger ud. Skuffelser vil blive straffet hårdt på aktiekursen.

Netop Søren Skou har fra børsverdenen og omverdenen i øvrigt været betragtet som en af de mest udsatte topchefer i erhvervslivet med risiko for en fyreseddel. Den seneste udvikling synes at have skaffet Søren Skou lidt ro og tiltrængt luft i forhold til de spekulationer.

Den store opgave for Søren Skou er nu at levere, kvartal for kvartal, på de forventninger Mærsk-ledelsen lægger ud. Det bliver en lang og sej proces, som kræver tålmodighed, både på Esplanaden og hos Mærsks investorer og analytikerkorpset. Skuffelser derimod vil blive straffet hårdt på aktiekursen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4 responses to “Mærsks topchef Søren Skou i come-back

  1. Det bedste APM familien kunne gøre i mine øjne er, at blive afnoteret på børsen.
    Giv os aktionærer et tilbud på vores aktier. APM syntes, at analytikere og aktionærer er nogle ubegavet størrelser ,der ikke forstår APM logik.
    Den gamle APM sagde, han ikke ville ansætte familie. Han ansatte kun folk med rette kompetancer. Hvis ikke han gjorde det var det synd ham og vedkommende han ansatte. Det er netop det ,der er sket i APM i dag. Indkompetance og uduelig familie.
    Det Søren siger i dag og gør, redder ikke en skid.
    ØK var et veldrevet firma , historien er ved at gentage sig på grund af famlie/ uduelighed. I dag er ØK et skide flyttefirma ved navn Santa FE.

    1. Er det nu så dårligt drevet ?, hvis det er tilfældet må alle andre rederier være endnu dårligere.
      Når man spiller lotto er chancen for at vinde lille, og du burde vide at aktier kun er lotto.
      dog med den ikke ubetydelige forskel at i aktier kan man få sine penge igen, selv om man kun har købt en række.
      Et overskud på 2,8 milliarder dollars er vel ikke så ringe enda for 6 måneders arbejde.
      rigtigt Novo tjener mere end det dobbelte, Men nu har der altid været flere penge i Kvinders forfængelighed og folk sygdomme end containere.
      Hvis du er så utilfreds med Mærsk, så er det jo bare at sælge.
      Ps jeg har ikke mærsk aktier.
      Men er stolt over vi har et verdens fortagende som er nr 1
      PPs.
      Man kan selvfølge undre sig over at Mærsk ikke forlængst har ansat Jens C Hansen og Peter Subli Benson, disse to super analytikere ved alt om hvordan den ged skal barberes.

      1. @perkristensen
        Selvfølgelig, go’ ide. Hvorfor har Mærsk og jeg ikke tænkt på det noget før. Jeg vil straks sende dit forslag videre til Esplanaden. Jeg vil være formand og så kan Suppli snuppe tjansen som CEO.

    2. Den største fejl som Mærsk gjorde var at sætte blålyset Pram Rasmussen ind som bestyrelses formand, hans store Ego fik Søderberg fyret og derefter Smedegård, Men hvis vi ser på hvad de 2 laver idag, var det med al sandsynlighed Pram der var den store synder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *