Børsen lige nu en kampplads mellem topchefer og de “hysteriske kællinger”

Aktier på børsen er efter flere års stigninger generelt set så hårdt pumpede, at selv små afvigelser i forventningerne til fremtiden sender aktierne på vilde rutsjeture på børsen. Og den rutsjebane har lige pt. kurs nedad. Boblefrygten har fået overtaget.

Sigtbarheden er sløret. Frygten, for at aktierne er kommet for højt op i pris, skygger for ellers flotte regnskaber. De tårnhøje forventninger på børsmarkedet er svære at indfri, og skjules kan det ikke, at udsigten for væksten i omsætningen både på kort og på lang sigt er diset med risiko for at skuffe.

Pendulet på aktiemarkedet kan skifte fra dag til dag. Den ene dag er der fokus på profitten, og aktierne over en bred kam stiger. Den næste dag køres boblefrygten i stilling og sender aktierne ned.

Lige nu en finansiel kampplads mellem topchefer og børsens “hysteriske kællinger”

Eksperter karakteriserer det nuværende børsmarked som volatilt. Det som tidligere finansminister Mogens Lykketoft for nu snart mange år siden kaldte børsens »hysteriske kællinger.« Lige nu en egentlig finansiel kampplads.

For dem, der ikke har det store kørekort til Fondsbørsens mange veje og vildveje, kan det være svært at hitte rede i, hvornår en aktie skal op i pris, og hvornår en aktie skal sendes sydover – og hvorfor.

Samtidig spekuleres der stadigt mere og mere hidsigt i, at aktier, der er steget igennem længere tid, skal have en tur i vridemaskinen og sendes ned. Kapitalstærke hedgefonde, som shorter de enkelte aktier og spekulerer i fremtidige kursfald.

Her er et par eksempler (se kursudviklingen på Euroinvestor her.)

– Smykkekoncernen Pandora tjener faktisk gode penge, men nedjusterer med skuffede forventninger til fremtiden og bliver sendt i dørken med et kursfald på 25 procent.

– A.P. Møller – Mærsk tjener næsten ingen penge (i forhold til omsætningen) og nedjusterer også, men Mærsk-aktien stiger med seks procent ovenpå en mindre nedjustering. Frygten for, at det står endnu værre til på Esplanaden får et lille pusterum.

– Pengemaskinen Novo Nordisk øger halvårsoverskuddet med en mia. kr. i forhold til samme periode året før med en samlet nettofortjeneste for de første seks måneder på 21 mia. kr. Ikke desto mindre kvitterer børsmarkedet med et kursfald på fem procent.

– Lundbeck fordobler profitten men får et gevaldigt kurssmæk på 13 procent oven på et ellers fremgangsrigt halvårsregnskab.

– FLSmidth-chefen Thomas Schultz taler om et fantastisk halvår med indgang af nye, store ordrer. FLSmidth-aktien sendes ikke desto mindre ned med tre-fire procent.

Dialogen med aktiemarkedet er en ledelsesopgave, det er topchefens ansvar

Ingen tvivl om, at de store børsselskaber står skarptskårne som sjældent set før. Flere af dem er rene indtjeningsmaskiner. Nuvel, selvfølgelig vil der kunne skæres endnu mere fedt hist og pist, men grundlæggende er børsselskaberne sunde, økonomisk stærke og veldrevne.

Og så er vi inde ved kernen; kommunikationskløften. Nemlig det stigende misforhold mellem selskabernes udmeldinger og børsmarkedets forventninger. Dialogen med aktiemarkedet er en ledelsesopgave, det er topchefens ansvar. Derfor er der nu så voldsom fokus på Pandoras topchef Anders Colding Friis, der er og har været helt ude af sync med aktiemarkedet.

Det er en svær balancegang. Lige nu er både analytikerne og topcheferne drattet ned på hver sin side af denne balancebom. Set udefra kunne man ønske sig topchefer, der i højere grad tog dialogen med børsmarkedet alvorligt.

4 responses to “Børsen lige nu en kampplads mellem topchefer og de “hysteriske kællinger”

  1. Ja, det må være voldsomt iriterende for disse såkaldte experter, at store private som Grundfoss, Danfos & Velux etc. er privat ejet, ellers ville de have endnu flere at kritisere for dårlig drift.
    Som Lego ejer sagde for år tilbage, hvis de er så skide smarte er det lidt underligt at de ikke driver deres egen milliard forretning.
    Fakta de aner intet om at drive en bolche butik. hvis de gjorde ville de hurtigt blive tilbudt et job som chef for feks, Danske.

  2. Hver gang det er tid til aflæggelsn af kvartalsregnskaber, undrer jeg mig over, at analytikerne altid er klogere end selskabernes egne guidances. Det undrer mig også, at analytikerne næsten altid vurderer omsætning og indtjening højere end selskaberne selv gør. Man kan ikke undgå at få den tanke, at der er en mening med først at tale en aktie op for derefter, når den ikke rammer målet, at handle den kraftigt den.
    Havd er det der gør, at analytikernes mener, at de er bedre til at spå om et selskabs fremtidige udvikling. Det er der ret beset intet der gør.
    Dertil kommer, at det er de store aktionærer, som har adgang til disse analyser, hvilket lader den lille investor i stikken.
    Jeg synes, at det bør sikres, at alle investorer har samm adgang til information. Ellers bør man begrænse adgangen til disse analyser.

  3. Det er desværre blevet mere og mere spekulation og hedgefonde der bestemmer aktiernes udvikling og ikke virksomhedernes økonomiske formåen- derfor er det blevet svært for os mindre investorer at finde ud af hvor pengene forrentes bedst – det er rigtig øv!

  4. Som chef i coloplast siger/sagde, budgeter er bare en illution der sjældent bliver til virkelihed, hverken den ene el. anden vej.
    Lidt det samme med staten, man lægger et budget for feks. invation af fremmede, og når der ikke kommer nok, flyttes de sparede penge straks til et andet forbrug, der kan jo aldrig blive tale om at sende dem tilbage til aktionærene i DK ( skatteyderne ).
    Men hvor aktionærene relativt hurtigt kan få en chef fyret og smidt helt ud, kniber det noget mere at få ledelsen smidt ud i DK A/S, der får ledelsen en anden stor post, der giver til tider meget stor indflyelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *