Gør formand Ole Andersen klar til selv at tage det ultimative ledelsesansvar i Danske Bank?

Når Danske Bank ved formanden Ole Andersen lægger advokatundersøgelsen, eller i hvert fald hovedkonklusionerne af bankens hvidvasksag fra Estland, frem i september 2018 stopper kritikken af banken næppe der. Det vil være naivt at tro.

Undersøgelsen fra Bruun & Hjejle bliver i realiteten »blot« et af flere arbejdspapirer – om end et ganske omfattende et af slagsen. Som bankens egen ledelse, her bestyrelsen, og de største aktionærer, her A.P. Møller Holding, ATP med flere, skal forholde sig til.

Hertil kommer resultaterne af de undersøgelser af forskellig kaliber, som myndighederne i Danmark og Estland har sat i værk. En del af disse eksterne undersøgelser vil basere sig på Bruun Hjejle-advokatundersøgelsen. Endelig er der de efterforskningssager, som polititiet i Estland og Danmark har varslet.

Så ja, det er en kompliceret og langstrakt sag. Hvor det ender, og hvad det ender med, er for nuværende umuligt at sige.

På høje tid, at banken selv kommer frem med noget substans i denne sag, som Berlingske har afsløret ved kontant, kritisk og faktuel journalistik siden foråret 2017.

Der er to yderscenarier. Det ene er, at banken og dens ledelse findes skyldig i lovbrud, bliver fyret og retsforfølges. Det andet yderscenarie er, at Bruun & Hjejle-undersøgelsen og også de offentlige myndigheder finder anledning til en række kritiske konklusioner af bankens forretninger i Estland, men at der konkret juridisk ikke vil være basis for hverken af idømme banken bod eller retsforfølge topledelsen.

Altså at den klinisk juridiske vurdering falder ud til Danske Banks fordel. Tilbage bliver så den moralsk-etiske vurdering og efterfølgende »straf« til Danske Bank og dens topledelse. Vær sikker på, at både politikere og offentlighed i i øvrigt i så fald vil rase og kræve skærpet lovgivning.

Set i det lys giver det selvfølgelig god mening, at Danske Bank-formanden åbent og så ærligt som bankloven nu tillader går ud og kommenterer sagen, som han og banken ser den. På høje tid vil jeg sige. På høje tid, at banken selv kommer frem med noget substans i denne sag, som Berlingske har afsløret ved kontant, kritisk og faktuel journalistik siden foråret 2017.

Hidtil har banken forgæves forsøgt at »skjule« sig med henvisning til, at banken ikke kunne sige noget før advokatundersøgelsen forelå, at banken tog sagen meget alvorligt, men at banken er bundet af ikke at kunne kommentere kundeforhold. Hm, holder den nu også i virkelighedens verden? Jeg tillader mig at tvivle, og set udefra er der og har der været masser af oplysninger, som banken fint har kunnet bibringe offentligheden uden at komme i karambolage med Lov om Finansiel Virksomhed.

Banken vil simpelthen ikke kunne holde til at blive afsløret i et »cover-up,« ligesom Bruun & Hjejle imagemæssigt ikke vil kunne holde til at blive afsløret i at holde noget skjult.

Det er forståeligt, at banken har forsøgt selv at styre denne sag. Det er ikke lykkedes, tværtimod har det efterladt indtrykket af en bank, som har forsøgt at skjule noget.

Set i det lys er det befriende, at formanden Ole Andersen nu i et interview i Jyllands-Posten smider sløret og svarer på konkrete spørgsmål. Blandt andet om omfanget af Brun & Hjejle-undersøgelsen, som sammen med honorarer til konsulent- og advokatfirmaer i ind- og udland kommer til at koste et antal hundrede millioner kroner. Beløbet i sig selv siger ikke noget om kvaliteten af undersøgelsen, men det siger dog noget om dybden af undersøgelsen.

Man må tro på, at banken nu ønsker al råddenskaben frem i lyset, og at advokatfirmaet Bruun & Hjejle ikke kan holde til at skjule noget af hensyn til forretningsforholdet til banken. Banken vil simpelthen ikke kunne holde til at blive afsløret i et »cover-up,« ligesom Bruun & Hjejle imagemæssigt ikke vil kunne holde til at blive afsløret i at holde noget skjult.

Danske Bank er blevet taget med bukserne nede i hvidvasksagen, alvoren er gået for sent op for topledelsen, og kommunikationen fra Holmens Kanal siden de første afsløringer i marts 2017 er til karakteren: Ikke bestået.

Der er simpelthen ikke råd til flere fejlvurderinger fra bankens side, og derfor må man tro, at Danske Bank og formanden Ole Andersen mener det ærligt, når det understreges, at alt skal frem. Kun derved kan banken komme igennem de nuværende pinsler, og igen se frem til at blive den storbank med det etiske regelsæt, som banken ser sig selv som.

Det er reglen i Big Business, at bestyrelsen har 100 procent tillid til sin direktion – lige præcis til bestyrelsen ikke længere har denne tillid. Og det kan sagtens skifte natten over.

Men inden det kommer så langt, skal banken have afregnet med samfundet. Da Danske Bank fremlagde halvårsregnskabet kom også meddelelsen om, at fortjenesten på hvidvaskcentralen i Estland på skønsmæssigt 1,5 mia. kr. vil blive givet til en eller anden form for godgørenhed i samfundet. Det blev skidt kommunikeret.

Det er efterhånden tvivlsomt, om banken kan nøjes med at erlægge en “samfundsbod” på 1,5 mia. kr.

Derudover er det svært at tro, at Danske Bank kan komme uden om at placere et ledelsesansvar.

Ole Andersen understreger i det interessante interview i Jyllands-Posten, at bestyrelsen har fuld tillid til topchefen Thomas Borgen og til direktionen i øvrigt. Selvfølgelig har bestyrelsen det.

Det er reglen i Big Business, at bestyrelsen har 100 procent tillid til sin direktion – lige præcis til bestyrelsen ikke længere har denne tillid. Og det kan sagtens skifte natten over.

Ole Andersen går dog skridtet videre og lader forstå, at der hidtil i Bruun & Hjejle-undersøgelsen IKKE er fundet rygende pistoler, der miskrediterer direktionen. Altså foreløbig ingen oplysninger, der giver anledning til at fyre Thomas Borgen.

Om det så peger på, at formanden Ole Andersen til syvende og sidst selv tager det ultimative ledelsesansvar og forlader formandsposten står hen i det uvisse.

13 responses to “Gør formand Ole Andersen klar til selv at tage det ultimative ledelsesansvar i Danske Bank?

  1. Din argumentation er lidt tynd. Det vil ikke være katastrofalt hvis Bruun & Hjejle bliver afsløret i et cover-up. PWC blev afsløret i at hjælpe med skattesnyd i Luxemburg og der har ikke kostet dem noget.
    Bruun & Hjejle bliver betalt for at komme med en bestemt konklusion, det ville være en dårlig reklame for dem hvis de ikke kunne levere denne, det er jo den som betaler for musikken som bestemmer.
    Det vil bare være god reklame at de gjorde alt for at beskytte danske bank.

  2. @Troels
    Det kan være du har ret, og at jeg tager helt fejl. Og selvfølgelig skal der graves i Bruun & Hjejle-undersøgelsen, når den foreligger i september. Min pointe er, hvis Danske Bank skal have en mulighed for at lande denne sag, så skal der drages nogle konsekvenser. Og måske bliver disse konsekvenser meget større end vi i dag aner.

    Jeg ved ikke, hvor du har fra, at Bruun & Hjejle er blevet betalt for at komme med en bestemt konklusion – i givet fald vil jeg rigtig gerne se det.

    1. Det er kraftig mistanke om at der er foregået noget dybt kriminelt for milliarder.
      Ville du give en røver lov til at undersøge sig selv sammen med en af vennerne, som han selv betalte. I den periode hvor undersøgelsen stod på skulle politiet blande sig udenom.
      En ordentlig undersøgelse af myndigheder er den eneste vej frem. Men bankerne er jo anderledes, nogle er mere lige end andre.
      ZTE fik sig en ordentlig en på snuden på baggrund af langt mindre foreteelser.
      Ledelsen skal være glade for at de ikke havner i fængsel, eller værre orange dragt og en enkeltbillet til Cuba.

  3. Kære Jens Chr. Hansen

    Djævelen ligger i detaljen – altså hvad er advokatfirmaets opdrag, og hvorledes fortolker, definerer og løser firmat det

  4. Det er bizart at ledelsen ikke ved at der tjent 1,5mia DKK på det her. Er der virkeligt ingen…. som i INGEN…. i direktionen som på et eller andet tidspunkt har undret lidt over hvorfor det gik så godt i Estland; Et land med 2mio indbyggere? Skal man overhovedet sidde i direktionen i en stor bank, hvis man ikke evner at undre sig over hvor pengene kommer fra?

  5. Kære Jens Chr. Hansen

    Jeg er fuldstændig enig i din beskrivelse(r) af den øverste ledelse i Danske Bank.

    Jeg forventer bankens øverste ledelse idømmes fængselsstraf og store bøder.

  6. Kære Jens Chr. Udmærkede pointer, men måske I kunne grave lidt mere i, hvad bestyrelsen reelt vidste eller burde vide. Den nuværende bestyrelsesformands ansvar bør være en væsentlig del af undersøgelsen. Ligeledes kunne det være interessant at få afklaret, hvordan Thomas Borgen har arbejdet med at få fortalt den estiske afdeling om DB værdier i den periode hvor han var direkte chef for aktiviteterne. Det bliver spændende at følge fortsættelsen.

  7. Kære Jens Christian Hansen,

    Hvor mange “datterselskaber” (fx. DANICA) kan DB’s ledelse tvinge til at opkøbe DB aktier?
    Og hvordan har denne udviklingen været de seneste 10 år.

    Når nu DB har hjulpet velhavende kunder med at undgå beskatning (Panama-papers)
    hvordan går det så med egne chefers indkomstbeskatning? (Årsopgørelser, ja tak!)

  8. Hvis man overhovedet skal kunne kalde noget for hvidvask, så kræver det, at der er noget, der er beskidt.

    I denne sag er der efter sigende nogle beskidte penge, men hvordan er de beskidte? Hvem er det egentlig, der har gjort dem beskidte? Og hvordan?

    Der står i loven om hvidvask, at banker m.fl. skal indberette mistænkelige transaktioner, herefter kan myndighederne så afgøre, om der er tale om hvidvask eller ikke hvidvask. Strafferammen var på tidspunktet for sagen på bødestraf. Forældelsesfristen var 5 år.

    Mig bekendt har ingen myndigheder fastslået, at de omtalte penge var “beskidte”, og de har heller ikke fastslået, at der er tale om hvidvask. Derfor er det spørgsmålet, om det er overhovedet er i tråd med god presseskik at omtale denne sag som “hvidvasksagen”, når ingen har fastslået, at der er overhovedet er tale om hvidvask.

    Hvad vil det egentlig kræve at fastslå, at der er tale om hvidvask?

    Det vil vel ret beset kræve, at man kan bevise, at de omtalte penge er beskidte. Men de penge er efter sigende fra andre lande. Rusland har været nævnt. Kan man overhovedet forestille sig, at myndighederne i Danmark og Estland skulle foretage handlinger i Rusland, der med sikkerhed kan afgøre, om de omtalte penge er rene eller beskidte?

    Journalisterne skriver om, at de omtalte penge stammer fra Putin og hans venner. Er det overhovedet realistisk, at danske og estiske myndigheder på nogen som helst måde skulle være i stand til på en juridisk bindende måde at fastslå, at Putins og hans venners penge er beskidte?

    i mine øjne er hele denne sag om Danske Bank drevet af spekulationer. Ingen ved rigtigt, hvad der er foregået. Selv Danske Bank virker ikke til med sikkerhed at være klar over, hvad der er sket. Hverken myndighederne i Estland eller Danmark kan med sikkerhed sige, hvad der er sket, og derfor kan de naturligvis heller ikke udstede nogen form for domme.

    Men det sjove ved hele denne sag er, at det virker som om, at journalisterne ved det hele på forhånd. Igen og igen kan man læse artikler, hvor der fastslås det ene og det andet om de omtalte penge.

    Det er egentlig mærkeligt, for første regel i regelsættet om “God Presseskik” lyder således:

    Reglernes indhold
    A. Korrekte meddelelser
    1. Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

    Så kan man jo passende spørge journalisterne om, hvad strafferammen er for at bryde regelsættet for “God Presseskik”?

    1. Hele denne “sag” har som forventet udviklet sig til tågehornenes paradis. Det seneste nye er, at SØIK har taget sagen op – sikkert for at den nyudnævnte minister, Rasmus Jarlov, ikke skal se alt for amatøragtig ud i offentligheden – men hvorfor skal skatteborgernes penge bruges til at foretage en proforma efterforskning, når enhver oplyst person ved, at der ikke er noget strafferetligt ansvar at gøre gældende.

  9. Kan Danske Bank tjene penge, i lighed med Nordea og andre storbanker, er det temmelig underordnet hvordan. Ulovligheder er helt efter `bankbogen´ så længe medierne intet kendskab har til det.
    Moralen indenfor dele af finansindustrien er yderst tyndslidt, blot se alliancen mellem hedgefonde og storbanker med hedgefondes depoter, der bruges til dybt ulovlige fiktive handler mellem depoterne indbyrdes. Dvs handler afledt af shortingangreb til kursmanipulationer i en størrelsesorden, at kendte befolkningen til det, ville den tabe kæben i chock og forargelse. Milliarder tilsvindles årligt på den konto fra de hæderlige, men uvidende investorer på aktiemarkedet, til fordeling mellem hedgefonde (shorterne), de deltagende banker og NASDAQ. – Hvor længe vil disse bedragerier fortsætte ?

  10. Al historie omkring vestens kapitalisme viser at fængselstraf kun kommer på tale, hvis de forudrettede er andre fra magteliten. Der kommer ingen konsekvenser for de skyldige i denne sag. Og lur mig om hvidvaskingen også omfatter bestikkelse fra masser af EU politikere også. Helt legitimt for eliten, hvor regler er helt anderledes end den lokale håndværker. Hvor længe folket fortsætter deres ombakning af systemet er en gåde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *