Hvidvasktruslen: Har Christiansborg sovet tornerosesøvn?

Hvidvasksagen i Danske Bank kan brage direkte tilbage i hovedet på Christiansborgs politikere for at have sovet i timen. For alt, alt for sent at have erkendt alvoren i det eksplosive omfang af hvidvaskning af penge fra kriminalitet og hvidvaskning af penge til finansiering af terror.

I realiteten er der så at sige to sæt spilleregler omkring Danske Banks stadigt voksende hvidvaskningsskandale koncentreret om bankens estiske filial. Ja måske tre sæt spilleregler, hvis man også tager international lovgivning og praksis med i billedet. Ofte blandes alle tre sæt spilleregler sammen i een stor gryde.

På hjemlig grund er der dels lovens bogstav – og det er hvad domstolene i sidste instans skal forholde sig til. Retsstatens lovgivningsmæssige spilleregler, som de er i dag og iøvrigt var, da hvidvasktrafikken i Estland foregik.

Hvordan kan en bankledelse kan gå fri, når banken har erkendt, at den estiske filial har været åben som en ladeport for hvidvaskning af milliarder?

På den anden side, og meget mere flydende, er der de moralske og etiske spilleregler, som politikere og offentligheden i øvrigt spiller efter. Med i sær dette enkle spørgsmål i centrum: Hvordan kan en bankledelse kan gå fri, når banken har erkendt, at den estiske filial har været åben som en ladeport for hvidvaskning af milliarder? Foreløbig for mere end 50 mia. kr.

Ingen tvivl om, at hvis der er vrede i befolkningen er der også vrede på Christiansborg. Senest konkret udtrykt ved den nye erhvervsminister Rasmus Jarlov, som i sin tiltrædelsestale næsten ikke kunne være i sin ministerhabit for vrede mod Danske Bank. Foreløbig er det dog blevet ved de vrede ministerudbrud.

Når bankens bestyrelse skal drage konsekvenser, må banken forholde sig både til lovens bogstav og til den offentlige opinion. Det kan blive en svær balancegang.

Når Danske Bank efter offentliggørelsen i september 2018 af bankens egen undersøgelse foreligger, og bankens bestyrelse skal drage konsekvenser, er der næppe tvivl om, at banken må forholde sig både til lovens bogstav og til den offentlige opinion. Det kan blive en svær balancegang.

Ministerens to instanser, Finanstilsynet og justitsministeriets bagmandspoliti (SØIK), har foreløbig faret med lempe mod Danske Bank og ledelsen i banken. Godt nok kom Finanstilsynet den 3. maj med en 27 siders kritisk rapport om sagen og dens »samfundsmæssige betydning« – du kan læse rapporten her. Banken fik påtaler og påbud og besked om at hensætte ekstra fem mia. kr. til reserverne.

Derved blev det. I hvert fald foreløbig. Tilsynet menes fortsat at undersøge sagen, ligesom også bagmandspolitiet ser på sagen, som det udtrykkes.

“Forskel på dårlig ledelse og kriminel adfærd”

Jesper Berg har i et interview med den internationale nyhedstjeneste Bloomberg – læs her – ladet forstå, at der lovgivningsmæssigt ikke er meget mere at komme efter.

»Der er forskel på dårlig ledelse og kriminel adfærd,« siger han. Det var stort set samme svar offentligheden fik i kølvandet på de mange straffesager, der smuldrede i kølvandet på finanskrisen, hvor bankdirektører kørte en række banker i sænk.

Før Danske Bank-sagen fra Estland eksploderede i foråret 2017 efter afsløringer i Berlingske gik vi ellers i Danmark og troede, at vi var foran og »best in class« når det kom til at håndtere hvidvaskning.

Nuvel, nogle banker fik bøder for ikke at have de interne kontrolsystemer på plads, herunder blandt andet Nordea, Danske Bank og Arbejdernes Landsbank, men det blev mestendels betragtet som formaliteter.

Hvis Jesper Berg har ret, nemlig at der ikke er juridisk lovhjemmel til at retsforfølge Danske Bank-toppen med strafferetssager, så peger pilen tilbage mod de politikere på Christiansborg, som, tjah, vel egentlig har sovet i timen. Og det ovenpå den finanskrise fra 2008, som førte så mange frustrationer med sig.

»Danmark har ikke en national strategi til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering”

Godt nok er hvidvaskningsteamet hos Finanstilsynet øget fra fire til 13 medarbejdere, men det er først sket i det seneste år. Og især efter den voldsomme kritik, som den internationale organisation FATF (Financial Action Task Force) kom med i for et år siden, i august 2017. Læs her.

»Danmark har ikke en national strategi til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering og bør gøre mere for konkret at vurdere og forstå den risiko landet er udsat for.«

FATF-organisationen pegede ved den lejlighed også på, at det danske retssystem er for mildt, når det kommer til muligheden for at straffe for hvidvask. Efter FATF’s opfattelse er de mulige straffe i Danmark hverken »fuldt proportionale eller afskrækkende.«

Det kunne tyde på, at vi i Danmark har sovet en tornerosesøvn i mange år, mens kriminaliteten omkring os bare er steget og steget. Velvidende at dansk erhvervsliv og dansk bankvæsen med deres vidt forgrenede internationale forretninger selvfølgelig også er udsat for den kriminalitet, der forsøger at udnytte selv de mindste huller og sprækker.

Den internationale hvidvaskjæger William »Bill« Browder har netop anmeldt Danske Bank til bagmandspolitiet i en konkret hvidvaskningssag. Det er nu op til denne politienhed, om sagen yderligere skal efterforskes, om der så i givet fald skal rejses en sigtelse og så fremdeles.

Det er nok naivt at tro, at den internationale kriminalitet lader sig afskrække af ressortministeren, når han skælder ud

Foreløbig synes politikerne ikke at have taget initiativ til at stramme hvidvaskloven i Danmark.

Finanstilsynets Jesper Berg siger dog, at man fra tilsynets side vil stramme op og gøre alt for, at sådanne sager ikke sker igen. Det betyder bla., at ikke kun banker, men alle finansielle institutioner som pensionshuse, forsikringsselskaber, mæglere mv. skal være omfattet af hvidvaskregimet i tilsynet.

Om det så også kræver yderligere ressourcer og strammere lovgivning står hen i det uvisse. Forsøg på hvidvask bliver næppe mindre, men værre.

Set ude fra kan man få den mistanke, at alvoren om Danmark som mulig centrum for international hvidvaskning endnu ikke helt er gået op for politikerne på Christiansborg. Det er nok naivt at tro, at den internationale kriminalitet lader sig afskrække af ressortministeren, når han skælder ud.

23 responses to “Hvidvasktruslen: Har Christiansborg sovet tornerosesøvn?

  1. @Ole Muhs. Blod og rygter? Tænker på hvor du befinder dig, ked af at måtte skuffe dig. Se på
    Danske Banks egen hjemmeside.

  2. Hvis bestyrelsen vil vække tillid, så offentliggør direktionens og egne selvangivelser 10 år bagud, i undersøgelsen til september.

    Hvis den personlige indkomstskat også er skrumpet i vask, så gå af.

    Alle vi danske bør få “Åbne Skattebøger” ganske som i 1950’erne.

  3. Danske Bank igangsatte i september 2017 grundige undersøgelser af vores filial i Estland. Det skete på baggrund af “”mistanke om, at filialen er blevet brugt til hvidvask for større milliardbeløb “” i perioden 2007-2015.

  4. Nej på Christiansborg er man blot velvidende om at en et fald, for den kriminelle ledelse hos Danske Bank vil rette blikket på de korrupte politiker som har lukket øjnene helt lukket.

    Problemet er både finanssektoren og de politikere som er betalt for at støtte deres økonomiske kriminalitet.

    Jens Chr hansen: Du om alle ved så udemærket dette, og bliver bare fanget i din og Berlingske egen tydelige tien. Jeres personlige gevinst er jo iøvrigt heller ikke svær at få øje på.

    Finanskrisen og århundredets værste tyverier via boligbobler og ande finansiel bedrageri, står jo også den dag i dag hen som en total mørklækning. Vinderne gnider sig blot i hænderne.

    Det er en skændsel på alle planer.

  5. Kære Jens Chr,.

    Du skriver: “Foreløbig synes politikerne ikke at have taget initiativ til at stramme hvidvaskloven i Danmark”

    Det er altså fuldstændig forkert. Hvidvaskningslovgivningen er blevet strammet noget så gevaldigt op. Senest i maj 2018, hvor Folketinget har vedtaget ny og stram lovgivning.

    Det hjælper ikke i forhold til Dansk Bank, hvor hvidvaskningen er foregået i perioden 2012-2015. Derfor kan der muligvis ikke rejses sag mod banken. Men det er altså forkert at påstå, at lovgivningen ikke er blevet strammet. Det er den og hvis den samme sag foregik i dag, ville der formentlig kunne rejses tiltale mod Danske Banks ledelse.

  6. @NN. Du har ret i, at der er foretaget nogle lovgivningsmæssige justeringer – vil jeg kalde det. I tvivl om de justeringer matcher de krav der er internationalt til for alvor at imødegå hvidvask. Men ja, Danske Bank’s forhold i Estland kommer ikke ind under de nye justeringer.

  7. Sagen er 11 år gammel. Den startede da Danske Bank købte Sampo Bank, idet alle de mistænkelige kunder er fra en afdeling af Sampo Bank. Siden da er der blevet ryddet op, og det er flere år siden, at den sidste mistænkelige kunde blev lukket ned.

    Så diskuterer vi i Danmark, om der blev ryddet op hurtigt nok?

    Ja, det gjorde der i forhold til lovgivningen på det tidspunkt.

    Jeg er tilfreds med Danske Bank. Der er god service og fair priser. Jeg er kommet videre, mon Berlingske også kommer videre en dag?

    God weekend

    Med venlig hilsen
    M

    1. En skandale at der ikke er rejst tiltale mod flere i den finansielle sektor. Boligboble og krakkede banket og ingen skal stå til ansvar. En hån mod ofrene.
      Det er en ringe trøst at det har stået på i flere år. Hvad med kontrol af vekselkioskerne og andre virksomheder der leverer service ydelser.
      Kontrol med udførsel af valuta osv, der er nok at tage fat på. Så ja, de snorkbobler på borgen!!

  8. Kære Jens Chr. Hansen

    Svaret på dit spørgsmål er JA.
    Herefter melder spørgsmålet sig: Hvorfor har man sovet tornerosesøvn? Det er ikke til at give et entydigt svar på. Det kan dog konstateres, at hverken regeringen Thorning-Schmidt eller den nuværende regering har ønsket den finansielle sektor reguleret synderligt meget på trods af den kriminelle og dubiøse adfærd. Det samme er tilfældet i EU og i resten af verden. Det synes som om lovgiverne har berøringsangst overfor sektoren, som notorisk er kendt for at bruge store summer på lobbyisme og udgør en central magtfaktor i det kapitalistiske system. I den konkrete sag tegner der sig et billede af, at skiftende borgerlige erhversministre og Finanstilsynet ikke har udvist rettidigt omhu – også selvom Danske Bank har tilbageholdt og fortsat tilbageholder oplysninger i sagen. Dette forhold bør undersøges nærmere, men bliver det næppe, hvilket er en skam i samfund, hvor vi bryster os af at være et retssamfund!

  9. Det er ikke tornerosesøvn det er rævesøvn. Der er så dejligt mange støttekroner til partierne fra bankerne. Bankerne har betalt politikerne for at sove.

  10. Men vi ved jo at politikere og direktørere går fri, så det eneste der er tilbage er at skifte til en anden bank.

      1. Mennesker der får magt ( og kan skjule sandheden ) bliver fristet.

        Gav folketinget sig selv lønforhøjelse ?

        Ryger ministre over i gode jobs inden for egen sfære ?

        Er der konsekvenser når Tibetsagen skjules af embedsmænd og de højeste stillinger i Danmark op til UM, SM og kongehuset ? Danmark mest grundlæggende love.

        Sidst kunne ATEA betale sig fra yderligere en sag. Hvornår er betaling for unddragelse af kriminelt ansvar begyndt at blive muligt. Betal SØIK og gå fri ? ( så sparer vi tid og i sparer fængsel ).

        Læs, det smager af østeuropa. Jeg deltog i sag og blev bedt om at betale. Jeg betalte en del, da jeg var ved at dø. Herefter flygtede vi. Halleluja Danmark.

        Moral. Lov. Rimelighed.

        Mvh.
        Stud. Jur. Ku.

  11. Der ER godt nok spændende – nu er børsvaerdien begyndt at styrtdykke (historian lav?) og mon ikke det blir USA (Eller EU) Der skal give en bøde…

    01 Nogen maa da raabe op. Nu da Alle Danske politikere og lovgivere og styrer bare sidder paralyserede og lurer paa Nordmanden og Ole…

    02 Hvor pokker er Maersk Familien – De MAA da have en syrlig smag I munden.@Jens har du spurgt dem?

    03 Hvor er Jarlov – til vild med Dans?

    04 Er alle bange fordi vi Jo ER kunder I Danske Bank I Alle familien og virksomheder (somehow)?

    Kaere Jens og Berlingske – forsaet med at grave – det er god lawsning. OG Der er nok mere lusk I denne sag.

    Ps. Jeg syntes Danske Bank er mega god og deres services er top. Plus Deres ansatte er saa gode at jeg headhunter dem gladeligt til mine smaa projecter. CEO er da bare aartiets klovn at blive siddende og tage paa festival turne… Og det er da grimt overfor 21.000 medarbejdere at lade tvivlen og uklarhed haenge I luften. De maa Jo allesammen vaere bange for hvad Berlingske finder (før ledelsen)….

  12. Så lugtes der blod i USA… Advokatfirma har åbnet undersøgelse i forbindelse med muligt civilt søgsmål derovre, med henvisning til bankens notering på en amerikansk børs. Mon ikke et gruppesøgsmål fra amerikanske investorerer bliver den straf, som man i Europa ikke formår – og i Danmark ikke er villig til – at give? ‘Damage’ på et par millioner dollars, men ‘Punitive damages’ på gud vide hvor mange milliarder af dollars…

  13. Altså Danske og de andre brødre, støtter den pålidlige Lille Lars Ligeglad, og søren papand med millioner, man er mere end almindlig naiv hvis man tror der sker noget fra politisk hold. Først redder politikerne røven på banken for derefter at lade bankerne hive mega overskud ned i lommen.
    Men Lille Lars Ligeglad skal jo bruge et job senest næste år.
    Danmark som et af de mindst korrupte lande i verden, man får odt i maven af grin.

    1. @Per Kristensen
      De påstande om Danske Banks økonomiske støtte til “Lille Lars Ligeglad” og “Søren Papand” (for nu at benytte dine egne småinfantile øgenavne) har naturligvis intet på sig . Af de større danske pengeinstitutter er det alene Arbejdernes Landsbank og Saxo Bank som yder direkte partistøtte. Som kunde i AL eller SB støtter man i følge de to bankers egne oplysninger indirekte Socialdemokraterne hhv Liberal Alliance.

      1. det er nok infantile, men nu er det som bekendt også fra børn man meget tit skal høre sandheden.
        Men det er muligt at Lille Lars Ligeglad, ikke er helt ligeglad med hans egen fremtid.
        Men han er fuldstændig og aldeles ligeglad med Danmark. Ikke statsminister for enhver pris. Jeg var i Aldi for noget tid siden og spurgte om de kunne sælge en statsminister til Lars Ligeglad pris, de sagde de kunne ikke gå så langt ned, da de så ville sælge med tab.
        .

      2. Men indirekte er vel ikke at foragte for Danmarks såkaldte liberale parti.
        Kender du udtrykket, falsk vare betegnelse ?.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *