Mærsk ramt af den perfekte storm – pris 125 mia. kr.

Mærsk er ramt på to fronter, både ude og hjemme, The Perfect Storm. Ude af den eskalerende handelskrig, hjemme af svigtende tillid til topledelsen. Formand Hagemann Snabe har ikke kunnet tale børsmarkedet til ro. Tvivlen koster

 

Denne perfekte storm har sammenlagt kostet Mærsk-aktionærerne et formuetab på 125 mia. kr. på blot et år. Kritikken mod Mærsk-toppen er taget til, og der er tvivl om, hvor Mærsk kommer til at befinde sig på den anden side af den nuværende historiske transformation af koncernen.

Den eskalerende handelskrig mellem USA og resten af verden presser den internationale samhandel. Det har lagt et pres på containerraterne og slår hårdt igennem på Mærsks omsætning og indtjening. Paradokset er, at presset fra mindre samhandel kommer på et tidspunkt, hvor der tilføres stadig mere volumen (nye skibe) til denne industri. Flere og flere skibe skal altså kæmpe om færre og færre laster, og det plejer at presse raterne i bund.

Samtidig har olieprisen været stigende henover året. Det øger omkostningerne til bunkers i Maersk Line, som har 639 tørstige skibe på verdenshavene. En kombination af faldende fragtrater og stigende oliepriser er gift for Mærsk-koncernen, der i dag alene satser på transport- og logistikforretningen.

Den afdækning findes ikke længere, konglomeratet er brudt op

Tidligere var A.P. Møller – Mærsk nogenlunde dækket ind med ejerskabet af Maersk Oil, i det en stigende oliepris i Maersk Oil i vid udstrækning kunne kompensere for stigende bunkersudgifter til skibene i Maersk Line. Den afdækning findes ikke længere, konglomeratet er brudt op.

Maersk Oil blev solgt i 2017 til franske Total i forbindelse med den igangværende, historiske transformation af Mærsk Gruppen. Tilbage blandt de store bidder er riggene i Maersk Drilling, som ventes afhændet i år.

I forbindelse med salget af olieforretningen modtog Mærsk Total-aktier som en del af betalingen. Total-aktien er steget i år, men gevinsten på disse olieaktier kan dog næppe opveje de øgede bunkersudgifter.

Der er således ikke mange lyspunkter i den internationale containerindustri. Selskaberne selv kan effektivisere, digitalisere og spare omkostninger. Det har Mærsk historisk været bedst til. Men i dag vurderes Mærsk ikke som »best in class« hverken på effektivitet eller kvalitet. Det berømmelige forspring på Esplanaden er blevet indhentet af konkurrenterne.

Er Mærsk-formanden længere fremme med sine visioner end resten af den store Mærsk-organisation kan følge med til? Der synes at være et gab mellem visioner og virkelighed på Esplanaden lige nu

Derfor er planen i Mærsk at hente ny vækst ved at sætte sig på en større del af værdikæden ved transport. Foreløbig dog uden de store, konkrete og synlige gennembrud. Derimod købte Mærsk i 2017 mere af det samme, nemlig rederiet Hamburg Süd. Halvårsregnskabet i august skal vise, at denne integration er gennemført ude problemer.

Udover presset udefra mod Mærsk er topledelsen på Esplanaden samtidig kommet i voldsom modvind. Tilliden er der ganske enkelt ikke. Mærsk-ledelsen ramte i sin kommunikation ikke skiven hverken i forbindelse med kapitalmarkedsdagen i februar, generalforsamlingen i april, kvartalsmeddelelsen i maj eller ved det overraskende brud med finanschefen Jakob Stausholm, som blev presset ud af Mærsk-toppen.

Formanden Jim Hagemann Snabe forsøgte i et interview i dagbladet Børsen i juni at forsikre omverdenen og især børsmarkedet om, at der over alt i Mærsk-koncernen var fuld tillid til strategien, tillid til, at det ville komme til at virke og tillid til at aktionærerne ville blive belønnet. Man skulle bare give det lidt tid. Men lige lidt hjalp det – aktien er fortsat med at falde. Se kursudvikling på Euroinvestor her.

Jim Hagemann Snabe overtog formandsposten i Mærsk i foråret 2017, og der var store forventninger til IT-manden og den visionære Snabe, da han tog over. Men noget tyder på, at Mærsk-formanden måske er længere fremme med sine visioner end resten af den store Mærsk-organisation kan følge med til. Der synes således at være et gab mellem visioner og virkelighed på Esplanaden lige nu.

Topchefen Søren Skou skal levere overbevisende ved aflæggelse af halvårsregnskabet den 17. august

I takt med den faldende aktiekurs er kritikken taget til. Blandt andet af ATP’s aktiechef Claus Wiinblad, da han over for Berlingske Business for nogle uger siden sylespidst kommenterede udviklingen. Netop ATP har været blandt de investorer, der igennem mange år har presset på for den transformation, der nu er i gang, og derfor er der da også fra ATP fuld opbakning til det projekt. Men.

»Det er utroligt vigtigt, at vi ser forbedringer af de elementer, som Mærsk selv har kontrol over. Der har været for mange dårlige resultater, og der har været for mange svipser i de seneste kvartaler,« lød den krasse kritik.

Næste gang topchefen Søren Skou skal op på den store scene er ved aflæggelse af halvårsregnskabet den 17. august. Det regnskab vil givetvis være påvirket af Mærsks ydre omstændigheder. Men det er samtidig her Søren Skou skal overbevise børsmarkedet og sin egen formand Snabe om, at der er helt og fuldt styr på de indre linjer omkring den transformation, der skal bringe »det nye Mærsk« frem i lyset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *