Derfor stopper Danske Banks hvidvaskningsmareridt ikke i september

Det er svært at følge kommunikationsstrategien i to af af de værste sager i erhvervs-Danmark lige nu. Hvis der da er en strategi.

Den stadigt mere og mere omfattende hvidvasksag i Danske Bank og bestikkelsessagen i Atea, som også når nye højder.  Set ude fra har begge virksomheder fra starten markant undervurderet alvoren og alt for længe forsøgt sig med strudsepolitikken. Uden held.

Nemlig at stikke hovedet i sandet og håbe, at alt det grumsomme går over af sig selv – eller går i glemmebogen. Det gør det ikke. Begge disse sager kan gå hen og blive hotte temaer henover sommeren.

Men hvor kompliceret er det i grunden – at undersøge sig selv?

Danske Bank er kommet utrolig sent ud af starthullerne. Og endnu mere overraskende er det, at storbanken ikke på et tidspunkt har forsøgt at komme foran den udvikling, som banken nødvendigvis må have set komme. Nu svækkes troværdigheden og tilliden dag for dag, når omverdenen mødes med et »vi er i gang med en grundig undersøgelse og har derfor ingen kommentarer.«

Men hvor kompliceret er det i grunden – at undersøge sig selv? I store træk er skandalen koncentreret om den estiske filial for en del af de såkaldte »non-resident«-kunder i filialen. Højst et par tusinde kunder, sandsynligvis færre af de rigtigt alvorlige.

En »non-resident« er en kunde, som ikke er hjemmehørende i det pågældende land. Hvidvasken foregår så ved, at mystiske transaktioner flyder frit igennem filialen for til sidst at lande i et ukendt bestemmelsessted.

Og ja, det er muligt, at Danske Bank i sin egen undersøgelse ikke kan følge transaktionen til endeligt bestemmelsessted, men banken har da i hvert fald helt og fuld kontrol med, hvad der foregår ind og ud af filialen i Estland. Hvor svært kan det være?

I så fald kan man begynde at gange 2013-fortjenesten med det antal år, hvor trafikken er foregået (om evt konfiskation af profitten i filialen.)

Finanstilsynet har i sin undersøgelse konstateret, at 35 procent af overskuddet i filialen stammer fra russiske kunder (non-resident.) På koncernniveau stammede to procent af hele Danske Bank-koncernens indtjening fra Estland, mens disse kunder kun udgjorde 0,5 procent af storbankens samlede aktiver. Altså en kæmpefortjeneste på forholdsvis få kunder.

Finanstilsynet skriver også, at overskuddet på non-resident kunder i Estland i 2013 udgjorde 325 mio. kr. – 99 procent af hele overskuddet i Estland-filialen. Et afkast på den tilhørende kapitalbinding på 402 procent. Det er normalt en profit, der hører hjemme i underverdenen. Du kan læse hele Finanstilsynets rapport på Danske Banks hjemmeside her.

Disse tal er interessante. Erhvervsminister Rasmus Jarlov har nemlig ikke alene tordnet mod Danske Bank-ledelsen, men også truet med at konfiskere den fortjeneste banken måtte have haft på de lyssky transaktioner i Estland. I så fald kan man begynde at gange 2013-fortjenesten med det antal år, hvor trafikken er foregået.

Læs i øvrigt her om hvidvaskningsbøde på milliarder til australsk storbank.

September bliver således næppe slutmåneden for den hærgende hvidvaskskandale i Danske bank.

Det er svært at forstå, at Danske Bank ikke i langt, langt højere grad har fremskyndet sin egen undersøgelse. Svært at tro, at banken ikke for længst har det fulde overblik over transaktionerne i Estland.

Set ude fra må det handle om, at banken ikke har villet ladet sig koste rundt, at banken pinedød selv har villet styre hvidvaskskandalen i offentligheden, der nu også fylder mere og mere i internationale medier. Den selvstyring ser ud til at smuldre og nu tyder det på, at også Danske Banks aktiekurs er ved at blive ramt. Læs her

Banken fastholder september, som tidspunktet for hvornår bankens egne undersøgelser lægges frem, og – må man formode – hvor der skal drages de nødvendige konsekvenser.

Problemet for banken er imidlertid, at tilliden og troværdigheden – også til bankens egne undersøgelser – risikerer at gå fløjten allerede inden de er offentliggjort. At september-deadlinen til den tid vil være overhalet af nye undersøgelser, som Finanstilsynet, bagmandspolitiet og måske udenlandske myndigheder til den tid vil være i gang med.

September bliver næppe slutmåneden for den hærgende hvidvaskskandale i Danske bank.

36 responses to “Derfor stopper Danske Banks hvidvaskningsmareridt ikke i september

  1. Danske Bank A/S fortsætter med hvidvask af penge til een eller flere i bankens øverste ledelse i København bliver idømt personlige bøder og idømt lange fængselstraffe.

    Med venlig hilsen
    Poul Boje

    1. Danske Bank rider urent trav

      Faktum er landskendt & verdenskendt

      Nationalstaten ser det ske

      Sanktioner & restriktioner vil næppe påvirke; fordi at indgive konkursbegæring imod Danske Bank eller fjerne klassificeringen til virksomheden at drive bank vil kortvarigt lamme dansk økonomi.

      Hele landet vil blive stærkt berørt hvis staten fjerner Danske Bank.

      Ingen tør gøre alvor heraf; selvom Danske Bank som helhed skal lukkes ned enten ved at smuldre indefra eller fratages muligheden for at drive bankforretning i enhver henseende fordi de er generelt ikke deres beføjelser værdige.

        1. Faktum er at vi har 40 års erfaring med denne bank. Anciennitet er en by i Rusland for Danske Bank. Til gengæld er avance & lyssky forretning kerneområdet. Jeg har kendskab til Danske Bank i form af et tæt samarbejde. Følger Danske Bank tæt & oplever makabre episoder undervejs. Hvor vi nu må trække en streg i sandet & fundamentalt placere en stopklods; hvorved dette vanvid får den ultimative pris & konsekvens at Danske Bank suspenderes & samtlige midler tilfalder staten. Altimens det legitime kundegrundlag hjælpes videre & medarbejderstaben straffes een efter een. Ære følge det danske land værdigrundlag & lad strafferetlig udmåling ske fyldest.

          1. Dit indlæg taler for sig selv, men det er en retsstat du bor i og din vinkel er absolut ubehagelig og vidner om en ikke særlig favnende person, men det er vel heller ikke meningen.

    2. Hurra, langt omlænge nævnes kravet om fængselsstraffe til direktionen. Hidtil har jeg kun læst om bøder af minimal størrelse, – selv her i artiklen tales der om kr. 325 mio x antal år = SMÅPENGE og ikke en straf til de personer, der har begået ulovlighederne. Bøderne vil ramme aktionærerne, som jo er relativt uskyldige, hvorimod jeg er sikker på, at bankbosserne sikkert har klausuler i deres bonus-kontrakter, om at bøder ikke modregnes i chefens bonus.

      Til Bagmandspolitiet og politikere: Bevis nu for en gangs skyld hvem der er ansvarlige – sæt dem i brummen og smid nøglen væk.

  2. Enig med Poul Boje: Før der placeres et ansvar, ruller hoveder om man vil, sker der ikke noget. Man kunne jo passende begynde med at lade uvildige advokater undersøge skandalens involverede og dernæst fyre (uden gyldne håndtryk, vel at mærke) bestyrelsesformand, Ole Andersen og adm direktør Thomas Borgen.

    1. Givetvis er hovedrengøringen internt & eksternt i forbindelse med Danske Bank nu for alvor skudt i gang.

      Menig borger tænker sikkert hver især sit. Generelt er der et billede af at spor i banken skal slettes eller graves ned & hurtigst muligt glemmes.

      Egentlig vil enkeltstående fyring af medarbejdere ikke løse udfordringen. Fordi det afstedkommer ofte at nye på posten vil forsvare sig selv & især banken med at nu ligger alt det rådne bag dem. Fordi de pågældende nu er afskediget.

      Det er en mulighed for at folket & virksomhedskulturerne kan glemme & rydde op. Men konsekvenserne for Danmark i national kontekst i form af folkets retsfølelse lider et større knæk end konsekvensen for banken at en eller flere i ledelsen afskediges. Endvidere international anerkendelse for kongehuset & især erhvervslivet & samhandel med hele Verden vil fra dansk perspektiv få vidtrækkende konsekvenser som aldrig vil kunne blive endeligt opgjort i hvilken grad det påvirker dansk økonomi & tiltro af danske værdier på verdensplan.

      Danske Bank er i kølvandet på alt dette en skamplet for Danmark som ikke vil gå af i vask. Uanset hvor dygtige “møntvaskeriet” Danske Bank forsvarer at de er!!

  3. At den nye erhvervsminister Rasmus Jarlov på forhånd dømmer en dansk virksomhed som den Danske Bank er ikke særligt klogt. Det er tidligere fastslået at lovgivningen ikke har haft en udformning så banken kan gøres ansvarlig for at det er lykkes udenlandske såkaldte forretningsmænd at bruge banken, som deres instrument for at gøre deres sorte penge brugbare og lovlige. Disse mennesker er ved godt hvordan man snyder. Det er deres profession og ikke lige til at opdage. Men naturligvis skal der gøres hvad der kan, indenfor hvad der rimeligt kan forlanges. Hvis det var så nemt, hvorfor kan bander etc. i Danmark dagligt vaske deres udelukkende sorte penge hvide? “Så hvem tør kaste den første sten”. Det burde ihvertfald ikke være en erhvervsminister! Og så er det da meget relevant at nævne London’s ejendomsstigninger og deres skattely øer – dobbeltmoralen har det fint.
    Mvh Sten Würtz, medl. Venstre

  4. Jeg synes, medierne skulle begynde at grave i, hvorfor relevante myndigheder ikke allerede har påbegyndt en undersøgelse af dette forløb i Danske Bank. Under finanskrisen postede man milliarder af skattekroner i den danske banksektor, og nu ser vi gentagne eksempler på at de store aktører (Nordea, Danske Bank, Jyske Bank) tilsidesætter gældende regler i deres jagt på profit. Hvornår har vi hørt, at enkeltborgere har fået mulighed for at undersøge sig selv, når regler åbenlyst er blevet overtrådt. Hvad er linket mellem myndigheder/politikere og Danske Bank, siden de skal have denne sær-status?

    1. Det er et interessant spørgsmål du stiller. Konspirationsteoretikere vil påpege det særdelses kritisable forhold, at den tidligere Formand for Finanstilsynets, Henrik Ramlau-Hansen blev udpeget d. 29. september 2016 af tidligere erhvervsminister Troels Lund Poulsen. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor Henrik Ramlau-Hansen og måske også den tidligere minister må formodes at have haft kendskab til forholdende i den estiske filial. Henrik Ramlau-Hansen havde forud for udnævnelsen arbejdet det meste af sin karriere i Danske Bank, og havde stilling af Økonomidirektør & medlem af eksekutivkomiteen og direktionen fra 1. januar 2011 og indtil han gik på pension d. 31. Marts 2016.

      Ellers er det åbenlyst, at der er stærke bånd mellem Danske Bank, Staten og lovgiverne. Danske Bank er Danmarks største bank. Balancen er abnorm i forhold til BNP. Staten betragter banken som “to big to fail”, hvilket blev demonstreret under finanskrisen. Danske Bank er også storsælger “primary dealer” af danske statsobligationer, hvilket i sig skaber særlige forretningsmæssige relationer mellem Staten/Nationalbanken og Danske Bank. Endelig giver Danske Bank betydelige summer til lovgivernes politiske partier i håb om at få noget tilbage. Hvilket man vist må sige at de har fået her.

  5. Kattens også at det blev opdaget…nu gik det lige så godt. Vi en bank i estland som skovler penge ind, til trods for at vi ligger i et land med meget lavt lønniveau…godt gået. Og til kunderne fortæl andre gode kunder som jer at vi har åbnet 24/7…

  6. Selvfølgelig bliver sagen om Danske Bank ved med at rulle fordi bl.a. Berlingske forstår at trække sagerne længst muligt ud.
    Rasmus Jarlov kommer med sine egne kommentarer, der dømmer banken på forhånd. Hører Jarlovs personlige meninger om domme hjemme i en retsstat?
    Man må stadig huske på at Danske Bank fik en sag om ureglementerede pengetransaktioner med som blind passager ved en overtagelse af en udenlandsk bank. Derfor er det vel også tvivlsomt om der overhovedet er en sag, eller det hele blot er chikanerier.

  7. Rasmus Jarlov er og bliver det etableredes systems mand. Ser man på hans politiske løbebane er man ikke i tvivl. Han er en af de udvalgte – en af de særligt egnede.
    Derfor er det teatertorden vi er vidner til fra Rasmus Jarlovs side. Erhvervsministeriets jurister ved det og juristerne i Justitsministeriet ligeså. Der er ikke noget at komme efter, med den på gerningstidpunktet gældende lovgivning. Det er også sagt i samråd, af både Brian Arthur Mikkelsen og Rasmus Jarlov. Rasmus Jarlov vil i lyset af de seneste oplysninger, om omfanget af hvidvaskningen, have Finanstilsynet til at genåbne sagen, men det kommer der næppe noget ud af. SØIK “følger sagen meget tæt”, men vil ellers ikke ud med sproget. Der har været spekulationer om, at de amerikanske myndigheder muligvis vil træde ind i sagen. Her er det dog Adam Barrass, analytiker hos Berenberg Bank, vurdering, ifølge Finacial Times, at hovedrisikoen er en potentiel amerikansk bøde på grund af Danske Banks brug af dollarfinansiering og dollartransaktioner. Men han tilføjede, at en sådan bøde ikke er sandsynlig, da Danske Bank ikke har nogen amerikansk banktilladelse, dollar clearing facilitet eller adgang til likviditetsvinduet i Federal Reserve. Noget kan altså tyde på, at skandalen ikke kommer til at koste Danske Bank særligt meget økonomisk. Det kan konstateres, at det er en god forretning at prioritere profit over compliance. Kriminalitet betaler sig, trods alt, i Danmark.

    1. Tusind Tak Claus Nielsen. Fundamentalt & Analytisk godt skrevet & velformuleret med tyngde i baggrund & risikoanalysemetodik. Virkelig godt gennemarbejdet kortfattet i sin helhed.

      1. Tak! Dagens nyhed er, at Danske Banks konstant voksende hvidvasksag kan ende med at udløse en milliardbøde, lyder det fra analytikerne i den schweiziske storbank Credit Suisse. Det kan angiveligt ende med bøde til Danske Bank på op til 3,7 mia. kr.

        Så er det jeg spørger: Hvem skal give Danske Bank en sådan bøde? Finanstilsynet? U.S. Department of Justice? U.S. Department of the Treasury? EU? Anyone?

    2. Man kan godt undre sig over Jarlovs udtalelse om at det på daværende tidspunkt ikke var ulovligt at hvidvaske penge. Mon dog ikke.

  8. Da Eivind Kolding blev fyret var det for at gøre plads for Thomas Borgen som ifølge bestyrelsesformand Ole Andersen havde dybere bank kompetence. Følgende er citat fra 2013
    “Thomas F. Borgen er en erfaren og kundeorienteret bankmand, der ved, hvordan man driver en moderne bank. Bestyrelsen kender Thomas som en åben og moderne leder, der eksekverer målrettet i samarbejde med både bestyrelse, direktionskolleger og medarbejdere. Han vil kunne bidrage betydeligt til at forny bankens ledelseskultur, så den bliver mere resultatorienteret, åben og sætter kunderne endnu mere i fokus,« skriver bestyrelsesformand Ole Andersen.
    Nu er det bestyrelsens opfattelse at han ikke anede noget om hvorfor banken skabte så gode resultater. Det virker som om banken idag er hæmmet af at ledelsen er spærret inde af egne løgne.

  9. Enig! Denne sag stopper ikke i september, hvor Danske Bank kommer med sine længe ventede advokatredegørelser, som i øvrigt må og skal betragtes som et partsindlæg.

    Det er fortsat mange uafklarede spørgsmål til myndighederne. Herunder især Finanstilsynet som mildest talt har sovet i denne sag eller måske er blevet ordineret “sovepiller” af tilsynets tidligere formandsskab eller af ledende embedsfolk eller sågar tidligere erhvervsministre.

    Ifølge dagens udgave af Børsen, får det nu finansordfører for Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht, til at stille en række spørgsmål til erhvervsministeren for at få klarhed i sagen.
    “Det er højst besynderligt, for at sige det mildt, at vi har en dansk minister, der går ud og siger, at det her er nye oplysninger, og der så er estiske myndigheder, der siger, at det har de vidst længe,” siger Benny Engelbrecht.
    “To mulige forklaringer”
    Hermitage Capital Management med William Browder i spidsen sendte i juni 2017 et brev til den estiske anklagemyndighed og det estiske bagmandspoliti. I brevet anmodede Hermitage Capital Management myndighederne om at starte en efterforskning af en række konti i Danske Banks estiske filial med transaktioner for 28 mia. kr.
    Statsanklager i Estland Eve Olesk bekræftede over for Børsen, at hun havde modtaget brevet, men at hun afviste at starte en efterforskning, mens Bagmandspolitiet i Estland ingen kommentarer havde til brevet.
    Det er uvist, om det estiske finanstilsyn har modtaget oplysningerne. De er endnu ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser.
    Finanstilsynet i Danmark ønsker ikke at svare på, om de 28 mia. kr. er nye oplysninger for dem, men skrev onsdag i en meddelelse, at”hvis Finanstilsynet modtager ny information, så vil den nye information blive analyseret med henblik på at afgøre, om det ændrer på den tidligere afgørelse, og om det giver anledning til nye tiltag.”
    “Der er to mulige forklaringer. Den ene er, at esterne ikke har informeret de danske myndigheder, og så har vi en udfordring i, at man ikke har en ordentlig dialog. Den anden mulighed er, at de danske myndigheder har kendt til det, og at Rasmus Jarlov så ikke har været ordentlig klædt på. Det er vi nødt til at have svar på, for det rejser en hulens masse spørgsmål,” siger Benny Engelbrecht og fortsætter:
    “Det er en ret vild og overset detalje.”
    Udefra set kan det jo godt virke til, at der ikke rigtig er styr på det?
    “Det er også den bekymring, jeg sidder tilbage med. Det virker jo som om, at man siger, at Danske Bank er i gang med en intern undersøgelse, og så venter vi fra dansk myndigheds side med at gøre noget. Sådan håber jeg ikke, det er, men man kan ikke lade være med at få den mistanke, at der er et eller andet systematisk, der er blevet udskudt. Det er ikke en rar tanke at have.”

  10. Da Peter Straarup, i hans ukloge raid, ville købe sig stor i Irland; og ikke mindst med overtagelsen af Sampo, stod han nu med bank, hvis baltiske operationer notorisk havde opsigtsvækkende mange tvivlsomme kunde-engagementer.

    Mon han troede, at en due diligence var en slags hestetrukken pengetransport?

  11. Det er da voldsomt så kloge og sandfærdige journalisterne er, alt hvad de siger er jo “sandheden”
    Hvorfor spørger ingen om hvordan de har fået fat i disse oplysninger, sandsynligvis ikke på lovlig vi

  12. Jeg har været økonomichef i flere virksomheder, hvor jeg skulle udarbejde materiale til bestyrelse og ledelse, der belyste omsætning og indtjening for kundegrupper og produkter/ydelser. Var man på rette vej mht. strategi og planer om markedsandele og indtjening? Det var helt standard.
    Jeg forstår ikke ledelsens og bestyrelsens rolle i denne sag. Hvorfor har de ikke bemærket sig den anormale indtjening i filialen i Estland? Hvis noget er for godt til at være sandt, er det det som regel også.
    Er de ikke blevet præsenteret for det? Her tænker jeg især på bestyrelsen. Hvis ikke – hvorfor har de ikke efterspurgt det? Især set i lyset af de mislykkede udlandseventyr i Irland og Finland.
    Jeg får tanken: Har de bevidst set bort fra risikoen for kriminalitet eller de bare uduelige?

  13. En række journalistspirer på Berlingske har formentlig fået udleveret nogle fortrolige informationer fra en forsmået ansat i Danske Bank, hvilket ikke overraskende har givet dem blod på tanden. Hvis de kan få skabt en shitstorm mod banken med henblik på at få væltet enten Thomas Borgen eller Ole Andersen må Cavlingprisen formodes at være indenfor rækkevidde (ja, mere skal der ikke til for at stjernestatus i den hjemlige andedam)

    Det bedste Borgen og Andersen kan gøre er at holde snuden i sporet, hvilket vil sige at få ryddet fuldstændigt op i deres risiko- og compliance organisation samt i øvrigt fortsætte det gode arbejde med at forbedre bundlinjen.

    De mere eller mindre fantasifulde historier om fængselsstraffe mv. fordi risikostyringen i Baltikum har været for ringe er selvsagt helt på månen, når domstolene de seneste par år tydeligt har demonstreret, at det er 100% ansvarsfrit at køre en hel bank i sænk.

    1. – Du kan også bare sende en uopfordret ansøgning til Danske Møntvask, LR.
      Hvis du da ikke allerede er på lønningslisten.
      Blamerede Borgen og Arrogante Andersen får brug for mange flere, der er villige til at tage en kugle eller to. Ansvarsbevidsthed, og alm. anstændighed, forekommer her at være en by i – ja, Rusland.

  14. Grundloven indeholder ikke forbud mod lovgivning om hvidvask af penge med tilbagevirkende kraft. Jeg synes det bør prøves. Det koster ikke noget.

    1. Jamen, lad os da bare slå retsstaten ihjel med det samme. Var det forhold som ramte dig selv, var du sikkert ikke helt så kry. Så ville der nok blive råbt op om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions m.v.

      Jeg er da enig i, at det er godt det er kommet frem, og der skal bestemt også gøres noget ved det, men det skal gøres rigtigt – og rigtigt er ikke at man begynder at give køb på demokratiske principper om, hvordan man lovgiver

      1. Nej vi skal ikke give køb på restsstaten. Problemet er at restsstaten allerede er defekt. Vi har en bank der er så stor at ingen kan gøre noget ved den. Bagmandspolitiet gør alt for IKKE at gå ind i sagen. Finanstilsynet har en af dem under mistanke som nu har skiftet job (tilsyn med sig selv??). Ministeren gør alt for ikke at sige noget sammenhængende. (faktisk blev Brian så træt af at tale sort at han gik fra posten som minister). Alle offentlige myndigheder acceptere at banken undersøger sig selv.

        Hele sagen lugter af bananstat og ikke af retsstat.
        De danske myndigheder VIL ikke gå i dybten med dette. Esterne har givet op da de maksimalt kan give en bøde på 10.000 euro, trods banken har tjent tusinder af gange mere.

        Nej vi skal ikke lave love med bagudvirkende kræft. Men som det er nu er DBs politik den optimale, bare ignorer problemet, giv nok penge til politikerne og så går det væk med tid. Om 10 år kan de lave den sammen en gang til da der stadig ikke vil være nogle der har ændret lovgivningen.

  15. Hvidvask af miliarder kroner i Danske Bank A/S bør retsforfølges med alle forhåndenværende midler.

  16. Danske Banks hvidvaskningsproblemer stoppede tydeligvis ikke. De har da mildest talt et stort forklaringsproblem, ift. deres manglende reaktion på de mange meget store overførsler til en privat kunde i “Britta-sagen”.

    //Thomas
    https://danmade.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *