Tilliden til topchefer i Big Business er under pres

Flere og flere skandalesager og ledelsessvigt i det etablerede erhvervsliv dukker op. Sandsynligvis kun toppen af isbjerget. Globale banker har foreløbig måttet bøde med 2000 mia. kr. i straf og mere er på vej. Tilliden til Big Business falder. 

 

De kriminelle sager fra erhvervslivet hober sig op. Svindel, snyd og ledelsessvigt synes værre og større end nogensinde. Også i den traditionelt pæne del af erhvervslivet.

Bestikkelse, hvidvask, konkurrencesnyd og egentlig »banal« økonomisk kriminalitet fylder i medierne. Både i ind- og udland.

CSR, etiske kodeks og højstemt tale om samfundsansvar fylder mere og mere. Det klinger hult.

Er vi i Danmark mere godtroende over for dansk erhvervsliv end godt er? Har det hårde konkurrencesamfund og individuelle bonusaflønninger presset flere og flere ledere ud over kanten og gjort dem til »banditter-i-habitter?« Og ser vi i grunden kun toppen af det isbjerg?

Noget tyder på, at der er sket er skred i etikken i Big Business. Det sker øvrigt samtidig med, at CSR, etiske kodeks og højstemt tale om samfundsansvar fylder mere og mere. Det klinger hult.

Her er et lille udsnit:

Atea-sagen. Bestikkelse. Et par håndfulde ledere i Atea og Region Sjælland er dømt i sagen

Advokathuset Johan Schlüter. Ligger i ruiner. Mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, regnskabsmanipulation og forsøg på skyldnersvig

Falck-Bios-sagen. Har Falck under den tidligere ledelse ved Allan Søgaard Larsen ulovligt presset konkurrenten Bios ud af markedet ved lyssky metoder? I følge konkurrencemyndighederne har Falck overtrådt konkurrenceloven. Retssager på vej

Parken. Tidligere formand og direktør dømt i omfattende sag om kursmanipulation.

– Danske Bank. Hvidvasksager fra Baltikum retter søgelyset mod topchefen Thomas Borgen

– Nordea. Panama-papers og hvidvasksager

– Kartelsager. Rørkartellet, el-kartellet samt yderligere mange konkurrencesager i byggeriet.

Lidt længere tilbage ligger to EU-kartelsager mod SAS og A.P. Møller – Mærsk, kæmpebøde til Danfoss i EU-sag, mandatsvig i det rådgivende ingeniørselskab Carl Bro (i dag ejet af svenske Sweco) for slet ikke at tale om de mange danske virksomheder, som blev taget med bukserne nede i den store bestikkelsessag i kølvandet på FN’s oil-for-food programmer i Irak.

Herunder blandt andet Novo Nordisk, der indgik forlig i sagen og betalte i om egnen af 100 mio. kr. for at slippe for videre tiltale.

Forskellige sager med forskellige juridiske indgange, javist, men fællesnævneren er, at der er tale om sager fra den del af erhvervslivet, hvor man ikke umiddelbart ville have forventet så alvorlige sager om urent trav.

Og som i øvrigt svarer dårligt til vores egen selvopfattelse og Danmarks faste placering som nummer et på International Transparancys liste over verdens lande med mindst korruption, bestikkelse og økonomisk kriminalitet.

Der er tale om sager fra den del af erhvervslivet, som betragtes som grundpillerne i dansk erhvervsliv og ja, i det danske samfund.

De mere »banale« svindelssager med Stein Bagger, Kurt Thorsen, Klaus Riskær, Steen Gude, John Trolle og rækken af fallenter efter finanskrisen hører til i en anden kategori, som altid vil forekomme.

Foreløbig har det voldsomme imagetab dog ikke ramt bankernes pengepung og dermed bundlinje, men tilliden til topledelsen er styrtdykket

Det store forkromede spørgsmål er om for mange skandalesager om grådighed og dårlig ledelse har sneget sig ind i toppen af erhvervslivet. Med risiko for at svække tilliden og troværdigheden til disse støttepiller.

Både Danske Bank og Nordea er presset i bund i Berlingske Business Magasiners årlige imageundersøgelse. Foreløbig har det dog ikke ramt bankernes pengepung og dermed bundlinje, men tilliden til topledelsen er styrtdykket.

Internationalt ser det endnu værre ud. I følge en analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group, gengivet i nyhedsbureauet Bloomberg, har banker verden over samlet set, frem til udgangen af 2016, måttet betale 321 mia. dollars i bøder og forlig i kølvandet skandalesag efter skandalesag oven på finanskrisen.

Det svarer til 2.000 mia. danske kroner – eller stort set det samme som det danske BNP-produkt. Det tal vil kun blive højere.

Disse sager handler om bøder for hvidvask, markedsmanipulation, vildledning af kunder etc. Altså i vid udstrækning etisk uforsvarlig ledelse.

Det er først og fremmest de amerikanske myndigheder, der er gået i kødet på de globale storbanker for at snyde både i USA og uden for USA, og det ventes at føre til at også andre landes myndigheder i Asien og Europa vil tage hårdere fat.

Et af de seneste tilfælde er den britiske Royal Bank of Scotland som for nylig betalte en bøde på 30 mia. kr. På et tidspunkt før finanskrisen en af verdens allerstørste banker.

Men banken knækkede halsen på et vildt og uhæmmet, globalt udlånsridt, og så måtte staten træde til for at redde banken. Den er nu 71 procent statsejet.

Set i det lys ligger erhvervstoppen i vid udstrækning som den selv har redt

Der findes ikke voldsom meget forskning om økonomisk kriminalitet, hvem der står bag, og hvor meget der ligger under overfladen og aldrig kommer frem.

En af dem som har foretaget en større undersøgelse er professor Peter Gottschalk ved Handelshøjskolen i Oslo. Et studie i 400 norske sager i tidsrummet fra 2009 til 2015 gengivet i Videnskab.dk, viste at bagmanden bag ulovligheder og svindel i erhvervslivet typisk er en midaldrende mand med en høj lederstilling, hvor status og selvrealisering er det vigtigste motiv til at svindel sig til en økonomisk fordel, enten direkte eller indirekte.

I øvrigt viste Gottschalks undersøgelse, at blot syv ud af de 405 dømte i disse sager var kvinder. Samtidig vurderede han, at blot 3,4 procent af ulovlighederne i erhvervslivet bliver opdaget. Det er svært at tro, at disse tale ikke også passer på Danmark. Det vil sige, at vi kun ser toppen af isbjerget.

I takt med den stigende økonomiske kriminalitet generelt samt hertil svindel, snyd og svigt også på de bonede gulve i erhvervslivets top følger offentlighedens og dermed politikernes krav om flere regler og love.

Set i det lys ligger erhvervstoppen i vid udstrækning som den selv har redt.

4 responses to “Tilliden til topchefer i Big Business er under pres

  1. Jeg er helt enig med konklusionnen om, at det blot er 3,4 pct af ulovlighederne der bliver opdaget.

    Jeg har været ansat i offentlige statsinstitutioner, hvor middage uden årsag, sommerhuse og billeje og meget andet har været sædvanlig bestikkelse for at bevare arbejdskontrakter.

    Det var ikke muligt at afsløre svindlerne uden at det fik større indflydelse på mine egne livsvilkår fremadrettet, da jeg ikke havde de rette venner i systemet.

    Man kunne heller ikke regne med hjælp ved en politianmeldelse, da jeg har oplevet, at en højtstående politimand ved en officiel middag nærmest pralede med sine “gratis” ydelser.

  2. Alle de listede sager blegner i forhold til hvidvaskningsskandalen, som Danske Bank er involveret i. Det kan kynisk konstateres, at det etablerede system (læs; myndighederne i Danmark og EU) qua den latterlige slappe og liberale lovgivning reelt har været incitament til at Danske Bank har prioriteret profit over compliance. Derfor kan man kun håbe på, at myndigheder med international jurisdiktion stævner Danske Bank og at det fører til en heftig bøde i milliardklassen. Det kan være en lærestreg for Thomas Borgen og Ole Andersen, som vel må betegnes som banditter i habitter.

  3. Kender vi ikke alle sammen den følelse; man ikke rigtig lykkedes med det man laver – eller man kun lige når sine mål, og faktisk slider og slæber sig til det. Så ser man over på side manden, som man godt ved er lidt for frisk, kreativ og moralsk flosset – og fordi kreativiteten er stor og moralen er lille (og i flere tilfælde langt over grænsen af hvad der er tilladt/etisk korrekt osv) så er det den type person der ender med at få toplederstillingen. Så kører man selv hjem i sin 308’er og overhales af ham den friske i Jaguaren. Misundelig … hmm, måske … indtil den dag politiet/pressen beslutter sig for at gå i struben på dem. Uden at kende detaljer – vil jeg da tro Thomas Borgen, som ansvarlig for DBs udenlandske forretninger – har gjort det så kreativt godt at han blev valgt (af bl.a. Ole Andersen) som et godt bud på topstillingen i DB. Væk er moral og etik – den personlige grådighed og prestige der udvises i denne sag, vil vise sig IKKE at være værdiskabende og slet ikke i aktionærernes interesse – hvilket er en af bestyrelsens vigtigste opgaver. Måske er en mere ansvarlig kultur på direktionsgangene vejen frem – men det er nok derfor folk med moral og etik – og som jeg kører i en 308’er ikke inviteres ind i C20 bestyrelserne :-)

  4. Grådighed kommer fra et aktiemarked og en global konkurrencesituation, som forfordeler de opportunistiske ledere. Når Singapore filialen eller Baltikum mangler en leder til at drive forretningen er det oftest som led i et direktions- og bestyrelses-drevet strategisk initiativ der handler om at vækste. Dem der vælges til at drive initiativet vælges, fordi de har et drive for at skabe resultater. Det ved de godt, og for at komme tilbage til en stillling i direktionen, giver de den fuld gas. Atmosfæren er ikke til at begynde at nævne kontrolmekanismer, processer, kundeetik, mv., da de ved, at det vil få ledelsen til at tvivle på, om det er den rigtige mand m/k de har valgt til det strategiske væksteventyr, som man gerne skulle se resultater af hurtigt. Mekanismen er den samme i helt almindelige vækst- og budgetdiskussioner: hvis man har vækstet et marked med 9% et år og foreslår et realistisk 4% i næste års budget vil det ikke blive accepteret og ledelsen vil begynde at se på, om man kan finde en mere ambitiøs leder. Hvis man gerne vil frem i en børsnoteret virksomhed med kvartårlige regnskabsmeddelelser er der ingen vej udenom at gøre hvad man kan som leder for at fremstå som en succes, og tage tæskene efterfølgende, hvis der opstår problemer. Oftest er det resultatet der tæller, også når der ses tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *