Ny Lundbeck-topchef får hænderne fulde

Lundbecks længe ventede, nye topchef, amerikanske Deborah Dunsire, er ikke just blevet modtaget med klapsalver. Tværtimod. Aktien faldt, tvivlen nager hos børsfolket.

Faktisk ikke så dårligt et udgangspunkt for Deborah Dunsire, når hun den 1. september sætter sig til rette som topchef hos Lundbeck på Otiliavej i Valby. Det gør i hvert fald, at forventningerne til hende og Lundbeck er justeret en anelse ned.

Bedre at komme fra baghjul og overraske positivt end blive trukket igennem aktiesølet på grund af bristede forventninger. Lundbeck-formanden Lars Rasmussen har i øvrigt måttet skrue en nogen særegen lønpakke sammen.

Lundbeck har måttet kompensere Deborah Dunsire for den merskat på hendes flere hundrede millioner kroner store formue, som hun får ved at flytte til Danmark. Der sættes hele tiden nye standarder for topchefers opfindsomhed med hensyn til lønpakker.

Læs om Deborah Dunsires særlige lønpakke her.

Aktiefaldet fortæller, at børsmarkedet havde forventet en Kåre Schultz-kopi. En hård nyser med fokus på omkostninger, tilskæringer og effektfulde nedskæringer. Kåre Schultz er Gud blandt aktiefolket.

Har børsmarkedet samme tålmodighed som hovedaktionæren?

Nu kommer altså en læge, med forkærlighed for forskning og opstartsvirksomheder, godt nok et kendt ansigt i og omkring biotekmekkaet i Boston i USA, men ukendt for aktiefolket i Danmark. Hvor vil hun bringe Lundbeck hen, og kan hun levere kvartal for kvartal, som er den praksis Kåre-effekten har efterladt?

Hvordan vil hun sammensætte sit nye toplederteam, og hvem skal afløse den 67-årige forskningschef Anders Gersel Pedersen?

Udfordringerne står i kø for Deborah Dunsire og Lundbeck-bestyrelsen med formanden Lars Rasmussen i spidsen? Ingen tvivl om, at hovedaktionæren Lundbeckfonden, der sidder på 70 procent, er langsigtet investor, men det store spørgsmål er, om det kortsigtede børsmarked har samme tålmodighed som den langsigtede hovedaktionær. Det skal stå sin prøve.

Umiddelbart betragtet ser det fornuftigt ud i Lundbeck. Omsætning, indtjening og nøgletal. Beskeden gæld samtidig med at målsætningerne til EBIT-margin (driftsindtjening), Roic (afkast) og cash-flow sådan set allerede er indfriet.

Det betyder, at Deborah Dunsire og hendes hold skal have sat nye målsætninger, og her kommer man ikke uden om at kigge ned i Lundbecks pipeline. Er den stærk nok, er den løfterig nok, eller må Lundbeck nødvendigvis ud og købe sig til nye produkter? Enten ved konkrete opkøb eller partnerskaber?

Man må tro, at netop Deborah Dunsire er valgt fordi hun skal bringe Lundbeck ind i en ny æra, som har et sigte på fem, ti, femten år frem i tiden.

Det var først og fremmest makkerskabet Sprunk-Jansen og formanden Arne Villy Jensen fra Lundbeckfonden, som genrejste Lundbeck.

Et kig tilbage i historiebøgerne viser, at Lundbeck-virksomheden har foretaget store ryk, for derefter at gå i stå og så igen foretage store ryk.

Lundbeck blev stiftet af Hans og Grethe Lundbeck tilbage i 1915. Læs om historien her . Så sent som i 1990 var omsætningen »blot« en halv mia. kr., men så kom der en vis Erik Sprunk-Jansen til og ikke mindst lykkepillen Cipramil. Men den i tasken støvede Sprunk-Jansen Lundbeck af og førte selskabet på børsen i 1999.

Det var først og fremmest makkerparret Sprunk-Jansen og formanden Arne Villy Jensen fra Lundbeckfonden, som genrejste Lundbeck. Da Lundbeck så i 00’erne smækkede en ny sællert på markedet, Cipralex, troede de fleste af Lundbeck kunne gå på vandet.

Efter temperamentsfulde Sprunk-Jansen kom der to mere forskeragtige typer ind som nye topchefer. Først Claus Bræstrup, siden Ulf Wiinberg, og langsomt sivede energien og fornyelsen ud af Lundbeck.

Det næste store spring blev Kåre Scultz’ genrejsning af et noget slidt Lundbeck, da han kom til i foråret  2015. Men-men. Kåre-effekten var primært en finansiel og økonomisk oprydning. Nok er økonomien forbedret markant, men udgifterne til forskning og udvikling (R&D-omkostningerne) er samtidig også faldet over de seneste år. Kåre Schultz ville fokusere.

Lundbeck har ikke brug for en ny Kåre Schultz

Og så er vi tilbage ved Deborah Dunsires udfordringer. Har hun den samme fokuseringsstrategi som Kåre Schultz eller vælger hun at sætte flere kræfter af til at finde nye sællerten i sin egen pipeline.

Lundbeck er en pæn stor virksomhed efter danske forhold, men internationalt en lille spiller. Skal så lille en spiller ud og købe patenter eller virksomheder op, kommer man hurtigt til kort. Tænk blot på Novo Nordisks mislykkede forsøg på at købe biotekvirksomheden Ablynx, da prisen her røg op i 30 mia. kr. Lundbeck har ikke mulighed for blot at komme i nærheden af så store opkøb.

Deborah Dunsire kalders biotekveteran i Boston. Hendes kendskab til USA, hvor Lundbeck har pænt over halvdelen af sin omsætning, og hendes netværk i industrien skulle efter sigende være unik. Et godt udgangspunkt.

Hendes opgave bliver at udstikke en ny rejse for Lundbeck, og – ikke mindst – få det ofte genstridige, kortsigtede børsmarked med på denne rejse.

Denne rejse gøres ikke ved at kopiere Kåre Schultz. Lundbeck har ikke brug for en ny Kåre Schultz.

Derfor er det så afgørende, at Deborah Dunsire benhårdt holder fast i at forblive – Deborah Dunsire, og det hun står for.

4 responses to “Ny Lundbeck-topchef får hænderne fulde

  1. Nu skal jeg ikke være diskriminerende eller ser ned på kvinder.
    Vi ser i dag kursen falder på nyheden, det er ikke guf for investorerne, det her.
    Jeg har aktier i Lundbeck . de bliver solgt i dag, fordi der er ingen kvinder der kan løfte en aktiekurs. Herhjemme har vi en i sydbank, der ikke kan skabe værdi for aktionærene. Genmab havde Lone. ren fallit. Ret mig hvis du kender en kvinde, der der har løftet en aktiekurs og skabt et succesfirma.

  2. Det er helt åbenlyst, at Lundbeck har en tynd pipeline. Nok var en fokusering tiltrængt, men det er spørgsmålet, om man ikke gik for hårdt til værks. Hvad var rationalet ved at købe Ovation, som var stærke i epilepsi og Huntingdon, for herefter at ændre strategi og droppe disse områder ? På mellemlangt sigt må man opkøbe rettigheder, og det har man tidligere vist at man er god til. Man har i egen pipeline spændende men risikable projekter, men inden de evt. når markedet, er omsætningen på mange af de nuværende produkter faldet bort. Godt nok har man pt. en fornuftig margin, men ved en faldende omsætning vil man stadig have store faste omkostninger, og sparekniven kan vel ikke svinges endnu en gang. De lavthængende frugter er blevet plukket, mange gange endda.
    LARSEN

  3. Selv bliver jeg altid vagtsom, hvis en kvinde er blevet ansat som direktør. Har hun fået jobbet tilbudt, fordi selv nogenlunde kvalificerede mænd har sagt nej tak? Og hvorfor har de det? Ved de noget mere negativt om virksomheden, end offentligheden har kendskab til.

    Så der kan være en pointe i det med at kvinderne ikke varsler godt. Ikke fordi de er ringere kvalificeret end de mere attraktive mænd, der har sagt nej. Snarere tværtimod. Men fordi man ved, at de bliver spurgt sidst.

  4. @Kim og @Anne
    Kvinder og topledelse er et godt emne, og dælme’ også et væsentligt emne. Selvfølgelig er der dårlige kvindelige topchefer præcis ligesom der er dårlige mandlige topchefer – jeg kunne godt nævne en hel del.

    Men jeg må indrømme, at jeg ingenlunde får de tanker som du Anne Petersen, når en stor virksomhed ansætter en kvindelig topchef. Ja, der mangler meget i toppen mht. ligestilling, men jeg tror altså ikke, at Lundbeck-formanden Lars Rasmussen på forhånd har bestemt sig for en kvinde. Det kan godt være, at der har været mandlige kandidater, der har sagt nej, men det kan vel også tænkes at kvindelige kandidater har sagt nej. Der findes faktisk ikke så få kvinder i den sektor i USA og England.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *