De nye TDC-ejere er kommet slingrende fra start

Kan der snart presses og pines mere ud af det stakkels tyndslidte TDC. Er der mere tilbage på den forgnavede IT-og teleknogle?

TDC skifter igen-igen ejer. Og ja, så skal der også igen-igen skiftes bestyrelse og formand samt igen-igen ske et skifte på topchefposten. Det betyder selvfølgelig samtidig, at TDC igen-igen skal skifte strategi. Faktisk utroligt, at der fortsat er kød tilbage i TDC at gnave på.

TDC har haft fem forskellige direktører og fem forskellige formænd de seneste godt og vel 10 år. Flere er blevet fyret, andre er gået selv. Men topcheferne altid med en meget stor pose penge med i bagagen. Først Henning Dyremose, så Jens Alder, så Henrik Poulsen, så Carsten Dilling og senest Pernille Erenbjerg, som nu også forlader TDC.

Efter det tumultariske forløb i februar har den nye ejerkonstellation PFA, ATP, PKA samt den australske kapitalfond Macquarie sat sig på ejerskabet og pillet TDC af børsen for en samlet pris på 40 mia. kr. Nu skal der ske noget helt andet med TDC.

Det vil være forkert at sige, at TDC købes for dets egne penge – for det er ulovligt – men …

Det er købere med dybe lommer, men mon ikke den største del af finansieringen kommer fra TDC selv. Dels kan pengetankene internt i TDC tømmes, dels kan TDC sælge eksempelvis det norske datterselskab Get for velsagtens 15-20 mia. kr. Derudover kan der hældes noget mere gæld på.

Det vil være forkert at sige, at TDC købes for dets egne penge – for det er ulovligt – men det er svært ikke at se købet mere som en finansiel operation frem for en industriel vækstoperation.

Ikke overraskende har Pernille Erenbjerg valgt at sige nej-tak til at fortsætte i dette ejerregi. Alt andet ville da også have været utroværdigt. Erenbjerg var i januar-februar pennefører på en stik modsat strategi end den, som de nye ejere nu satser på. Hun ville købe svenske MTG for 15 mia. kr., hente synergigevinster hjem og forsøge at skabe en nordisk vækstsucces.

De nye ejere formulerede i februar 2018 en ny (diffus) vision om “højhastighedsinternet til alle Danmarks husstande og virksomheder.” Og direktør i PFA Allan Polack sagde ved den lejlighed:

“Vi er glade for, at vores konstruktive dialog med bestyrelsen har resulteret i, at vi har fået deres fulde anbefaling af vores tilbud om at erhverve alle aktier i TDC.” Det var altså blot en uge efter TDC-ledelsen selv havde fremlagt en helt anden strategi.

Polack lod forstå, at de nye ejere var “åbne” for at fortsætte med Pernille Erenbjerg. Mon ikke Polack & Co. hele tiden har regnet med at skulle skifte både bestyrelse og direktion.

Er der da ikke noget godt at sige om pensionskassernes køb af TDC? Jo, forhåbentlig kan det forhutlede selskab nu få lidt ro

Tanken er nu, at TDC skal splittes op i to selskaber. Således skal der investeres i TDC’s digitale infrastruktur blandt andet ved, at lokale og regionale telekommunikationsudbydere kobler sig op på TDC. Præcis hvordan vides ikke.

Er der da ikke noget godt at sige om pensionskassernes køb af TDC? Jo, forhåbentlig kan det forhutlede selskab nu få lidt ro. Pensionskasserne er typisk langsigtede investorer, og ved at pille TDC af børsen kan man bedre “massere” en transformation igennem. Afkast eller mangel på afkast kan skjules mange steder i et stort pensionshus’ regnskab.

Dog skal man huske, at den australske kapitalfond Macquarie altså ikke har samfundsmæssige hensyn at tage til at skabe noget i Danmark, medmindre der er en fed profit at hente på udviklingen af TDC, når gevinsterne skal høstes.

Jeg ved ikke, om jeg helt forstår de foreløbige udmeldinger om TDC’s fremtid. Nemlig at TDC skal være med til at understøtte hele den digitale udvikling i Danmark til gavn for både private borgere og virksomheder i Danmark. Macquarie er næppe med som samfundsunderstøttende investor.

Noget tyder på, at det er Macquarie, der får styrepinden i TDC. Ny, midlertidig formand er nemlig Macquaries “mand,” briten Mike Parton, der får opgaven med at løbe det nye TDC i gang. Tanken er på et tidspunkt at få et markant, dansk navn på formandsposten.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der skiftes ud i ledelsen ved et ejerskifte. Toplederen har ofte en klausul i sin kontrakt om at kunne trække en gylden faldskærm, hvis selskabet skifter ejer. Samtidig er jobbet som topchef i en børsnoteret væsensforskellig fra jobbet som øverste leder i en virksomhed styret og ledet af kapital- og pensionsfonde, som typisk går meget tættere på den daglige drift.

De seneste tre-fire måneders slingrekurs i TDC har betydet, at den nye ejerkreds er kommet dårligt fra start. Gad vide, hvilken markant dansk erhvervspersonlighed, der kan lokkes til som formand i et selskab, hvor formanden mere sidder af navn end af gavn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

One response to “De nye TDC-ejere er kommet slingrende fra start

  1. En af de store omkostninger i TDC, er det lag af “forretning”, der i den grad “snylter” på infrastrukturen. Hvem der driver forretningen, så længe at ejerskabet af infrastrukturen er forankret, er jo i grunden ligegyldig. Godt set af de nye ejere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *