Hvidvasksagen: Det ultimative ansvar ligger hos Borgen og Ole Andersen

Finanstilsynet sender i en 27 siders bandbule en usædvanlig, hård og massiv kritik mod topledelsen i Dansk Bank i kølvandet på hvidvaskskandalen. En sønderlemmende kritik. Banken reagerede for sent og for svagt. Ledelsen svigtede.

Topchefen Thomas Borgen sidder med det daglige ansvar, formanden Ole Andersen med det ultimative ansvar

Hvad den endelige regning bliver for dette svigt er foreløbig uvist. Endnu mangler vi afgørelsen fra det estiske tilsyn. Det er dog svært at tro, at den bliver mildere end det danske tilsyns historisk hårde kritik af en storbank i drift. Og hvad der ellers måtte komme af internationale reaktioner, evt. sagsanlæg og bøder i mange hundrede millioner kroners klassen. I så fald ved bagmandspolitiets mellemkomst.

På et tidspunkt skal det endelige ansvar placeres. Pilen peger nu efterhånden entydigt på direktion og bestyrelse. Topchefen Thomas Borgen sidder med det daglige ansvar, formanden Ole Andersen med det ultimative ansvar. Om det bliver Thomas Borgen eller Ole Andersen, der bliver fældet af den estiske hvidvasksag, bliver sandsynligvis først afgjort i efteråret, når Danske Bank kommer med sin egen undersøgelse.

Sagen fra Danske Banks filial i Estland er bare steget og steget i omfang siden Berlingske for et år siden skrællede det første lag af denne internationale hvidvaskskandale. Lag for lag er siden blevet skrællet af, og det har vist en nølende topledelse, som er kommet alt for sent ud af starthullerne, lyder konklusionen i Finanstilsynets afgørelse. Afgørelsen med bilag kan læses her.

Finanstilsynet har vurderet, om der på det foreliggende grundlag kan rejses sager efter de såkaldte “fit & proper”-regler mod Danske Bank-topledelsen. Fit & proper handler om, hvorvidt ledelsen er egnet til at sidde i spidsen for banken.

“Finanstilsynet har på det foreliggende grundlag ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at rejse sådanne sager,” skriver tilsynet og fortsætter: “… nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner.”

Spørgsmålet er således, om en storbank og dens aktionærer, herunder bla. A.P. Møller Holding som storaktionær, kan leve med, at topledelsen i banken har været genstand for en fit&proper røntgenfotografering. Det svækker i hvert fald bankens autoritet.

Man kan i et svagt øjeblik stille spørgsmålet, om Finanstilsynet i øvrigt selv har været skarp nok i håndteringen.

Tilsynet skriver eksplicit om en af de store sager, Moldova-sagen – også kaldet The Russian Laundromat Case – at kunderne i denne sag kom ind i den estiske filial i årene 2011-2013. “I denne periode frem til juni 2012 var bankens nuværende CEO (Thomas Borgen, red.) direktionsmedlemmet, der havde ansvaret for filialen. Derefter overtog lederen af Business Banking som nyt medlem af direktionen ansvaret.”

Chefen for Business Banking, Lars Mørch, fratrådte sin direktionspost i Danske Bank for en måned siden med direkte reference til hvidvasksagen.

Finanstilsynets gennemgang har givet anledning til otte påbud og otte påtaler om en række svagheder ikke mindst i governance, altså i ledelsen. Tilsynet skriver endvidere, at “bankens orientering af Finanstilsynet i forløbet siden begyndelsen af 2017 (da Berlingske startede sin afdækning af hvidvaskskandalen, red) har været mangelfuld.”

Man kan i et svagt øjeblik stille spørgsmålet, om Finanstilsynet i øvrigt selv har været skarp nok i håndteringen. Dels i det løbende tilsyn, men da i særlig grad, da sagen begyndte at rulle i begyndelsen af 2017.

Den foreløbig konsekvens fra tilsynets side er et krav om at øge de finansielle buffere med fem mia. kr. i en såkaldt regning for “compliance- og omdømmerisici.” Det er ikke en bøde, men altså “blot” et styrkelse af kapitalberedskabet. Det har banken så rigelig råd til, overdækningen i banken er stor.

Men hvad der konkret ligger i “compliance- og omdømmerisici” er uklart. Er det i realiteten krav om hensættelser til konkrete bøder?

Set i det lys peger pilen på topledelsen, koncernchefen Thomas Borgen og formanden Ole Andersen.

Danske Bank-bestyrelsen skal nu senest den 30. juni 2018 svare på tilsynets omfattende kritik med dokumentation for, at banken har fået strammet op.

Den del må banken formodes at kunne imødekomme. En storbank som Danske Bank bør dog ikke kun lige kunne honorere hvidvaskkravene, en storbank som Danske Bank bør selvfølgelig have effektive interne systemer, som gør, at banken ikke kommer ud i disse ulovligheder og gråzoner.

Det store forkromede spørgsmål er således, hvad banken gør for at overbevise ikke bare Finanstilsynet, men kunder, aktionærer og omverdenen i øvrigt om, at Danske Banks forretningsetik ligger i klar afstand til disse gråzoner. Det er tilliden til bankens topledelse, der er på spil. Og tillid er nu engang den vigtigste vare en bank har på hylderne.

Set i det lys peger pilen på topledelsen, koncernchefen Thomas Borgen og formanden Ole Andersen. Set udefra synes det ultimative ansvar at lande enten hos Thomas Borgen eller Ole Andersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8 responses to “Hvidvasksagen: Det ultimative ansvar ligger hos Borgen og Ole Andersen

  1. Denne sag stinker og kan udvikle sig til et problem for regeringen.
    Det er næppe en tilfældighed, at Finanstilsynet netop i dag kommer med sønderlemmende kritik af Danske Bank og at Finanstilsynets formand trækker sig.
    Der er i nemlig dag, at den ansvarlige minister Brian Arthur Mikkelsen skal i samråd om sagen. Husk på, hvem der udpegede den nu tidligere formand og, hvornår han blev udpeget. Det er det centrale spørgsmål i denne sag.
    Har den tidligere ansvarlige Erhvervsminister Troels Lund Poulsen rent mel i posen i denne sag? Holdt han reelt hånden under Danske Bank, i denne sag, ved at udpege den tidligere topchef i Danske Bank, Henrik Ramlau Hansen, til formand for Finanstilsynet?

  2. Hvis ikke Danske Bank var så stor så ville de have fået inddraget deres banklicens. De har medvirket til hvidvaskning for milliarder, ignoreret advarsler fra whistlebloweren og det estiske finanstilsyn, og de har kun nølende fortalt offentligheden om forløbet.

    Een ting er at direktionsmedlemmet Lars Mørch blev fyret, men aben ligger altså hos Thomas Borgen som var ansvarlig for de baltiske aktiviteter. Han burde også få det røde kort. Det er virkelig en alvorlig sag detteher og afspejler en syg virksomhedskultur og anløben moral.

  3. At beskylde Thomas Borgen for at have en anløben moral er efter min mening helt hen i vejret.

    Årsagen til disse problemer i Danske Bank skyldes ene og alene de vanvittige opkøb i først Irland/Nordirland og senere Finland/Baltikum. Disse opkøb må i sagens natur have været godkendt af den daværende bestyrelse, som tilsyneladende har været ude af stand til at vurdere, at der reelt blev smidt 40-50 mia. kr. i et par sminkede lig.

    Mig bekendt er den daværende bestyrelse da også sat fra bestillingen, men jeg tvivler på, at der er fuldstændigt ryddet op i den øvrige del af organisationen.

  4. Thomas Borgen siger at han havde travlt med at rydde op i Irland, så han havde ikke det fornødne fokus på Estland.

    Undskyld, men manden fik da løn for at varetage begge ansvarsområder, så hans forklaring holder da ingen steder. Han blev efterfølgende forfremmet til CEO i banken.

    Det bliver en cliff hanger at se hvad det etiske finanstilsyn når frem til i deres endnu ikke offentligjorte rapport. Den kan sagtens blive ret belastende også for Borgen og Ole Andersen.

  5. Jeg kan som aktionær glæde læserne med, at jeg har fuld tillid til bankens nuværende ledelse. Derudover har jeg fuld tillid det danske retssystem. Til gengæld giver jeg ikke meget for hvad folk tror og mener. Og folkedomstolen er direkte skadelig.

  6. @Troels Andersen.
    Mener du, at Finanstilsynet er en folkedomstol? Og så lige et tillægsspørgsmål: Hvordan mener du, at vi skal komme den omsiggribende hvidvaskning af penge – overalt i verden – til livs?

  7. De burde have ansvaret, men man har jo ikke ansvaret, hvis der ikke er en konsekvens. Og den venter vi stadig på. Også efter finanskrisen.

    1. Præcis! Der er ingen der har “Skin in The Game” med henvisning til Nassim Nicholas Taleb’ glimrende bog, som beskriver analoge sager og situationer, hvor ledende aktører f. eks. ledende erhvervsfolk eller politikere ikke optræder med tilstrækkelig rettidig omhu fordi de dybest set ikke incentiveres hertil. I den konkrete sag får handlingerne og den efterfølgende løgnagtige adfærd fra Danske Bank’s side formentlig ikke nogle alvorlige konsekvenser for hovedaktørerne. Det kan tørt konstateres, som Brian Arthur Mikkelsen også gjorde det klart på fredagens samråd, at der åbenbart ikke er hjemmel i lovgivningen til at forfølge sagen. Hvilket også er årsagen til at Finanstilsynet ikke har indgivet en politianmeldelse. Lorten ligger på lovgivernes bord og der bliver den liggende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *