Vi skal dyrke iværksætterne – men hvem er i grunden Danmarks virkelige helte?

Iværksættere af alle slags er vor tids rockstjerner. Risikovillige, slagkraftige, entreprenante, arbejdsomme mænd og kvinder – Danmarks helte, Danmarks fremtid. De fylder i aviserne, og de fylder i TV.

I denne idoldyrkelse glemmer vi dog i en den grad de titusinder af små og mellemstore ejerledede virksomheder, som er fundamentet, rygraden i dansk erhvervliv.

Og godt for det. Heldigvis har vi også i Danmark fået en begyndende iværksætterkultur, der baserer sig på de fyrtårne, de rollemodeller i iværksætteriet, som kan og tør.

I denne idoldyrkelse glemmer vi dog i en den grad de titusinder af små og mellemstore ejerledede virksomheder, som er fundamentet, rygraden i dansk erhvervliv. Som beskæftiger hundrede tusinder på det danske arbejdsmarked. Det er Danmarks hemmelige helte. Idoldyrkelse og slagkraftige one-liners ligger imidlertid ikke til dem.

Virksomheder som i dag ejes og ledes af anden, tredje, fjerde eller femte generation. Ejere, som ikke tænker på at sælge og score en stor her-og-nu gevinst, men som føler sig forpligtet af stifterens vilje til at forblive i familiens ejerskab. Det langsigtede ejerskab. Uhyre stærke indadtil, mere ydmyge udadtil.

Jeg kom til at tænke på disse hemmelige helte i dansk erhvervsliv, da jeg forleden deltog på en konference i DI om ejerledede virksomheder. »Når ejerskab og virksomhed smelter sammen.« Indrømmet, »ejerledede virksomheder« er et lidt støvet begreb, som ikke just går ind i en slagkraftig rubrik på avisforsiderne.

Tag nu disse tre ejerledede virksomheder:

– Plus Pack, Odense. emballagevirksomhed med 221 fastansatte. Etableret i 1914, fjerde generation, nu med de to søskende Anders Top Haustrup og Camilla Haustrup Hermansen, som henholdsvis CEO og leder af forretningsudvikling. Camilla Haustrup Hermansen fortæller, at netop det at været familieejet hidtil har været underspillet. og derfor er en væsentlig del af brand-historien fremover, at historien om Plus Pack som familievirksomhed skal fortælles fuldt ud. Du kan læse om Plus Pack her.

– Ancotans (Anders Nielsen & Co.), Glostrup, transport af skibscontainere. Etableret i 1882, idag ejet og ledet af Anne Kathrine og Henrik Steenbjerg, 5. og 4. generation. 180 ansatte. Bruger familieejerskabet meget bevidst i kundekontakten. Det giver respekt, både eksternt og internt, men også forpligtelser. Du kan læse om Ancotrans her.

– Nordsjællands Metalstøberi, Skævinge. Etableret i 1964. Underleverandør (sandstøbt aluminium ) til især bilindustrien. Tidligere 60 medarbejdere, i dag 18 medarbejdere. Direktør og den ene af to ejerfamilier Marianne Strauss: »Det er en størrelse, der passer os, det kan vi tjene penge på.« Største udfordring: »Vi får os ikke sat ned og tænkt langsigtet.« Du kan læse om Nordsjællands Metalstøberi her.

Til forskel fra mange iværksættere i dag har stifterne af disse tre virksomheder set det som en livsopgave at fastholde ejerskabet på familiens hænder

Alle tre ovennævnte virksomheder har på et tidspunkt været klassiske iværksættervirksomheder. Men til forskel fra mange iværksættere i dag har stifterne af disse tre virksomheder set det som en livsopgave at fastholde ejerskabet på familiens hænder. Det har ikke og er ikke uden udfordringer, fortæller de alle tre.

Generationsskiftet er svært, det bliver typisk igangsat lidt sent, den afgående generation har svært ved at holde sig væk, og i virksomheder, som overleveres fra generation til generation, opstår der ofte en »plejer«-tradition, der kan gøre nytænkning og udvikling lidt tungt.

Der er tusindvis af virksomheder som Plus Pack, Ancotrans og Nordsjællands Metalstøberi. Måske de skulle hæve stemmen og gøre sig synlige. De er guld værd for Danmark.

4 responses to “Vi skal dyrke iværksætterne – men hvem er i grunden Danmarks virkelige helte?

  1. Glimrende artikel med fokus på dem som skaber værdier for landet. Tak for at bringe dette emne op. De er nemlig guld værd for Danmark!

  2. Er det ikke at blande pærer og bananer? Man er ikke automatisk en helt fordi man er iværksætter og starter noget fra bunden, men man er da heller ikke en helt fordi man fastholder en virksomhed på familiehænder i 4. generation eller præsterer at have 18 ansatte efter >50 år? Det er jo ikke ambitioner man får højdeskræk af?

    Jeg opholder mig lige nu i Silicon Valley, og jeg bor hos venner som har stiftet, opbygget og for nylig solgt en virksomhed for et meget (!) stort beløb. Det første der slår mig er, at her er bare enormt højt til loftet. Jeg tror egentlig virksomheden ligeså godt kunne være udsprunget fra DTU i lille DK – men her i Silicon Valley er der bare et helt andet økosystem mellem uddannelserne og erhvervssektoren som kører virksomhederne frem på turbo! ikke kun på risikovillige penge – men også på evner og ambitioner i smuk forening. Når virksomheder bliver solgt, så starter møllen forfra hvor pengene geninvesteres i en masse nye ting, med en ildhu og en passion der gør mig helt stakåndet. Denne økonomi driver hele området, og jeg vil ønske at det er dette vi forsøger at drive frem med heltedyrkelsen af iværksætterne i Danmark.

  3. @Godt at høre fra dig Allan. Min pointe er såmænd bare, at der er en kæmpestor gruppe af familieejede virksomheder, men flere hundrede tusinde ansatte, som dælme’ pynter i dansk erhvervsliv. Dem hører vi sjældent fra. Om de har 18, 100 eller 200 medarbejdere er sådan set ligegyldigt, bare de har fremdrift og fremtid. De skal selvfølgelig udvikle sig. Og ja, der er også mange eksempler på familievirksomheder, der går i stå. Som jeg skriver, ja, vi skal dyrke iværksætterne – og det gør vi da også big time, men beskæftigelsesmæssigt er der altså også andre virksomheder i Danmark at heltedyrke.
    Og ja, jeg har også flere gange været i Silicon Valley og er blevet slået bagover af benovelse og respekt for, hvad der sker og hvad der kan ske. Tror dog ikke jeg er helt enig i, at den eneste ledetråd er at få solgt for så stort et beløb som muligt. Det forekommer mig, at det økosystem, som du så varmt omtaler, også er helt så fantastisk og ideelt i virkelighedens verden. Heller ikke enig i, at vi såmænd behøver at gå og dukke nakken i Danmark. Evner, ambitioner og muligheder går efter min mening i smuk forening. Og der er masser af kraft og saft i gruppen af små og mellemstore virksomheder i Dk netop nu.
    Så nej, vi skal aldrig være tilfredse, og slet ikke selvtilfredse, men derfor kan vi godt nyde bare nogle af de sejre, der er i dansk erhvervsliv. Ha’ en fortsat go’ tur i California.

  4. Jeg er ikke uenig dit svar så vidt at vi har en fint “back bone” som beskæftiger en masse gode mennesker i Danmark. Men vi har en lidt kedelig tendens til at stå af i Høje Tåstrup på vej mod tinderne.
    Men her til morgen læser jeg om Lagkagehuset som forbereder en amerikansk invasion. Og godt de gør netop det! For her er vitterlig ikke meget som kan matche dem. Men årsagen til at de har så meget fart på er dels at stifterne har solgt, og at kapitalfondene bag ikke ryster på hænderne når der skal skrives og gennemføres ekspansive strategier. De hyrer de bedste specialister hele vejen rundt og tør købe dem. Alt dette er så umådelig svært for en ejerleder at løfte. Lars Larsen er vel en af de få som har klaret opgaven selv i én generation? Og mit gæt er han aldrig har brugt penge på at købe gode råd :-)
    Og tak – jeg må nok snart tilbage til DK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *