Coop-familien må pinedød finde fælles fodslag

Når Coop-familien på lørdag har afsluttet årsmødet, og de 124 medlemmer af landsrådet har afgjort det altafgørende formandsvalg står én ting fast: Coop er mere splittet end nogensinde før. Uanset hvem, der løber af med sejren og den givtige titel som formand for Coop-koncernen med et årshonorar på 3,2 mio. kr.

Den nye formand får en kæmpeopgave med at få lagt en langsigtet slagplan, som hele baglandet kan bakke op omkring. Det må være et krav, hvis Coop som samlende koncern skal have en mulighed for at overleve i den struktur, vi kender i dag.

Det vil være forkert at sige, at Coop er splintret i »tusen bitar«, men interesserne i baglandet går på kryds og tværs, og der kæmpes i disse sidste dage bogstaveligt talt fra hus til hus. Den nye formand får en kæmpeopgave med at få lagt en langsigtet slagplan, som hele baglandet kan bakke op omkring. Det må være et krav, hvis Coop som samlende koncern skal have en mulighed for at overleve i den struktur, vi kender i dag.

Valget står (reelt) mellem formanden igennem ti år, Lasse Bolander, og udfordreren Lars Fournais, som en gruppe selvstændige brugser har bragt i spil, fordi de er piv-utilfredse med Lasse Bolander og især utilfredse med den daglige topchef, Peter Høgsted. Høgsted er ganske vist ikke på valg, men vreden mod Albertslund-domicilet er i høj grad rettet mod personen Peter Høgsted.

Valgkampen er hård og uforsonlig, og alt tyder på, at opløbet på lørdag kan blive tættere end først antaget. Bolander-modstanderne forsøger med alle midler og tal at overbevise tvivlerne om, at Bolander ikke er formand for en koncern i fremgang, men en koncern i tilbagegang.

Set udefra synes der masser af slør og manglende gennemsigtighed i Coop-tallene.

Og kritikerne har da også noget at have kritikken i. 2017-regnskabet bliver selvfølgelig en meget vigtig kampplads. 2017-regnskabstallene er styret ud fra Albertslund-hovedkvarteret i småbidder. Først en melding (men uden konkrete tal) fra formanden om, at der var klar fremgang fra det mistrøstige 2016 til 2017.

Senere en enkelt sides regnskabsmeddelelse med nogle få hovedtal, og nu – efter pres – har bestyrelse og landsrådsmedlemmer så fået det endelige 2017-regnskab med tal, noter, revisionspåtegning og forklaringer. Det er svært at forstå, at Coops øverste beslutningsorgan, landsrådet, forud for det vigtige formandsvalg ikke har kunnet få det fulde regnskab.

Begynder man at pille regnskabstallene lidt fra hinanden, synes fremgangen i 2017 da heller ikke så klar og entydig, som formand og topchef gerne vil give udtryk for. Set udefra synes der masser af slør og manglende gennemsigtighed i Coop-tallene.

Graver man endnu et spadestik dybere og kigger på de enkelte delregnskaber for kæderne Kvickly, Dagli’ Brugsen, Fakta, SuperBrugsen og Irma, tegner der sig et billede af en virksomhed, som økonomisk ganske vist har forbedret sig fra 2016 til 2017, men langt fra så meget som de lagte 2017-budgetter lagde op til. Dog er underskuddet i Fakta betydeligt lavere end frygtet i budgettet for 2017.

Fortsat splittelse i baglandet er dårligt for alle parter.

I en demokratisk forening som Coop er der ikke noget galt i at have kamp om formandsposten. Det er udtryk for, at demokratiet fungerer. Men hvis en bredtfavnende koncern som Coop skal have en chance i en foranderlig detailhandelsverden, kræver det, at hele koncernen og dens bagland bakker op om den formand, der nu engang vælges, og den strategi, der bliver lagt.

Hvis ikke, bør det seriøst overvejes, om Coop-strukturen har en fremtid, eller om det er tid at dele koncernen op med færre butikker styret fra Albertslund end i dag. Fortsat splittelse i baglandet er dårligt for alle parter.

6 responses to “Coop-familien må pinedød finde fælles fodslag

  1. Coop vil ikke overleve ret mange år endnu. Al forretningsvirksomhed kan kun overleve hvis der fu8ngeres efter rent kapitalistiske principper, med afkast til nogle aktionærer. Såkaldt afkast til de samme som er kunderne, er noget utopisk som ikke virker som noget sandfærdigt. Den såkaldte andelstanke var god i det forrige århundrede, men kan ikke fungere nu og fremad. Derfor er Coop døende, Man det gr ikke noget konkurrencen er så benhård bland det øvrige detailhandel koncerner, at dette både sikrer de lavest mulige priser og en effektiv drift. Hvad skal vi med Coop ? – Nedlæg det medens det kan gøres uden for store tab.

    1. Helt forkert. Afkast til aktionærer = merpris på varerne.
      Andelstanken er fremragende, da den både rummede (og rummer) mere kvantitet og højere kvalitet. Coop kan sagtens overleve, hvis de har de rigtige varer til de rigtige priser.

  2. De har jo også mistet mange “gamle” kunder, med det der “app-pis”, som vi ældre ikke kan finde ud af. (eller ikke har lyst til at købe pc og smartphone, for at kunne deltage i (jeg købte endda een, men den var “windovsstyret !!! (det vidste jeg jo ikke, at det ikke kunne bruges , “snydt igen, igen !!!)

    1. Kære Elwin
      Man kan jo ikke bare sætte udviklingen i stå, fordi du ikke har fulgt med. Idag er det at have apps lige så vigtigt som at have vand i vandhanen. Det kan man ikke ikke bare vælge fra, fordi du holder fast i din “skrivemaskine”.
      Med venlig hilsen
      Christian

      1. Kære Christian
        Det er ikke noget videre venligt svar du giver her, og jeg er lidt forvirret for den 12. april kl. 20.50 skriver du at ingen skal føle at de ikke er blevet hørt eller skal stå udenfor. Det gør man jo som en af Coops ejere, hvis man ikke kan bruge de samme tilbud som andre ejere kan. De personlige tilbud er ikke tilgængelige på Windows telefoner, fordi Coop ikke har udviklet en app til disse, og de har heller ikke i sinde at gøre det, meddelte udviklingsafdelingen mig for flere år siden. Så blev det muligt logge på hjemmesiden og vælge tilbud med PC.
        For de der ikke har PC eller Smartphone kunne det være muligt at vælge tilbud på en skærm der er tilgængelig i alle Coops 1200 butikker og som man logger på med sit medlemskort. Måske personalet kunne være behjælpelig de første gange. Se så bliver man hørt og føler man er delagtig.

  3. Valget i Coop handler i virkeligheden kun om en ting: Hvem kan samle hele Coop og skabe en ny stærk og folkelig bevægelse, som medlemmer og kunder har lyst til at være en del af? En bevægelse, som leverer værdi til hele Danmark. En bevægelse, som igen skal vokse sig stærk og sund. En bevægelse, som bygger på principper om medmenneskelighed og sammenhold. Nogen har måske overset, at det er Coops formål i henhold til §3 i vedtægterne, men det er sådan, det er, og det er lederen af den bevægelse, Landsrådet skal vælge på lørdag.

    Det værste, der kan ske for Coop lige nu, er, at Lasse Bolander bliver genvalgt, eller at Lars Fournais bliver presset igennem af BA. Sker det, så vil krigen i Coop fortsætte ufortrødent, for ingen af de to kan samle Coop. De vil det samme, de kommer bare i forskellige forklædninger. Ydermere kommer de fra hver sin fraktion, og det er netop et fraktioneret Coop, der skal gøres op med i Coop, og det gør man ikke ved at vælge en af fraktionerne i et kampvalg. For gør man det, så vil der være mange, som kommer til at stå som tabere på lørdag. I Coop skal ingen føle sig som tabere. Ingen skal føle, at de ikke er blevet hørt, og ingen skal stå udenfor. Det håber er vi vist enige om.

    Coop er noget ganske særligt. Vi har alle sammen Coop i blodet, for Coop er som en helt ufarlig virus, man bliver smittet med, første gang man træder ind af døren i en af butikker eller på hovedkontoret. Eller rettere, sådan var det en gang, og det er præcis det, Coop nu skal genskabe. Coops butikker Skal blomstre igen, og Coop skal genfinde sin sammenhængskraft og kampånd igen.

    Desværre ser det ud som om, flertallet i Landsrådet ikke tør gå nye veje, og der er jo noget meget menneskeligt i at klamre sig til det, man kender. Det er trygt på en eller anden måde, men det er ikke godt for Coop. Coop har så meget brug for nyt liv, for en ildsjæl, for forandring og for en gladere hverdag. Coop har brug for en formand, som samler hele Coop omkring sig. En formand, som lever og ånder Coop. En ildsjæl af en formand, som kan møde på kontoret i Albertslund på mandag, og som har en plan for, hvordan fremtidens Coop skal se ud.

    Coop har så meget brug for en ildsjæl, for ildsjæle er gode ledere. De er rene i deres tilgang, og de er idealister helt ud i fingerspidserne, men de skræmmer også nogen, fordi de ikke går på kompromis med det, de tror på. Vi kan skabe et nyt stærkt Coop. Min eneste bekymring er, om alle Landsrådets medlemmer også tør?

    Christian Christensen
    M: 7177 4980

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *