Kan Danske Bank lukke hvidvasksagen ved at ofre Lars Mørch?

Danske Bank-bestyrelsen skiller sig af med sin blot 46-årige direktør Lars Mørch i kølvandet på hvidvaskskandalen i bankens estiske filial, som er blevet rullet op i Berlingske over det seneste år. Timingen er overraskende.

Det store spørgsmål er imidlertid, om storbanken får held med at indkapsle det endegyldige ansvar ved af ofre et direktionsmedlem.  Om alle advarselssignaler i Estland, og dermed det ultimative ansvar, stoppede ved Lars Mørchs skrivebord. Presset på banken er enormt og må antages at være blandt de absolut største sager for bestyrelsen og formanden Ole Andersen netop nu.

Det er en decideret møgsag, der bliver hulens svær at lukke. Sagen kan nemlig ikke lukkes ved at indgå et økonomisk forlig, banken kan ikke betale sig ud af denne skandale. Det handler om noget så uhåndterbart som troværdighed og tillid. Tillid til Danske Bank er ikke en beslutning, der kan tages i bestyrelsen. Tillid er noget, som banken skal gøre sig fortjent til i sin omverden.

Det store spørgsmål er imidlertid, om storbanken får held med at indkapsle det endegyldige ansvar ved af ofre et direktionsmedlem.

Det er ikke overraskende, at banken med de facto fyringen af Lars Mørch placerer et ansvar, men det er overraskende, at det sker lige netop nu. Set ude fra ligner det et forsøg på at (gen)overtage styringen, dagsordenen i en sag, som i lang, lang tid løb løbsk for Danske Bank-toppen, og som banktoppen måske håbede igen forsvandt af sig selv.

Det gjorde den ikke, tværtimod er skeletterne fra den estiske bankboks fortsat med at vælte ud til stadig overraskelse for omverdenen. Læs her og her artikler fra Berlingskes afsløringer. Alvoren gik meget sent op for direktion og bestyrelse i Danske Bank. Og mon ikke nogle af de store aktionærer blandt pensionskasserne har presset voldsomt på. Denne hvidvasksag blev i hvert fald hovedtemaet på bankens generalforsamling for nogle uger siden.

Den ubekendte i ejerkredsen er storaktionæren A.P. Møller Holding, som ejer over 20 procent af banken. Det lyseblå Mærsk og det mørkeblå Danske Bank har som regel kørt efter en fælles etisk standard. Mærsk selv har markedsført sig klart og tydeligt med en nultolerancetærskel over for bestikkelse, korruption og (må man formode) hvidvask. Set i det lys må det forventes, at også signalerne fra Esplanaden har været ganske klare; se at få ryddet op og gør det effektivt.

Det er svært at tro, at hvidvaskskandalen ikke får et retligt, økonomisk efterspil.

Den interne undersøgelse i Danske Bank, overvåget af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, forventes først færdig efter sommerferien, og samtidig må det forventes, at de offentlige myndigheder (Finanstilsynet og efterfølgende bagmandspolitiet) nødvendigvis må være klar med bødeforlæg af en betydelig størrelse og politimæssig efterforskning. Det er svært at tro, at hvidvaskskandalen ikke får et retligt, økonomisk efterspil.

Denne undersøgelse har været igang i lang tid, og derfor må det forventes, at Danske Bank allerede nu ganske præcist ved, hvad der er op og ned på hvidvaskskandalen i Estland. Altså hvem der vidste hvad og hvornår i Danske Bank-toppen i København. Mon ikke Danske Bank-toppen allerede nu har et helt og fuldt overblik over skandalens omfang.

Mon ikke Danske Bank-toppen allerede nu har et helt og fuldt overblik over skandalens omfang.

Når denne undersøgelse ikke desto mindre ikke offentliggøres på nuværende tidspunkt kan det hænge sammen med, at Danske Bank-bestyrelse og direktion over de næste måneder skal have styr på, hvad Finanstilsynet, bagmandspolitiet og evt. udenlandske myndigheder agter at gøre. Det er fortsat den ubekendte for formanden Ole Andersen.

Ved at skille sig af med Lars Mørch allerede nu sender banken et kontant signal om, at ja alvoren er gået op for Danske Bank, ja banken er sit ansvar bevidst og ja, banken er klar til at tage de konsekvenser, der måtte være nødvendige. Det vil sige dels et signal til omverdenen, dels et signal til de offentlige myndigheder.

Foreløbig har hvidvaskskandalen fra Estland ikke kostet på Danske Banks aktiekurs. Foreløbig har sagen ikke kostet banken kontanter. Udrensninger i topledelsen fulgt op af evt. bøder i flere hundrede mio. kroners klassen vil da heller ikke ryste en storbank som Danske Bank økonomisk.

Den største omkostning er, at de 20.000 medarbejdere igen og igen bliver konfronteret med denne sag, og derfor skal bruge tid og kræfter på at forklare og forsvare sig selv og banken. Derudover vil der være en ganske betydelig omkostning over for myndighederne, nemlig det tab af den tillid og prestige, som storbanken ellers har været omgærdet af.

Hvidvasksagen fra Estland vil indskrive sig som et af de kedeligste kapitler i Danske Banks lange historie.

 

11 responses to “Kan Danske Bank lukke hvidvasksagen ved at ofre Lars Mørch?

  1. Hei, sitter og følger deres oppfølging av Danske Bank og hvitvaskingssaken. Det begynner etterhvert å bli sykelig den måten dere nå “forfølger” denne saken. Andre medier har omtalt saken og avventer rapportene som eksterne jurister/revisorerer avlegger. Dere skriker derimot BLOD, BLOD…. og ender bare med å se ut som den forsmådde taper når denne sak en gang er ute av verden(-hvis dere da ikke sitter short i DB?). Saken er ikke over for DB, -Lars Mørch har forstått at ut fra status på etterforskningen så ville han bli sparket og valgte derved å ta eget initiativ(??). Tviler på at der kommer flere da disse ville kommet samtidigt med Mørch. Hvis dere er opptatt av de 20.000 medarbeidere i DB bør dere la pennen hvile og konsentrere dere om dagens business inntil saken er avklart Q3/-18. God bedring!

    1. Meget enig i dine kommentarer. Det er utroligt at Berlingske bliver ved med at kloge sig i denne sag og genere banken mest muligt. Man bliver ved med at “koge suppe” på sagen i stedet for, som du skriver at afvente resultatetet af den undersøgelse, der er i gang. Danske Bank har jo erkendt, at man ikke har udvist rettidig omhu, hvorfor man også allerede har taget de nødvendige skridt til at få stoppet mulighederne for hvidvaskning, I må kede jer på Berlingske, når I synes, at I har behov for som et af de eneste medier at beskæftige jer så intenst med sagen. man kan ikke lade være med at tænke, hvad mon Berlingske har betalt for at få fingrene i de interne bilag i sagen? Beskæftig jer dog med nogle af de politiske sager, der koster skatteyderne millioner eller milliarder p.g.a. politikernes manglende indsigt i tingene.

  2. jeg keder mig ikke…
    … for 14 dage siden fik jeg en opringning af en tidligere bank”rådgiver” fra DB, som spurgte til muligheden for at få min families lån/opsparing tilbage til DB. Vi blev enige om at tale sammen igen om 6 måneder, når vores lån skal omlægges. Jeg er glad for at Berlinske m.fl. igen og igen minder omverdnen om at en “lort er en lort uanset om man fjerner en majs fra matrix”… jeg tror ikke jeg skal være kunde i DB / RealKreditDanmark igen.
    god weekend

  3. Ledelsen i DB kører deres damage control spil, som alene handler om imagepleje i øjeblikket. Efter en stribe dårlige år har banken været på vej frem og risikerer nu at blive slået tilbage til start.
    Hvad der er ubegribeligt er myndighedernes ageren, som virker slap og afventende. 100redetusindevis af private og erhvervskunder er ulejliget med dokumentationskrav og omstændelige procedurer, bare for at konstatere at banken skider højt og flot på lovgivningen, når der er forretning i farvandet. Myndighederne, samfundet og borgerne er spyttet på af bankens ageren. Foreløbigt har banken fået en bøde på 12,5 mio. kr. (???, hvor kommer et så latterligt beløb fra), som DB har accepteret uden at kny. Bøden skal naturligvis være af en størrelse der kan mærkes og som sikrer en adfærdsændring. En kortlægning af bankens indtjening på lovbruddene kan bidrage til at fastsætte den rigtige bødestørrelse, men under 500 mio. kr. må stadig ses som symbolsk straf.

    1. korrekt førend bøder når smerte-niveau ændres den “humane” adfærd ikke.

      Man må sige at Margrethe Vestager i EU har opskriften til at sætte bøder af en størrelse som når eller overstiger smerte-niveau…

      Man kan – når nu Margrethe Vestager – er yderst respekteret bredt i EU (Min umiddelbare opfattelse) for sit arbejde, så kan det undre mig, hvorfor Lars Løkke kommer med så tydelig udmelding om at Vestager ikke skal forsætte på posten, når hendes periode udløber.

      Lars Løkke har i et par nu cementere sin adfærd som kønsbar politikker… Vi ved fra nærværende og andre sager at Danske Banks adfærd er anløben og gusten… alene ved foretage meningsløse gyldne håndtryk sin iver for at tørre den baltiske fadæse af sit renommé.

      Jeg kan personligt ikke lad være med – når bøden til Danske Bank er latterlig lille og Vestager skal ud af døren i EU – at Lars Løkkes påvirkning fra Danske Bank og andre meget store selskaber – er så massiv at Lars Løkke – personligt ikke har råd til – at være “private Lars Løkke”…

      1. korrekt førend bøder når smerte-niveau ændres den “humane” adfærd ikke.

        Man må sige at Margrethe Vestager i EU har opskriften til at sætte bøder af en størrelse som når eller overstiger smerte-niveau…

        Man kan – når nu Margrethe Vestager – er yderst respekteret bredt i EU (Min umiddelbare opfattelse) for sit arbejde, så kan det undre mig, hvorfor Lars Løkke kommer med så tydelig udmelding om at Vestager ikke skal forsætte på posten, når hendes periode udløber.

        Lars Løkke har i et par ÅR nu cementere sin adfærd som køBsbar politikker… Vi ved fra nærværende og andre sager at Danske Banks adfærd er anløben og gusten… alene ved AR foretage meningsløse gyldne håndtryk I sin iver for at tørre den baltiske fadæse af sit renommé.

        Jeg kan personligt ikke lad være med TÆNKE – når bøden til Danske Bank er latterlig lille og Vestager skal ud af døren i EU – at Lars Løkkes påvirkning fra Danske Bank og andre meget store selskaber – er så massiv at Lars Løkke – personligt ikke har råd til – at være “private Lars Løkke”…

  4. Det kan ikke passe. Organiseret og beredvillig hvidvask for mia. af kr. gennem en estisk og litauisk filial og ledelsen i Danske Bank reagerer ikke? Der mangler elementer i helhedsbilledet. Ikke sådan at forstå, at Berlingske ikke har udført et eksemplarisk graverarbejde, men hvis blot halvdelen af det publicerede var korrekt og fyldestgørende, ville Thomas Borgen næppe stadig sidde som topleder i banken.

    Tidslinjen siger, at en whistleblower fra et lavere organisatorisk niveau informerer ledelsen om de illegale transaktioner i dec. 13, og at disse transaktioner har foregået siden 07. Det fremgår også af tidslinjen, at de dubiøse konti ikke bliver lukket før i 15. Så senest i jan. 14 må ledelsen i Danske Bank som minimum have orienteret Finanstilsynet. Måske endda tidligere, hvis ledelsen allerede FØR whistlebloweren var bekendt med de lyssky aktiviteter.

    En ikke usandsynlig udlægning kunne være som følger: Efter indrapportering fra Danske Bank orienterer Finanstilsynet senest jan.14 deres amerikanske pendant, SEC, om sagen. For det må da have særlig interesse for dem, at der er tale om hvidvask foretaget af den russiske efterretningstjeneste, oligarker og Putin-familien, og at persongalleriet trækker tråde til både amerikanere og russere bosat i USA. Og foregået i samme periode som Trump & hans Towers – uden likvider og i ’bad standing’ i amerikanske banker – var på jagt efter nye finansieringskilder og projekter. Hvorfor SEC sender informationen videre til FBI. Sidstnævnte beder derfor Danske Bank om at fortsætte spillet i Baltikum lidt endnu, for det kunne være interessant at kortlægge pengestrømme, netværksomfang, persongalleri og formål/adfærd.

    Ikke for at påstå, at ovenstående scenarie er den skinbarlige sandhed, men usandsynligt er det heller ikke. Hvem ved. Måske dukker sagen op som et blandt flere væsentlige dokumenter i undersøgelsesdommer Robert Muellers anklageskrift mod en vis hr. Trump. I så fald vil Danske Bank nu være at opfatte som en helt.

    1. spændende tanke-scenarie… specielt hvis der blot er et minimum som måtte være faktuelt… har dog svært ved at se hvordan “en djævel” nogensiden kan få status af “god engel” ?

      1. Stig
        Selvfølgelig er min kommentar meget spekulativ og jeg værdsætter faktisk din underliggende skepsis. Mit udgangspunkt er dog affødt af en realistisk grundtanke – den fremstilling vi i dag er bekendt med er særdels mangelfuld.
        Og jeg undskylder ikke DB’s adfærd i Baltikum for perioden 2007 til 2014. Den er kriminel.

  5. Hvidvaskersagen må primært betragtes som et moralsk problem, som skygger på de økonomiske katastrofer, som foregik i midten af nullerne. Her opkøbte Danske Bank med Peter Straarup og Tonny Thierry Andersen i spidsen først National Irish Bank/Northern Bank og senere Sampo Bank. Begge investeringer viste sig hurtigt at være fejlkøb af historiske dimensioner, som vel har kostet aktionærerne måske helt op til 30 mia. kr., men hvad næsten værre er, så kørte Danske Bank efter disse investeringer med så tynd en kapitalisering, at banken efter alt at dømme ville være knækket i 2009, hvis staten ikke havde tryllet diverse bankpakker ud af ærmet.

    1. … en ting er disse “uheldige” handler… at DB i en årrække som følge af disse udenlandske minus-indtægts-maskiner, så kan kører overskud ud af Danmark for at lukke et hul i datterselskaber. Naturligvis foretages denne kapital-udligning i de fleste store Internationale selskaber… men når det gøres via midler fra Stats-bankpakker må man som “Stats-tvangs-NEMkonto-indehaver” ryste opgivende på hovedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *