Hvor dybt stikker krisen egentlig i Mærsk?

Bruddet med finanschefen på Esplanaden, Jakob Stausholm, i sidste uge var ikke den store overraskelse. Det var derimod timingen. Som bekendt er det aldrig noget godt tidspunkt at skille sig af med finanschefen, men i dette tilfælde er det ekstra dårlig timing for en sårbar organisation som A.P. Møller – Mærsk.

Næppe mange internt i Mærsk begræder Stausholms afgang fra Esplanaden.

Det kunne tyde på, at konflikten internt i Mærsk-direktionen har taget til over de senere uger i 2018. At krisen stikker dybere end offentligheden er bekendt med. Det er angiveligt kommet så vidt, at det enten var Jakob Stausholm eller nogle af de andre i direktionen, der måtte sendes ud ad bagdøren. Det tærer på tilliden til topledelsen.

Altså et enten-eller for topchefen Søren Skou og hans formand Jim Hagemann Snabe at tage stilling til. I sådan en konfliktsituation er det lettere at skille sig af med en finansmand end med en eller flere af de tunge fagchefer, som kender deres respektive forretninger til bunds efter årtier i Mærsk-gruppen. Og næppe mange internt i Mærsk begræder Stausholms afgang fra Esplanaden.

Men når det er sagt, så må en så dramatisk transformation, som den Mærsk er i færd med, nødvendigvis kræve nye tanker, ideer og ledelseskraft udefra. Frygten er, at “plejer” får for stor indflydelse på bekostning af “nye øjne.”

Rygterne om en splittet direktion har stået på i nogle måneder, uden det dog er kommet frem til offentligheden. Kritikken internt gik på, at Stausholm tiltog sig en stadig mere og mere stedfortrædende rolle for topchefen Søren Skou på en arrogant og bedrevidende facon.

Det er uvist, om der er en enkelt begivenhed, der har fået bægeret til at flyde over. Mærsk fremlagde 2017-regnskabet den 9. februar. Den 20. februar var det den årlige store kapitalmarkedsdag, begge dage med Jakob Stausholm som central figur, der både udlagde finanserne og strategien.

Men når det er sagt, så må en så dramatisk transformation, som den Mærsk er i færd med, nødvendigvis kræve nye tanker, ideer og ledelseskraft udefra. Frygten er, at “plejer” får for stor indflydelse på bekostning af “nye øjne.”

Nedturen for Jakob Stausholm er således samtidig også en bet for topchefen Søren Skou, der tilbage i 2012 hentede Stausholm ind som »chief strategy & transformation officer« i containerforretningen Maersk Line.

I december 2016, få måneder efter Søren Skou overtog topchefposten efter Nils Smedegaard Andersens fyring i juni 2016, blev Stausholm løftet op som finanschef for hele A.P. Møller – Mærsk. Den konstruktion holdt blot lidt over et år.

Om et par uger, den 10. april, afholdes generalforsamlingen i A.P. Møller – Mærsk i Bella Center i København.

Her skal formanden Jim Hagemann Snabe overfor de skuffede aktionærer fortælle om rigets tilstand på Esplanaden og forsøge at skabe ny optimisme for aktionærerne. Aktiekursen for B-aktien er i alarmerende grad på vej nedad mod samme niveau, som da Søren Skou overtog topchefposten i juni 2016.

Den historisk store transformation med frasalg på stribe har foreløbig ikke givet pote. Aktien er faldet med 17 procent det seneste år, selv om flere forretninger, blandt andet det store olieben, Mærsk Olie & Gas, er solgt fra.

Mærsks B-aktie handles i denne tid til 9.300 kr., mod en pris i juni 2016 på 8.700 kr. – en stigning på syv procent. Opsplitningen, frasalgene og fokuseringen på fragt og logistik alene var et ønske blandt nogle af de store aktionærer i Mærsk, men foreløbig har de altså ikke fået gevinst.

Ingen tvivl om, at transformationen fra det »gamle« Mærsk til det »nye« Mærsk er en gigantisk opgave, som kræver megen tålmodighed. Meget tyder på, at formanden Jim Hagemann Snabe har fået sat ekstra skub i denne transformation, siden han overtog formandshvervet for et år siden.

Men er det tilstrækkeligt, og kan han komme igennem med sine ideer i det tempo, som han ønsker det?

5 responses to “Hvor dybt stikker krisen egentlig i Mærsk?

  1. Mærsk er i princippet en privat ejet virksomhed og, formanden har så vidt vides ingen pligt til at fortælle hele DK hvad de har tænkt sig at gøre, konkurenterne læser også aviser.
    Alle virksomheder kommer fra tid til anden i en slags krise, men det er jo ikke sådan at Mærsk er ved at lukke.

  2. @Per Kristensen
    Mærsk er absolut ikke ved at lukke. Der er masser af styrke og penge i kassen til at udvikle og forny. Men enhver ejer og ledelse, der først opdager alvoren dagen før lukketid, har misset sin forpligtelse. Og så er det sandsynligvis for sent. Tænk blot på ØK.
    Pointen er – synes jeg – at Mærsk kæmper med at “finde sin fremtid.” Og det er da også svært i en tid, hvor de normale forretningsområder brydes op og afløses af nye. Men det er nu engang ejeren og ledelsens forpligtelse at finde denne nye fremtid i så god tid, at overlevelsen ikke kommer i fare.
    Set i det lys er det jo selvfølgelig urovækkende med de mange ledelsesskift på direktionsgangen i Maersk over de seneste blot et-to år.

  3. Novo skifter ca 7% af arbejdstyrken om året, Mærsk sikkert det samme.
    ØK var bundet op i et snobberi der muligvis kunne bruges i 1920, jeg har arbejdet for dem i Kenya.
    Mærk er og har altid været helt anderledes, og lige meget hvad der sker, vil der altid være brug for containere.
    Jeg dog ikke hvorfor man valgte at sælge DSM, folk vil altid skulle spise og de tjente penge uden at ledelsen behøvede at beskæftige sig meget med dem.
    Udskiftning på gangen har aldrig været et problem de er så store de altid vil kunne tiltrække de bedste.
    Snobben pram Rasmussen er den store synder,
    Han var sur fordi Søderberg var ham totalt overlegen, ligesom Smedegaard var, hvilket også ses på hvad de herrer laver idag.

  4. Problemet for Maersk er ikke penge men derimod at forrente dem fornuftigt. Ved at satse endsidigt på logistik og transport befinder de sig i et maginalt markedet hvor fortjensten er begrænset og de mangler erfaring med landtransport. Maersk er færdig som stor virksomhed men overlever som stor pengekasse. Jeg holder mig lang væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *