Danske Bank-formand udsteder bankgaranti: hver en sten bliver vendt

Når Danske Bank-formanden Ole Andersen to dage før generalforsamlingen på torsdag nu selv tager initiativ til at sige ord om bankens stadigt voksende hvidvaskskandale, så er det fordi denne sag er ved at løbe løbsk for Danske Bank-toppen. Efter for lang tids passivitet fra bankens side – læs efterlysning her.

Point til formanden for at sige ord, også selv om der endnu ikke er kommet svar

Og nej, denne damage-control er ikke nogen let formidlingsopgave for Danske Bank-formanden, mens undersøgelser pågår. Men storbanken ligger i vid udstrækning, som den selv har redt. Hvad der begyndte som lidt støj på linjen fra en fjerntliggende filial i Estland er blevet til et tillids- og troværdighedsproblem for bankens topledelse.

Aktionærerne, og det er dem, der mødes på torsdag, kræver svar. Banken skal overbevise sine aktionærer og omverden om, at de fine ord om samfundsansvar også har bund i virkelighedens verden.  Og at forretningskulturen over alt i Danske Bank-filialerne, herunder ikke mindst i Estland, er af en karakter, så den kan vises frem for offentligheden.

Man kan få den tanke, at banken for et par år siden stirrede sig blind på indtjeningen i den betændte estiske filial og vendt det blinde øje til transaktionernes indhold.

Men point til formanden for at sige ord, også selv om der endnu ikke er kommet svar. Det er en tiltrængt reaktion.

Jeg tror ikke, at man skal lægge så meget i, at Danske Bank-formanden endnu ikke har konkrete svar og ikke er klar med konklusioner, men mere det, at formanden nu er på banen. Et klart signal om alvoren, at det er formandens opgave at håndtere denne sag. Måske fordi nogle af de største aktionærer har efterlyst svar.

Største aktionær i Danske Bank er A.P. Møller Holding med 20 procent af ejerskabet og en plads i bankbestyrelsen. A.P. Møller – Mærsk har selv en nultolerance-tærskel over for bestikkelse, korruption og lignende kriminalitet skrevet ind i sine egne forretningsbetingelser, og det må forventes, at det også omfatter hvidvaskning.

Blandt de andre større aktionærer i Danske Bank er vores allesammens pensionstank, ATP. Spørgsmålet er ikke, om ATP spørger til hvidvasksagen på generalforsamlingen torsdag i Tivoli Congress Center i København. Spørgsmålet må alene være, hvor hårdt og kontant ATP går til biddet i sit indlæg – med krav om bevis på, at kulturen er ændret.

Det skal med, at alle i dag er blevet en del klogere og mere bevidst om hvidvask end offentligheden var i 2013-2014. Det kan dog ikke skjule, at hvidvask også dengang forlængst var sat på dagsordenen af blandt andre finanstilsynene i de nordiske lande.

Nu er der så i hvert fald to undersøgelser i gang om hvidvasksagen i Danske Bank. Dels bankens egen undersøgelse, der er tilrettelagt af advokatfirmaet Bruun & Hjejle dels en undersøgelse sat i værk af Finanstilsynet.

Det er formandens opgave at drage de konsekvenser, der skal drages i banken. Tilliden fra aktionærer og omverden i øvrigt kan man dog ikke beslutte sig til, det skal man gøre sig fortjent til.

Det er Danske Bank-bestyrelsen og dermed formanden Ole Andersen, der skal beslutte, hvilke konsekvenser, der skal drages. Men det er Bruun & Hjejle og Finanstilsynet, der lægger navn til de undersøgelser, der udarbejdes, og som således bliver bestyrelsens beslutningsgrundlag. Hertil kommer evt. sanktioner eller bøder fra de offentlige myndigheder i ind- og udland.

Det er uvist, om disse undersøgelsen lægges frem og i givet fald, hvor detaljeret de bliver for offentligheden. Banker henholder sig typisk til bankhemmeligheden og afviser at kommentere konkrete bankforhold. Der er dog undtagelser. Det kræver blot Finanstilsynets accept.

Danske Bank har tidligere fået dispensation fra bankhemmeligheden ved at fremlægge og kommentere på konkrete kundeforhold. Det skete i den daværende Hafnia-sag, hvor banken fremlagde et 12 siders detaljeret notat med titlen »Svar på tiltale.«

Danske Bank ledelsen ved topchefen Thomas Borgen har tidligere erkendt, at der tilbage i tiden er begået alvorlige fejl i den estiske filial. Nu handler det om at få fuld klarhed over de vigtige hv-spørgsmål. Hvem vidste hvad og hvornår?

Det er formandens opgave at drage de konsekvenser, der skal drages i banken. Tilliden fra aktionærer og omverden i øvrigt kan man dog ikke beslutte sig til, det skal man gøre sig fortjent til.

Spørgsmålet er så, om denne sag kan “lukkes” i Danmark. Eller om banken risikerer, at det også bliver en sag for myndigheder i andre lande.

 

 

5 responses to “Danske Bank-formand udsteder bankgaranti: hver en sten bliver vendt

  1. Hr. Ole Andersen er helt galt på den. Det handler ikke om at I var for længe til at opdage hvidvaskningen, men snarere om at I ikke handlede med det samme, da I fik at vide hvad der foregik. Det var år før I overhovedet reagerede og vi danskere kan nok godt tænke hvorfor.
    Danske Banks troværdighed kan i dag ligge på et frimærke, hvis der overhovedet er en troværdighed tilstede.
    Det, sammen med jeres grådighed med opkrævningen af gebyrer og de øgede bidragssatser i RD, som I opkræver fra boligejerne, blot for at videresende en stor del af dem til jeres aktionærer, er totalt uacceptabelt.
    Jeg har selv været kunde i DB i over 40 år, men nu er mine grænser nået og jeg flytter til anden mindre bank.

  2. Hvidvaskområdet er mig bekendt utroligt kompleks, men det er fint sagen nu bliver fuldt afdækket. Den virkelige skandale ligger dog et helt anden sted, og handler kort fortalt om, hvem i banken der var involveret i købet af Sampo Bank og denne banks baltiske aktiviteter. Købet har kostet bankens aktionærer 20 mia. kr. bare i goodwillnedskrivninger, men der er mig bekendt aldrig placeret noget ansvar for, at banken foretog denne hovedløse investering. Jeg har tit undret mig over, at store aktionærer som Mærsk eller ATP ikke kræver at denne sag også bliver undersøgt, således at man kommer hele vejen rundt.

  3. Udover hvidvaskningsproblemer, har Danske Bank tidligere “indgået forlig” om manipulation med CIBOR-renten. Her betalte man bod.

    Det er ufatteligt at INGEN mediefolk, aviser, journalster etc etc har stillet det helt naturlige spørgsmål resten af borgerne stiller – kan og skal Danske Bank fortsat være en “systemisk bank” ???
    Den overvejende helt naturlige reaktion fra politikerne i et sandt demokrati burde være – Danske Bank må erstattes med andre banker som så skal være “systemiske banker”.
    End ikke Jens Chr. Hansen stiller dette HELT naturlige spørgsmål.

  4. Spørgsmålet er også om offentligheden kan have tillid til de pågående undersøgelser som Danske Bank selv har taget initiativ til og sat rammerne for. Banken iværksatte i efteråret 2017 en tosporet undersøgelse af sagen, som forventes færdig senest september 2018. Undersøgelsen ledes af advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Den ene del skal undersøge kunder og transaktioner i afdelingen for ikke-estiske kunder med det formål at afdække, om alle mistænkelige forhold er blevet rapporteret til de estiske myndigheder, skriver avisen. Den anden del skal se på, hvem i banken, der vidste hvad og hvornår. Det var i øvrigt en lignende adfærd hos UBS og Credit Swiss vedr. non-domicilerede kunder fra bl.a. Amerika der førte til bøder i milliardstørrelsen i USD fra det amerkanske justitsministerium og ultimativt betød væsentlige ændringer i den schweiziske lovgivning vedr. bankhemmelighed. Det kan derfor ikke udelukkes, at Danske Bank bliver pålagt at betale en betydelig bøde af de ansvarlige myndigheder, såfremt det viser sig at bankens forretningsmæssige adfærd viser sig ansvarspådragende.

    Finanstilsynets er også igang med en undersøgelse af sagen. Her er der formentlig også grund til være skeptisk. Formanden for Finanstilsynets, Henrik Ramlau-Hansen, har erklæret sig inhabil. Henrik Ramlau-Hansen har arbejdet det meste af sin karriere i Danske Bank, og havde stilling af Økonomidirektør & medlem af eksekutivkomiteen og direktionen fra 1. januar 2011 og indtil han gik på pension. Ifølge Finanswatch.dk mener flere kritikere, at det alligevel er problematisk, at den tidligere Danske Bank-chef står i spidsen for tilsynet på trods af at han har erklæret sig inhabil. “Selv om han går uden for døren i den konkrete sag, er det stadig ham, der leder organisationen.
    Vi bør ikke glemme, at når en bank hvidvasker, arbejder den sammen med dybt kriminelle. Sagen kan derfor ende med at blive politianmeldt. Da Henrik Ramlau-Hansen har haft den næsthøjeste post i Danske Bank i en periode, hvor hvidvasken netop har fundet sted, er det svært at se, hvordan han kan sidde som øverste mand i Finanstilsynet,” udtaler Ole Risager, professor ved CBS og tidligere seniorøkonom i Den Internationale Valutafond, som får opbakning af Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskreglerne og direktør i konsulentfirmaet Revisorjura.dk.
    Den ansvarlige minister Brian Arthur Mikkelsen har afvist en ekstern undersøgelse da Finanstilsynet undersøger sagen og kan endvidere ikke se det problematiske i Henrik Ramlau-Hansen’s inhabilitet, som den er beskrevet i ovenstående.

  5. Godt at vi i DK har et retssamfund. Denne folkedomstol er uhyggelig.
    Jeg er kunde i Danske Bank og vældig godt tilfreds.
    Troels Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *