Danske Bank-formand må bryde tavsheden i hvidvasksag

Når Danske Bank-formand Ole Andersen på generalforsamlingen den 15. marts 2018 (dagsorden her) indtager talerstolen i Tivoli Congress Center i København vil han blive tiljublet af de aktionærer blandt de ialt 275.000 Danske Bank-ejere, der møder frem.

Økonomisk er det aldrig gået bedre for Danske Bank end netop nu. Bundlinjen bugner, udbyttet er i top og Danske Bank står som en af de absolut stærkeste banker i Norden, hvis ikke den stærkeste. Analytikere over en bred kam anbefaler køb, køb, køb. Den historie vil medføre klapsalver.

Bøden er dog næppe det største problem i Danske Bank-toppen. Det er ansvarsplaceringen

Men når disse klapsalver dør hen, vil en anden og alvorlig sag fra fortiden dukke op. En sag for formanden at håndtere. Nemlig den efterhånden lange og uforløste optrevling af hvidvaskskandalen i den estiske filial, som Berlingske har rullet op igennem de seneste år. Uforståeligt at storbanken i så lang tid har været tavs.

Der er et hav af spørgsmål, foreløbig kun få og kaloriefattige svar. Hvidvaskskandalen har for længst vokset sig stor på bestyrelsens og dermed formandens bord.

Der er en reel frygt for, at sagen på et tidspunkt vil ramme Danske Banks aktiekurs. Det er svært at forestille sig, at Danske Bank ikke konkret bliver straffet med en kæmpebøde. Det har i hvert fald været tendensen fra lignende sager i udlandet.

Bøden, uanset hvor mange hundrede millioner kroner den måtte lyde på, er dog næppe det største problem i Danske Bank-toppen. Det er ansvarsplaceringen. Danske Bank har erkendt og beklaget de massive problemer med hvidvaskkontrollen i den estiske filial. Men hvem skal ofres? Hvor bliver ansvaret placeret?

Banken er i færd med en tilbundsgående (dog intern) undersøgelse af omfanget og kontrolforsømmelserne, men uvidst hvornår den er klar og uvidst om denne interne undersøgelse besvarer de spørgsmål som offentligheden, herunder i særlig grad Finanstilsynet og bagmandspolitiet, har.

Danske Bank-topchefen Thomas Borgen sagde i marts 2017 til Finanswatch: »Vi reagerede konstruktivt, klart og tydeligt, da vi opdagede det i 2014.«

Senere afsløringer i Berlingske har vist, at Danske Bank-toppen allerede i 2013 blev advaret af en whistleblower i den estiske filial om, at noget var ravruskende galt. Noget tyder på, at disse advarsler i 2013 ikke blev taget alvorligt.

Man skal huske, at Danske Bank har tjent styrtende på disse hvidvasktransaktioner. Hvor meget vides ikke. Kan disse fortjenester og skal disse fortjenester beslaglægges?

Der har fra de offentlige myndigheders side i nu mange år været forstærket fokus på hvidvaskkontrollen. Da de svenske myndigheder i slutningen af 2014 for tredje gang afslørede Nordea i ikke at tage hvidvaskkontrollen alvorligt, blev Nordea præsenteret for en bøde på 50 mio. svenske kroner.

Myndighedernes krav til en seriøs tilgang til hvidvaskkontrollen er således ikke at ny dato. Danske Banks sag synes i øvrigt større og mere alvorlig end Nordeas. Man skal huske, at Danske Bank har tjent styrtende på disse hvidvasktransaktioner. Hvor meget vides ikke. Kan disse fortjenester og skal disse fortjenester beslaglægges?

Som tidligere skrevet i disse spalter har Danske Bank – og i øvrigt også andre banker – været alt, alt for længe om at erkende alvoren i hvidvaskkontrollen. Og derfor er bankerne, og i dette tilfælde Danske Bank, blevet presset så langt tilbage i defensiven, at det kan blive svært at komme tilbage på sporet med troværdige forklaringer på, hvad der gik galt, og især, hvad man efterfølgende har gjort, så det ikke sker igen.

Det er svært at tro, at Danske Bank kan »nøjes« med at beklage og efterfølgende love bod og bedring. Svært at tro, at Danske Bank-bestyrelsen ikke placerer et ansvar, og dermed en gang for alle krystalklart erkender sit samfundsansvar og alvoren i at minimere hvidvask igennem Danske Bank.

Man må formode, at hvidvasksagen i Danske Bank har højeste prioritet hos Finanstilsynet (netop oplyst at tilsynet er i gang) og bagmandspolitiet. I første omgang venter vi på klare svar fra Danske Bank-formanden.

6 responses to “Danske Bank-formand må bryde tavsheden i hvidvasksag

  1. Hvor er det pinligt at se Danske Banks totale mangel på moral i deres higen efter at skovle så mange penge i kassen som muligt.
    Ulovligheder bliver tiet ihjel.
    Boligejerne bliver plyndret med vanvittige bidragssatser gennem bankens ejerskab af Realkredit Danmark.
    Næsten 6 milliarder blev trukket ud af RD og overført til banken, hvorefter der udbetaltes et vanvittigt udbytte til aktionærerne.
    Penge som ellers skulle være brugt til at polstre banken til evt. nye krav om kapitalsikkerhed.
    Jeg tror banken har glemt, hvem det var der reddede banken efter finanskrisen, p.g.a.
    bankens fuldstændige hæmningsløse og uforsvarlige opførsel i årene op til finanskrisen.
    Det er sørgeligt at være vidne til.

  2. MØNTVASKERI
    Danske Bank

    Nordens Største Bank i vækst

    Kære Bank
    Tillykke

    Med venlig hilsen
    Dansk Stats- & Samfundsborger

    (pinlig berørt af min egen banks nationale & internationale ageren & mangel på pli, mådehold & god tone. Fantastisk at Danske Bank fortsat er skrevet op i vuggestue hos Nationalbanken. Danske Bank må være voksne til at klare sig selv & stå til ansvar for gøren & laden uden beskyttelse fra Nationalbanken & fritages fra et helligt Statsanliggende.)

    Danske Bank sejl jeres egen sø & stå til ansvar på den nationale front & internationale scene.

    ?????
    Verdensklasse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *