Svagt kort i kampvalget om formandsposten i Coop

De må drage et lettelsens suk hos Coops topledelse i Albertslund. Er det hvad kritikerne i baglandet kunne komme op med? Næppe en kandidat, som kan vippe den nuværende formand Lasse Bolander af pinden ved det forstående formandsopgør i Coop i april 2018.

Og dermed ejheller næppe en fare for den daglige topchef Peter Høgsted.

Fournais brillerer ikke just med sin viden om og sit engagement i andelsbevægelsen. Så hvor hårdt banker Fornais-hjertet for andelsbevægelsen?

Efter lang tids søgen med professionel headhunterbistand har de stærkt utilfredse, selvstændige brugsforeninger spillet ud med erhvervsmanden Lars Fournais som modkandidat til Bolander.
Men ærlig talt, det virker ikke helhjertet, hverken af opstillerne, som er brugsforeningerne samlet i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, eller af hovedpersonen selv, Lars Fournais.

Fournais brillerer ikke just med sin viden om og sit engagement i andelsbevægelsen. Jo-jo, hans hustru er Coop-medlem, og familien handler ind i brugsen, men Lars Fournais selv er først blevet Coop-medlem for et par uger siden. Så hvor hårdt banker Fornais-hjertet for andelsbevægelsen?

Hans foreløbige valgkampagne kører på, at han vil være en samlende figur. Samt, må man forstå, skære i omkostningerne, ikke mindst i hovedkontoret i Albertslund.

Lars Fournais har ikke alderen med sig. Han er 64 år og skal så, evt. sammen med en ny topchef, lægge strategien for et presset Coop de næste tre-fem år frem i tiden. Svært at tro, at Høgsted vil overleve, hvis Fournais sætter sig i formandsstolen.

Det på et tidspunkt, hvor netop detailhandelen er under voldsom forandring med krav om øget digitalisering og stadigt stærkere fokus på nethandel. Altså krav om fornyelse og nytænkning. Jeg vil tro, at Fournais skal op med mere konkrete ideer – end at være samlende – til at bringe Coop ud af det hårde omkostnings- og indtjeningspres, hvis han vil vippe Bolander af pinden.

Sandt er det, at formanden igennem 10 år, Lasse Bolander, ikke er elsket i den oprørske del af Coops bagland, de selvstændige brugser. Ikke mindst fordi han fastholder Peter Høgsted som sin topchef.

Men sandt er det også, at hensynet til indtjeningen i brugserne pinedød må gå hånd i hånd med den fornyelse, som netop topchefen Peter Høgsted er personificeringen af.

Nu er det i en demokratisk forening ingen katastrofe, at der er kampvalg om formandsposten. Egentlig er det et sundhedstegn, forudsat at de næste to måneders valgkamp fører til, at de to kandidater konkret vil og kan redegøre for deres strategi for Coop.

Set i det lys har den utilfredse del af de selvstændige brugser måske allerede fået, hvad de oprindeligt var ude efter. Albertslund-toppen er blevet lydhør.

Bolander kan med en vis ret sige, at eftersom han fik strategien godkendt så sent som i november 2017 – efter visse justeringer – jamen så har han da i hvert fald et program at føre valgkamp på. Det må nødvendigvis lægge et pres på modkandidaten Lars Fournais for at komme op med noget, der er anderledes. Men hvad?

Set ude fra kan man få den tanke, at de oprørske brugsforeninger egentlig ikke regner med at få deres kandidat valgt og derfor stiller med en (lidt svag) modkandidat mere for et syns skyld.

Det seneste års konfrontationslinje mod Høgsted/Bolander-ledelsen har nemlig i vid udstrækning givet pote og betydet, at især Lasse Bolander på en række områder er kommet oprørerne i møde. Blandt andet ved at være åben over for en anden omkostningsfordeling, mulighed for en eventuel løsere tilknytning til Coop-fællesskabet og så videre.

Set i det lys har den utilfredse del af de selvstændige brugser måske allerede fået, hvad de oprindeligt var ude efter. Albertslund-toppen er blevet lydhør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *