Mærsk har ikke noget valg, presset ud i livstruende skifte

Landets største virksomhed, A.P. Møller – Mærsk, er halveret i størrelse de seneste fem år. Fra en omsætning i 2012 på over 300 mia. kr. til en omsætning, der efter frasalgene i 2018, ser ud til at lande på godt og vel 150 mia. kr. Fra vidtforgrenet konglomerat til fokuseret kerneforretning.

Senest med det meget snarlige frasalg af Maersk Drilling-forretningen med olieplatforme.

Det er ikke bare en voldsom forandring og historisk opsplitning, det er samtidig også en kraftig udfordring af selvforståelsen og kulturen på Esplanaden – en svær øvelse. Væk er stifteren A.P. Møllers og sønnen Mærsk Mc-Kinney Møllers satsning på en række forskellige forretningsben. Entreprenørånden er afløst af ånden i regnearket.

Risikoen er, at når omsætning og størrelse forsvinder, så forsvinder også kulturen og brandværdien. Og i værste fald også kraften internt i virksomheden.

Det tog flere år for Mærsk-ledelsen at erkende behovet for et markant strategiskifte. Lidt sent vil mange mene

Det er svært for os udenforstående at sætte os ind i det dramatiske kulturskifte internt i Mærsk-koncernen. Mærsk-folkene har været vant til at betragte sig selv som verdensmestre. Fremover er det fremtidige, børsnoterede A.P. Møller – Mærsk, »blot« en virksomhed blandt mange.

I realiteten er A.P. Møller – Mærsk og i øvrigt hele Mærsk-gruppen i færd med genopfinde selv. Det er nødvendigt, hvis Mærsk ikke skal ende sine dage som et andet stort danske konglomerat, ØK.

Det tog flere år for Mærsk-ledelsen at erkende behovet for et markant strategiskifte. Lidt sent vil mange mene. Skjules kan det ikke, at Mærsk udviklingsmæssigt synes at være gået i stå i de svære år op til Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2012. Den lange Mærsk-skygge skyggede også for den nødvendige modernisering af strategien.

Men da først beslutningen var taget i sommeren 2016 – læs her meddelelse fra Mærsk september 2016 – om at skille sig af med de olierelaterede forretninger og benhårdt satse på transport og logistik i A.P. Møller – Mærsk er det gået meget stærkt. Læs her om den første meddelelse om strategiovervejelser fra juni 2016 (da Smedegaard Andersen blev fyret.)

Ejerskabet af Dansk Supermarked og Danske Bank-aktieposten blev solgt ud af det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk i 2014 og 2015. I efteråret 2016 kom den historiske, strategiske beslutning om splitte koncernen op.

Væk med alle de olierelaterede forretninger og en benhård satsning på kerneforretningen, transport og logistik. Det var kravet fra børsmarkedet. Med en ny ledelse i både direktion og bestyrelse.

Frygten for at sælge ud på det værst tænkelige tidspunkt, på bunden ved en lav oliepris, har fået Mærsk-folkene til at komme op med løsninger på disse frasalg, som giver Mærsk mulighed for at få del i en fremtidig olieprisstigning. Ganske fiffigt egentligt.

Maersk Oil blev solgt til franske Total med en upside-mulighed, Maersk Tankers til Mærsks pengetank, A.P. Møller Holding, med en upside-mulighed, og nu ser salget af det store Maersk Drilling (platforme) også ud til at blive solgt fra med en upsidemulighed.

Hvis ja, vil Mærsk fortsat placere sig øverst i transporthierarkiet, hvis nej, truer en ØK-deroute. Det er en farlig øvelse, men også en nødvendig øvelse

Tilbage i det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk bliver transport og logistik-forretningen. Det er her Mærsk nu satser hele butikken, og det er her Mærsk-navnet og Mærsk-brandet skal sikres for de næste 100 år.

Altafgørende i dette skifte bliver, at samarbejdet mellem Mærsk og IBM om en fælles, elektronisk blockchain-løsning som platform for hele transportindustrien lykkes. Hvis ja, vil Mærsk fortsat placere sig øverst i transporthierarkiet, hvis nej, truer en ØK-deroute. Det er en farlig øvelse, men også en nødvendig øvelse.

Mærsk er ikke ene om at opløse konglomeratet. Verdens største, amerikanske General Electric, står foran en lignende øvelse. Virksomheder med mere end 100 år på bagen, som er tvunget i defensiven af nye aktører som Amazon, Google med flere.

 

3 responses to “Mærsk har ikke noget valg, presset ud i livstruende skifte

  1. Ville ikke købe en eneste aktie der. 3D printere mv., får snarest det hele til at sejle..Mæersk ender som ØK. Skulle have beholdt både aktierne i Dansk supermarked og Danske Bank.

    En lang deroute på sigt der. Samme med Novo. Der kommer en kur imod Diabetes og eneste spørgsmål er hvornår. Så er de to største virksomheder små i landet. Novo er dog større end Mæersk, uanset hvad i skriver.

  2. @Søren Sørensen
    Mon ikke der skal sejles i fem-ti år endnu. Men ja, det er da interessant om opsplitning er rigtig set i det helt store historiske perspektiv.
    Mht. størrelse på Mærsk og Novo. Normalt måles virksomhedsstørrelser i omsætning (for banker typisk på balancer). Mærsks omsætning er fortsat noget større end Novos – også efter frasalg.
    Derimod er børsværdien af Novo tre-fire gange så høj som Mærsk.

  3. Derouten startede da man tabte tråden fra de herren Hr. Møller, ja vel egentlig med Smedegaards indtræden og et stramt fokus på kerneforretningen uden helt at forstå konglomerattanken.

    Der mangler en klar drivkraft der tør tillægge sig det lange perspektiv. I stedet er APMM blevet et tilfældigt aktieselskab der er drevet af aktionærernes kortsigtede ønske om profit på bekostning af de lange udsigter. Aktionærer bekymrer sig om næste udbytte og månedens afkast, og da man har haft en historisk begivenhed hvor både olie og shipping på en og samme gang er gået ned og derfor i en periode har efterladt et hul i kassen. Men dette er ikke fremprovokeret af internetgiganter eller disruption i transportsektoren. Det er drevet af et historisk hårdt shippingmarked og et drop i oliepriserne. De andre tidligere ben i konglomeratet, dem der kunne tænkes ramt af de førnævnte faktorer klarer sig faktisk over al forventning, men i Smedegaards benhårde stræben efter en stringent kerneforretning var der ikke plads til den slags.

    Olien er på vej op igen og shippingsektoren vil i løbet af en årrække være tvunget ud i en benhård konsolidering af rederierne. Den konsolidering vil blive vundet af de virksomheder der er bedst polstret. De herren Hr. Møller forstod at denne polstring kunne ske igennem konglomerater. Dette er nu væk… tilbage er blot en containerforretning og en satsning i et koncept som ikke helt er til at forstå – i en teknologi der i et bestyrelsesrum lyder besnærende, men som i virkelighedens verden ikke er så oplagt – spørg en ung mand med tykke briller og han vil kunne forklare hvorfor blockchain måske ikke er så oplagt som APMM bestyrelsen tror og IBM forsøger at sælge den som værende – den er smart til at decentralisere og sprede i et åbent miljø så som en kryptovaluta, men der findes andre teknologier der er langt mere oplagte til at håndtere shippingprocessen. Kompleksiteten i shippingprocessen stammer ikke fra mangel på en blockchain til at håndtere elementerne, men fra en manglende samling og simplificering af industrien – og det løser en blockchain ikke bare lige.

    Jeg er bange for at satsningen vil være forfejlet og at APMM har lagt alle deres æg i en kurv der ikke kan klare presset med denne meget stramt fokuserede strategi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *