Kan Göran Ando løse gåden i biotekhåbet Symphogen?

Novo Nordisks 20 mia. kroner store overtagelsesangreb på det belgiske biotekselskab Ablynx sætter for alvor fokus på klyngen af danske biotekselskaber. Hvad er de i grunden værd, hvordan prisfastsætter man et biotekselskab, der måske, måske-ikke lander en blockbuster (salgssællert) af de helt store?

Det interessante ved Ablynx-opgøret er – udover prislappen på 20 mia. kr. – at de centrale personer, som nu skal lægge arm, kender hinanden og hinandens selskaber på kryds og tværs.

Således har Ablynx netop fået ny bestyrelsesformand, danskeren Bo Jesper Hansen. Læge og milliardær, og i øvrigt tidligere tilknyttet flere forskellige danske og svenske biotekselskaber. Han skal nu lægge arm med Novo Nordisk-formanden Göran Ando. Den tidligere formand i Ablynx, Peter Fellner, ansatte i øvrigt Ando som chef i et helt andet biotekselskab, Celltech, tilbage i 2003.

2018 må betragtes som et enten-eller for Symphogen

Netop Göran Ando har en ekstrem central rolle, ikke bare som formand for det danske life-science lokomotiv Novo Nordisk, men tillige også i andre selskaber. Mest interessant lige nu er posten som formand i det pressede danske biotekhåb, Symphogen.

2018 må betragtes som et enten-eller for Symphogen. Selskabet har foreløbig brændt knap 2,5 mia. kr. af, og skal i 2018 have frisk kapital i størrelsesorden op i mod to mia. kr. Planen var at gå på børsen, men Symphogens bedste kort, kræftmidlet Sym004, har ikke vist de takter, som man håbede på. Det gør en børsnotering svær, måske endda umulig på nuværende tidspunkt.

Det kan betyde, at de bestående aktionærer må yderligere til lommerne for at holde Symphogen kørende,

Novos pengetank, Novo Holding (hvor Ando er bestyrelsesmedlem), er største aktionær i Symphogen, sammen med den engelske biotekinvesteringsfond Essex Woodlands Health Ventures Fund, hvor Ando i øvrigt er seniorrådgiver. Ando har således flere kasketter på, flere ganske indbringende kasketter.

Udover det normale formandshonorar i Symphogen, har han som formand også forkøbsrettigheder til aktier i Symphogen, som kan være en formue værd, hvis Symphogen kan børsnoteres. Hertil kommer rådgivningshonoraret i Woodlands.

Dansk biotek hører til i semi-eliten i verden, men det kræver, at der løbende kan produceres bioteksuccesser.

Brager Symhogen igennem med sine pipeline-præparater kan det blive et børseventyr som Genmab. Genmab omsætter for mere end to mia. kr., har et overskud på pænt over en mia. kr. og en børsværdi lige nu på 72 mia. kr.

Hvis Symphogen ikke lykkes, jamen så risikerer selskabet at lide samme skæbne som flere andre danske biotekhåb, der har skuffet gevaldigt. Tidligere Neurosearch og senest Bavarian Nordic. Da Bavarian i september 2017 meddelte, at det lovende Prostvac-produkt i fase 3 var blevet stoppet, styrtdykkede aktien med en halvering af prisen på børsen.

Pointen er, at der er gigantiske summer at tjene på de (få) nye lægemiddelpræparater, der lykkes.

Faren er dog, at de mange penge, der er involveret i udviklingsfasen, og her taler vi om milliarder i de enkelte selskaber samt store summer til direktioner og bestyrelser, risikerer at skygge for og gøre det uhyggeligt svært at afgøre, hvornår man skal stoppe, og hvornår det giver mening at føre yderligere kapital til pipelinen.

Dansk biotek hører til i semi-eliten i verden, men det kræver, at der løbende kan produceres bioteksuccesser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *