Lego-kroning med ubekendte

Selv om der ruller stadigt flere og flere milliarder ned i Lego-pengetanken, er der ingen garanti for fred og fordragelighed i de øverste magtcirkler i Lego-familien i årene fremover.

For familiestyrede virksomheder er det en af de absolut sværeste opgaver at vælge til og vælge fra blandt sine efterkommere. Hvem kan, og hvem kan ikke? Hvem vil, og hvem vil ikke? Og hvorfor skal der blandt arvingerne gøres forskel på dine og mine børn ?

Spørgsmålene hober sig hastigt op, og da i særlig grad jo flere milliarder, der kommer i spil. Derfor forsøger Lego med det nuværende familieoverhoved, Kjeld Kirk Kristiansen, i spidsen at forudse enhver tænkelig situation i fremtiden. Også dårligt ejerskab og slagsmål i familien.

Tilliden til Thomas Kirk Kristiansen er givetvis stor, men åbenbart ikke stor nok til, at han selv om nogle år skal sidde med det ultimative ansvar

Som beskrevet her i Berlingske Business i juledagene går Kirk Kristiansen-familien, givetvis sammen med den tidligere topchef og nuværende arbejdende bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp, og bikser med etablering af en helt særlig fond, en anonym fond med arbejdstitlen »Kjelds Fond.« Hvad den skal indeholde, og hvem der skal sidde med om bordet er foreløbig uvist.

Jeg synes, at det er overraskende, at Lego-familien på så tidligt et tidspunkt offentligt går ud med så diffus en meddelelse om Kjelds Fond. Enten er det fordi fonden er strikket fiks og færdig, og ellers er Lego-folkene vitterlig i så tidlig en fase, at intet endnu er fastlagt. At det er en slags prøveballon, der sendes op fra Billund.

Tanken med Kjelds Fond er, at det skal være en slags kriseoverbestyrelse for alt i Lego. Nok er den 70-årige Kjeld Kirk Kristiansens søn, Thomas Kirk Kristiansen, sat ind som efterfølger med den øverste magt i Lego. Og så alligevel ikke. Tilliden til Thomas Kirk Kristiansen er givetvis stor, men åbenbart ikke stor nok til, at han selv om nogle år skal sidde med det ultimative ansvar.

Hvis alt går godt og alle er glade i Billund og omegn, jamen så er Kjelds Fond arbejdsløs. Først når det begynder at gå skævt, skal fonden træde i karakter. Uanset hvordan man dog vender og drejer det, så ligger den ultimative magt i denne Kjelds Fond – og altså ikke hos Thomas Kirk Kristiansen.

Og kan man forestille sig, at man sætter et ikke-familiemedlen i toppen af Kjelds Fond? Hvis ja, så vil den ultimative magt ligge uden for familiens ejerkreds.

Thomas Kirk er valgt/udpeget som sin generations familieoverhoved, men dog ikke mere end at ejerskabet til de stemmerige aktier er ligeligt fordelt mellem Kjeld Kirks tre børn. Hvad nu, hvis de bliver uenige? Så vil det utilfredse familiemedlem kunne allierede sig med magten i Kjelds Fond og få vippet Thomas Kirk af pinden.

Indrømmet, det er vitterlig ikke nogen nem opgave at sikre familien magten i al evighed. Formålet med konstruktionen hos Lego i Billund er at arbejde med de såkaldte »checks and balances,« det vil sige en adskillelse af magten. I håb om at det ikke ender med familieslagsmål som i FLS-familien, Færch-familien med flere.

Set fra samfundets side er det uhyre vigtigt med de stærke familie- og fondsejerskaber. Det er godt for Danmark, disse virksomheder pynter i dansk erhvervsliv

Lego-familien er ikke den eneste, der forsøger at fremtidssikre familieejerskabet og dermed familiekontrollen. Noget lignende gør sig gældende hos Mærsk på Esplanaden, hvor det øverste magtcentrum, A.P. Møller Fonden, styres af Mærsk-grundlæggerens efterkommere. Pt. er det Ane Uggla, som inden for et par år ventes at overdrage den depeche til sønnen Robert Uggla.

I Silkeborg hos Jysk har stifteren Lars Larsen erkendt, at en fuldstændig ligelig fordeling blandt børnene ikke er vejen frem. Derfor har han lagt en ekstern fond ind i det fremtidige ejerskab som en slags balanceejer.

Og i Guderup på Als overvejer familien Jensen at lægge Linak-milliarderne i en selvstændig fond. Der er forskellige modeller de forskellige steder.

Set udefra synes Robert Uggla meget at ville rollen som næste generations familieoverhoved, mens det samme ikke synes at være tilfældet for Thomas Kirk Kristiansen, der i højere grad synes at have indvilget i at tage den svære rolle på sig, forpligtelsen.

Set fra samfundets side er det uhyre vigtigt med de stærke familie- og fondsejerskaber. Det er godt for Danmark, disse virksomheder pynter i dansk erhvervsliv, og det er med til at fastholde ikke bare ejerskab, men i vid udstrækning også en stor del af beskæftigelsen på dansk grund.

Det er værd at understrege, at familie- og fondsejerskaber ikke sikrer virksomhederne mod passivt ejerskab, dårlig ledelse og i værste fald undergang. Men risikoen for, at familie- og fondsejede virksomheder slingrer fra side til side, afhængig af, hvilken person udefra, der tilfældigvis sidder for bordenden, mindskes.

Der er mange eksempler på, at stifterens grundlov, fundatsen, i de første to-tre generationer bedst sikres af familiens efterkommere. Men kommer man frem til fjerde, femte og sjette generation, bliver det åbenbart sværere og svære for familien selv at finde fælles fodslag og rekruttere de rigtige internt i familien.

Novo-gruppen har forlængst måttet erkende, at stifterfamilierne ikke havde de rette familiemedlemmer til at sætte i spidsen for virksomheden og fonden. Det har så ført til en ganske særegen magtstruktur i Novo, hvor det er uhyre svært at se, hvor den egentlig, ultimative magt ultimative ligger. Foreløbig har Novo-strukturen dog virket overordentlig effektiv.

Set udefra synes Lego-familien allerede nu at være ved at forberede sig på en tid, hvor den ultimative magt kan skifte fra familien til udefrakommende hænder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *