Derfor betaler banker stadig af på mistillidsgælden

Det siges, at bankfolks hukommelse maksimalt rækker syv år tilbage. Holder denne talemåde stik, er vi tilbage ved udgangen af 2010, og altså et par år efter det historiske sammenbrud i den internationale bankverden.

Finanskrisen, og årsagerne til finanskrisen, er således slettet på den menneskelige harddisk hos bankfolkene. Nuvel, sådan er det næppe i den virkelige verden, men man kan få det indtryk, at finanskrisen og ødelæggelserne i den forbindelse ikke står knivskarpt på nethinden hos finansens egne topfolk.

Efter et langt tilløb har den efterhånden verdensberømte Basel-komité offentliggjort sine anbefalinger til styrkelsen af kapitalberedskabet i banker og kreditinstitutioner i USA og EU. Overordnet set har uenigheden i komiteen betydet, at disse Basel IV-krav er blødt ganske meget op. Det blev ikke så galt som frygtet.

Her kan du se en fire minutters film om de nye Basel IV-krav.

Med få, mindre undtagelser står de danske banker og den danske realkreditsektor solidt forankret og godt polstret. Så vidt så godt.

Basel-komiteen kan alene komme med sine anbefalinger, konkret lovgivning sker igennem EU’s organer og implementering i de enkelte lande. Så der er lang vej endnu, inden disse nye kapitalregler træder i kraft. Sandsynligvis to-tre år.

Uenigheden i Basel-komiteen og forskellige opfattelser generelt rundt omkring i Europa gør samtidig, at den konkrete EU-udformning af de nye kapitalkravsregler vil kunne ændres (læs: lempes), inden det endelig punktum sættes om et par år.

Og hvad betyder det så for Danmark, for bankerne og realkreditten samt deres kunder? Danmark hører til blandt de absolut stærkeste finanssektorer i Europa. Med få, mindre undtagelser står de danske banker og den danske realkreditsektor solidt forankret og godt polstret. Så vidt så godt. Stærk nok til at modstå en »normal« finanskrise.

De nye kapitalregler har derimod sigte mod at polstre finansinstitutionerne til endnu en »århundredets« storm, som den vi oplevede i 2008. Det kræver yderligere kapital. Både banker og realkreditinstitutter må formodes så rigeligt at kunne leve op til de nye krav, når de træder i kraft om nogle år. Bundlinierne bugner i disse år.

Nykredit-topchefen Michael Rasmussen må derfor siges at få ret i sin forudsigelse fra 2016 om, at Basel IV-kravene kom, at de ville bliver hårde, og at Nykredit derfor måtte sikre sig med ekstra 15 mia. kr. Det er lykkedes, ikke med en børsnotering, men via et delsalg af Nykredit til en kreds af pensionskasser.

Problemet – for Danmark – er således ikke at sikre den nødvendige kapital. Problemet er lidt længere nede i Basel-reglerne. Nemlig den kendsgerning, at vurderingen af risici og kapital adskilles. Forenklet sagt, så er alle kreditter lige gode, eller lige dårlige om vil, når kravet til kapitalberedskabet skal gøres op.

Det virker ulogisk, og derfor giver det god mening, at Danmark over en bred front – FinansDanmark, Nationalbanken, Finanstilsynet, politikere med flere – i samlet flok kæmper for at få korrigeret denne måde at regne kapitalkravene ud på. Et godt stykke hen ad vejen er vi altså internt i Danmark enige om, hvordan de nye krav skal/bør se ud.

Desværre fylder vores stemme ikke så meget i det store EU, og derfor vil de danske lobbyister og politikere i den kommende tid finde alliancepartnere til synspunkter, der flugter med Danmarks holdning.

En stærkere kapitalpolstring vil alt andet lige betyde stigende priser for bankkunder og boligejerne i realkreditten. Hvor meget er umuligt at gætte på. Og der er da også fortsat den mulighed, at finanshusene slækker en anelse på udbyttet til aktionærerne for ad denne vej at polstre sidebenene noget mere.

Bankfolk må lære at forstå, at det omgivende samfund har en længere hukommelse end de syv år, som gælder for den typiske bankmand.

Når jeg taler med bankfolk, lobbyister og politikere om disse Basel-krav, får jeg opfattelsen af stor frustration over, at det omgivende samfund IKKE forstår substansen og problemerne med at kapitalsikre sig mod en ny »århundredets storm.«

Og ja, hvis man tager teknik og tal alene, så virker de nye kapitaldækningsregler overvældende og måske også overgjorte. Problemet er bare, at mistilliden til finanssektoren endnu ikke har lagt sig i befolkningen. Her er der et »krav« om aldrig mere en finanskrise, som den vi så i 2008.

Set i det lys, må finanssektoren affinde sig med en vis grad af overkapitalisering. Det er prisen for at komme tilbage til normale forhold. Bankfolk må lære at forstå, at det omgivende samfund har en længere hukommelse end de syv år, som gælder for den typiske bankmand.

Forsikringspræmien for at sikre banker og realkreditinstitutter fremover er ganske enkelt steget voldsomt i pris efter finanskrisen i 2008.

One response to “Derfor betaler banker stadig af på mistillidsgælden

  1. Nu behøver hverken bankfolk eller omverdenen at kunne huske 7 år tilbage for at mindes storbankernes hjælp til skatteunddragelse og hvidvask. Bankerne kan derfor indstille sig på at skulle betale af på mistillidsgælden et stykke tid endnu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *