Sådan har røde fagbosser skiftet magtbase

Fagbevægelsen har solgt ud sine erhvervsbesiddelser igennem årene. Senest er nu også forsikringsselskabet Alka solgt fra. Og hvorfor ikke også hente millarder hjem ved at sælge Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar banken.

Med få undtagelser har fagbevægelsen ikke været en særlig god virksomhedsejer, og umiddelbart skulle man tro, at fagbevægelsen har mistet økonomisk magt. Men sådan er det ikke, magten er flyttet. Igennem de seneste årtier er de direkte ejerskaber i virksomheder skiftet ud med »ejerskaber« eller delvise ejerskaber af formuerne i pensionsselskaberne.

Fagbosserne i pensionsbestyrelserne har stor indflydelse på hvor pensionsmilliarderne skal styres hen.

Pensionskapitalen er aktiv som aldrig før. Med køb af aktier på fondsbørsen og kapitalindskud uden om børsen i både små, mellemstore og helt store selskaber. Pensionspengene sætter i høj grad normen med aktivt ejerskab.

Den samlede pensionsformue på 4000 mia. kr. tilhører selvsagt kunderne, altså pensionsopsparerne. Men det er fagbosserne i pensionsbestyrelserne, der har stor indflydelse på hvor pensionsmilliarderne skal styres hen.

Blandt de tungeste i den verden er 3F-formanden Per Christensen. Han er formand i Arbejdernes Landsbank, men også formand i PensionDanmark, der har en formue på over 200 mia. kr. FOA-formanden Dennis Kristensen sidder som formand i Pensam på en pengetank på 130 mia. kr.

Sampension runder snart en formue på 300 mia. kr. Her hedder formanden Anker Boye (tidligere socialdemokratisk borgmester i Odense) og næstformanden hedder Kim Simonsen – forbundsformand i HK og i øvrigt også formand i det nu frasolgte Alka.

PKA-pensionskasserne har en formue på 250 mia. kr. Formand er den socialdemokratiske formand for regionerne Bent Hansen, mens forbundsformand for sygeplejerskerne, Grethe Kristensen, er næstformand. Formanden for Industriens Pension med 150 mia. kr. i investeringstanken er formand for industrigruppen i 3F, Mads Andersen. Osv., osv.

Læg hertil, at fagbevægelsen også har magtfulde bestyrelsesposter i landets to største pensionshuse ATP og PFA. Det skal med, at fagbevægelsen ikke alene har magten i alle disse pensionshuse. I ATP, PFA, Sampension, Industriens Pension med flere sidder der repræsentanter fra både fagbevægelsen og arbejdsgiverne i bestyrelserne.

Derfor er der i dag ikke nogen særskilt værdi for fagbevægelsen at eje banker, udover udbytterne.

Fagbevægelsen har nogle små og mellemstore virksomheder tilbage i folden. Blandt andet Fagbevægelsens Erhvervsinvesteringer, Bolind, AKF Holding og A/S A-pressen. Selskaber som dog ikke har de helt store værdier. Derimod har fagbevægelsens to banker, Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar, store værdier.

Målt på egenkapitalen er de samlet set mellem syv og 7,5 mia. kr. værd. Arbejdernes Landsbank blev grundlagt i 1919 med det primære formål at sikre fagbevægelsens medlemmer i en konfliktsituation. Læs om historien her.

I dag opererer begge banker dog helt på lige fod med alle øvrige banker i Danmark, så derfor er der i dag ikke nogen særskilt værdi for fagbevægelsen at eje banker, udover udbytterne.

Fagbevægelsens magt er forlængst flyttet fra direkte ejerskaber i egne selskaber til den magt, som fagbevægelsen kan udøve i den enorme pensionsindustri.

Det er her normen for bla. etiske investeringer, corporate governance, investeringer i vækstselskaber og unoterede aktier samt holdningen til direktørlønninger lægges. Pensionskasserne og dermed de respektive bestyrelser kan dog ikke skalte og valte med pensionsformuerne.

Pensionshusene er en del af det finansielle system i Danmark og derfor underlagt strikse bestemmelser udstukket af Finanstilsynet.

Foreløbig har det særlige danske pensionssystem med en deling af magten mellem arbejdsmarkedets parter i flere pensionshuse virket efter hensigten. Danmark betragtes i dag som at have et af de absolut bedst udbyggede og mest effektive ordninger til pensionsopsparing.

2 responses to “Sådan har røde fagbosser skiftet magtbase

  1. Alka var 100% ejet af fagforeningerne, så der bestemte de alt.
    Selv om de sidder på store pengetanke i pensionskasserne, så bestemmer de reelt ikke særligt meget, hvis de overhovedet bestemmer noget af betydning.
    For dels skal arbejdsgiverne sige god for det, dels må pensionskasserne ikke eje nok af de enkelte virksomheder til at kunne bestemme over dem.

  2. @Jean Thierry
    Så enkelt mener jeg ikke det er. Som finanshus er Alka underlagt stært styring og regulering fra Finanstilsynet. Mht. pensionskasser. Der kan de bestemme rigtig meget. Tag nu eks. Genan – som krakkede, og andre investeringer i selskaber uden for børsen.
    Min pointe er, at pensionskasserne i høj grad styrer hvilken udvikling erhvervslivet skal tage. Mht. etik, investeringer i våben, tobak, cheflønninger osv. Der har været en voldsom udvikling i corporate governance osv.
    Så der er masser af muligheder for både direkte og inddirekte pårvirkninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *