Nationalbankdirektør Lars Rohde på kollisionskurs med banker

Der er sandt for dyden ikke mange krisetegn at spore, når man kigger ud af vinduet, tager en tur igennem byggehelvedet i byen København eller bevæger sig igennem de mest centrale nøgletal for økonomien. Der er gang i den, og folk betaler deres regninger.

Det går godt, faktisk forrygende godt. Og når samfundet har det godt, så har også bankerne det godt. De høster i disse år rekordresultater på stribe. Det er herligt at være bankaktionær.

»Udviklingen minder på nogle områder om tiden forud for finanskrisens begyndelse i 2008.«

Det er i denne verden af jubelrus nationalbankdirektør Lars Rohde har påtaget sig rollen som mørkemand. Hør blot denne sætning, som han afleverede mandag på årsmødet i brancheforeningen Finans Danmarks årsmøde 2017:

»Udviklingen minder på nogle områder om tiden forud for finanskrisens begyndelse i 2008.« Ikke sandt, en sammenligning med det globale finansielle sammenbrud i september 2008, der udløste den værste finanskrise siden 1930’erne. Og trak dansk økonomi i minus.

Nuvel, nationalbankdirektøren modificerede sine advarsler en anelse, men dog ikke mere end han klart lod forstå, at kreditvæksten, og herunder først og fremmest den særligt risikable del af kreditvæksten, er »under opbygning,« som Lars Rohde udtrykte det. Læs her Lars Rohdes indlæg på FinansDanmarks årsmøde.

Derfor ventes Lars Rohde i sin egenskab af formand Det Systematiske Risikoråd inden jul at komme med en konkret anbefaling til politikerne på Christiansborg om at stramme op ved dels begrænse kreditvæksten dels gøre kreditvæksten mere sund.

Men nej, hverken erhvervsminister Brian Mikkelsen eller bankerne selv ved toppen i FinansDanmark-bestyrelsen er enig med centralbankchefen om de mørkere udsigter for kreditboniteten i bankerne. Derimellem ligger Finanstilsynet, som dog heller lige pt. ser de mørke skyer trække op. Og derfor heller ikke ser en aktuel anledning til at »aktivere den kontracykliske kapitalbuffer,« som det så poetisk udtrykkes i disse kredse.

Altså umiddelbart en nationalbankdirektør som er på kollisionskurs med sine nærmeste. Og en nationalbankdirektør som risikerer at få påklistret »ulven kommer«-prædikatet for mange gange, inden ulven for alvor kommer.

Man skal dog huske, at finanskrisen altid kommer som en tyv om natten. Op til 2008-krisen anede hverken Nationalbanken eller Finanstilsynet farer af nogen art, og derfor kunne bankdirektører kaste sig ud i en hidsig volumenvækst, som ikke viste sig holdbar. Denne finansielle blindhed må ikke gentage sig.

Set ude fra kunne man ønske, at netop disse »magtkampe« mellem bankerne selv og nationalbanken kunne være medvirkende til at afbøde de værste ulykker ved den kommende finansielle krise.

Lars Rohde har fat i det rigtige princip, nemlig en stædig fastholden i, at staten ikke ved næste finanskrise hverken skal punge ud eller garantere for banksystemets overlevelse.

Altså på samme tid at skabe en sund kreditvækst til de små og mellemstore virksomheder, som har så hårdt brug for kapital, samtidig med at bankerne undgår at få de dårlige spekulationsforretninger ind på bøgerne.

Alle de bankdirektører jeg talte med på årsmødet i går var enige om, at disse spekulationsforretninger er luget ud af den nuværende kreditvækst i bankerne. Men helt så risikofrit ser nationalbankdirektøren altså ikke på den aktuelle kreditvækst i bankerne.

Hvem der har ret kan kun fremtiden vise. Men nationalbankdirektør Lars Rohde synes at have fat i det rigtige overordnede princip, nemlig en stædig fastholden i, at staten ikke ved næste finanskrise hverken skal punge ud eller garantere for banksystemets overlevelse. Det er i gode tider, man skal sikre sig mod fremtidige kriser.

Ikke bare Lars Rohde men også den såkaldte Basel-komite arbejder for at få etableret et sundt, finansielt system, som kan redde sig selv ved næste krise. Blandt andet med mere kapitalpolstring til at imødegå de fremdige tab. Kommer en bank i krise, er det ikke staten, der skal træde til, men derimod aktionærer og kreditorer.

Netop Basel-komiteen ventes nu på torsdag efter lang tids forsinkelse endeligt at lægge de nye, skærpede krav til bankernes kapitalpolstring frem. Efter sigende vil det såkaldte »gulvkrav« ende på 72,5 – det er hvad USA og EU synes at kunne blive enige om.

Det betyder, at de store finanshuse skal have mere kapital, samlet set et beløb i størrelsesorden 75-80 mia. kr. Nykredit således op i mod 15 mia. kr. ekstra. En del er dog allerede indhentet i de store forventede overskud i 2017 og 2018. Læs her ekspertgruppens vurdering af Basel IV-stramninger.

Det er foreløbig uvist, hvornår disse nye kapitalkrav skal træde i kraft, og hvor lang en overgangsfase, der bliver tale om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *