Derfor må banker (desværre) ikke krakke

Der er opstået en sygelig tendens i finansverdenen – og hos politikerne – om, at det offentlige system pinedød skal forsvare og sikre bankerne mod alt og alle. Regler alene og ikke dygtighed, holdninger samt tilhørende ansvar i bankerne skal styre denne sårbare sektor.

Tænk nu, hvis man vendte det om og placerede det ansvar, hvor det retteligen hører hjemme. Nemlig hos bankdirektørerne og deres bestyrelser.

Men tænk nu, hvis man vendte det om og placerede det ansvar, hvor det retteligen hører hjemme. Nemlig hos bankdirektørerne og deres bestyrelser. Tilsat et klart signal om, at hvis bankledelsen ikke driver banken forsvarligt, ikke er kreditkyndige, så krakker den og bankledelserne skal stå til ansvar for sine ejere. Med risiko for en tur i brummen, hvis gældende lovgivning er overtrådt.

Sådan er markedsøkonomien nu engang. Og markedsøkonomi er det bedste/mindst dårlige system vi har.

Men sådan er det ikke i finanssektoren. Dårligt drevne banker holdes kunstigt i live. Bankledelser beskyttes og går fri af ansvar næsten uanset hvor dårlige de er til kredithåndværket. Endnu mere bizart bliver det på et tidspunkt, hvor bankerne betaler rekordudbytte (10 mia. kr. i 2016) samtidig med, at banksystemet beskyttes mod fremtidige krak. På længere sigt er det et usundt system.

Nu ved jeg godt, at netop banksektoren efter den historiske finanskrise, som eksploderede i 2008, i disse år betragtes som en sektor, hvor de enkelte finanshuse ikke må fejle. Den finansielle stabilitet skal opretholdes, uanset hvad. Det er jo et ædelt motiv, men er også en slags ansvarsfraskrivelse for udygtige bankledelser.

Danmarks Nationalbank er i sin seneste vurdering af helbredstilstanden i banksektoren ude med en advarsel om, at sektoren har flyttet foden fra bremsen til speederen og at »risici er under opbygning i den finansielle sektor,« med en tilføjelse om, at nu må politikerne gribe ind.

Nationalbanken siger, at der er risiko for en boligboble, risiko for alt for store erhvervsudlån til de mest sårbare kunder og sektorer i erhvervslivet, en særlig risiko for at mellemstore banker er på vej i den gale retning osv.

Det er udtrykt på denne finurlige måde: »Nationalbanken vurderer, at forudsætningerne for at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer er til stede.«

Ansvaret for at holde bankerne i live bør ikke ligge på Christiansborg, men hos de enkelte bankledelser.

Min pointe er, at ved at lovgive så detaljeret med løbende ad hoc lovgivning for at styre økonomiske op- og nedgangstider, så fratages de enkelte banker retten til at styre egen biks, og dermed også retten til at fejle og ultimativt gå konkurs.

Jeg er klar over, at bankerne og banksektoren som sådan fejlede op til finanskrisen i 2008, at det efterfølgende trak hele samfundsøkonomien i rødt og at staten måtte spænde et sikkerhedsnet ud på astronomiske 3500 mia. kr. for at undgå et likviditetsmæssigt sammenbrud.

Derfor giver det god mening, at vi har en agtpågivende nationalbank. Det giver god mening, at Det Systemiske Risikoråd (som i øvrigt har nationalbankdirektør Lars Rohde som formand) løbende melder sundhedstilstanden i banksektoren ind til de respektive politikere. Og ja, det giver også god mening, at politikerne løbende tilpasser lovgivningen til virkeligheden.

Men det giver ikke nødvendigvis god mening, at politikerne forsøger at drive de danske banker via detailregulering. Og dermed flytter ansvaret for at drive de enkelte banker over i centraladministrationen.

Indrømmet, det er en svær balancegang, men ansvaret for at holde bankerne i live bør ikke ligge på Christiansborg, men hos de enkelte bankledelser.

 

5 responses to “Derfor må banker (desværre) ikke krakke

  1. Fuldstændig enig!

    Det er ikke Statens opgave, at give kunstig åndedræt til urentable banker.

    Hvis en bank (som er en virksomhed som alle andre) bliver drevet af en elendig ledelse som tager forkerte og inkompetente beslutninger ifm. udlån og investeringer, finans-, bolig- og valuta spekulationer, ja så må banken krakke.

  2. Det er fuldstændig korrekt at systemet med at banker ikke må krakke ikke er holdbart, især når man ser på at nogen af de frikendte banledelser, nærmest har smidt pengene ud af vinduet og lånt penge til folk der aldrig skulle have kunne låne en krone.
    En anden ting jeg finder sært er når man ser luksusfælden, så kan jeg som tidligere bankansat godt undre mig over mange af dem der kommer på der, i det hele taget kan låne penge, i mange af de tilfælde, ser det nærmest ud som om kreditvurderingen er ikke eksisterende og så undrer det mig ikke, det går som det gør.
    Men man burde dømme bestyrelsen og direktionen til at betale erstatning til aktionærerne, da det jo er dem der taber penge, sammen med staten. Men hovedaktionærerne det vil sige dem med mere end 10% af aktiekapitalen skal ikke kunne få erstatning, da det jo er dem, der afgør hvem der sidder i bestyrelsen

  3. Lad dem alle krakke… inkl Fiat… jeg har cryptovaluta og behøver ikke dette forældede og tydligt syge system. Velkommen til den nye decentraliseret verden anno 2017!

  4. Jens Christian Hansen har ret i, at når “bankledelsen ikke driver banken forsvarligt, ikke er kreditkyndige, så krakker den og bankledelserne skal stå til ansvar for sine ejere. Med risiko for en tur i brummen, hvis gældende lovgivning er overtrådt.”

    Vi er ekstremt langt fra en sådan tilstand. Tænk blot på at Roskilde banks adm. direktør hidtil er gået fri for straf, selvom han gik langt, langt over stregen. Myndighederne bør derfor arbejde på at:

    1) indføre meningsfulde straffe-foranstaltninger, der skal ramme ledelsen hårdt på pengepungen og i de værste tilfælde føre til en tur i brummen. Og som Buffett har pointeret skal det være ulovligt at forsikre sig mod dette
    2) udbygge whistleblower systemet så der virkelig er et incitament for redelige sjæle til at melde uacceptabel/ulovlig adfærd
    3) forenkle papirreguleringerne som i mange tilfælde er spild af tid/resourcer og i værste fald kan fungere som et skalkeskjul for uacceptabel adfærd: “Vores systemer var ikke gode nok …. derfor så vi ikke at vi tjente kassen på noget vi ikke måtte … undskyld …. vi arbejder dag og nat på at få systemerne til at fungere.” Det sidste kan jo så være endnu en begrundelse for at hæve gebyrerne og aflønningen af toppen.

    Når der er indført

  5. Det er værd at bemærke, at Nationalbanken står helt alene med sine bekymringer om den finansielle stabilitet.
    Den ansvarlige minister Brian Arthur Mikkelsen ser ingen grund til bekymring, Finanstilsynets direktør Jesper Berg (tidligere bankdirektør), heller ikke og bankernes topledere ser overhovedet ikke grund til bekymring.
    Til gengæld ser Professor Jesper Rangvid skyer i horisonten, men ingen kan som bekendt spå om, hvornår de trækker sammen og bliver til den næste krise. Derfor er der åbenbart heller ikke nogen grund til at udvise rettidig omhu desangående – f. eks. ved at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer eller arbejde på en opsplitning af de finansielle virksomheder á la Glass-Steagall. Det er meget nemmere og ukompliceret at overlade regningen til skatteborgerne og pensionsopsparerne (ATP), hvis det går galt igen, og det gør det jo nok på et tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *