Formandskoks koster på dyrt på børsen

Det er mere reglen end undtagelsen, at et skifte på topchefposten i selv de største virksomheder ender i et rodet, ofte dramatisk kommunikationskoks med kurstab på børsen til følge. Formanden synes alt for ofte uforberedt på sin vigtigste opgave overhovedet. Og det koster kontante tab på børskursen.

En CEO, der har meddelt sin afgang, er en slags »dead-man walking« – beslutningskraften forsvinder og omgivelserne orienterer sig mod de nye tider

Således også hos ingrediensvirksomheden Chr. Hansen med domicil i Hørsholm. Set over de seneste ti år en af de absolut mest succesrige virksomheder på den danske stjernehimmel, de seneste knap fem år med hollænderen Cees de Jong i spidsen. Børsværdien af Chr. Hansen er drønet i vejret med i gennemsnit 10 mia. kr. om året.

Derfor kommer det overraskende, at den »blot« 56-årige hollænder trækker exit-kortet som CEO i Danmark for i stedet at tage hjem til Holland for at være sammen med sin familie og forfølge en bestyrelseskarriere. Så vidt så godt. Lidt tidligt at forlade arbejdsmarkedet, men fair nok, privatøkonomien er givetvis så rigeligt velpolstret til at drosle ned.

Chr. Hansen-aktien faldt umiddelbart efter meddelelsen om Cees de Jongs afgang.

Cees de Jong har over for sin formand, Ole Andersen, i nogen tid ladet forstå, at han gerne vil tilbage til Holland. Derfor er det overraskende, at Chr. Hansen ikke har en ny topchef klar, overraskende at formanden er blevet taget på sengen.

De Jong har ganske vist sagt, at han bliver på sin post, indtil afløseren er fundet. Men en CEO, der har meddelt sin afgang, er en slags »dead-man walking« – beslutningskraften forsvinder og omgivelserne orienterer sig mod de nye tider. Udviklingen sættes på stand-by.

Præcis som også medicinalvirksomheden Lundbeck rendte ind i øretæver på børsen, da Kåre Schultz i september 2017 meddelte sin afgang. Aktiekursen er på blot to en halvmåned styrtdykket med 25 procent, og Lundbeck-formanden, Lars Rasmussen, har endnu ikke fundet sin nye topchef.

Rod var der også i chefskiftet i Royal Unibrew, hvor selvsamme Kåre Schultz var formand. Schultz troede, at han havde fundet afløseren for Henrik Brandt, der gik på pension, men formanden havde glemt at tage Royal Unibrews øvrige direktører i ed.

Royal Unibrews nye topchef Jesper B. Jørgensen fik blot et halvt år i chefstolen, inden Kåre Schultz igen måtte fyre Jesper Jørgensen.

Talrige er de ledelsesbøger om vigtigheden af »succession planning.” Åbenbart ikke ledelsesbøger som formændene i business-Danmark har stående på reolen.

Selv en toppræsterende virksomhed som Lego kludrede også i chefskiftet, da en af landets stærkeste topchefer Jørgen Vig Knudstorp valgte at skifte CEO-kasketten ud med formandskasketten. Hans afløser, Bali Padda, fik imidlertid ikke mange måneder på den post.

Det skete, da den tidligere Danfoss-chef Niels B. Christiansen pludselig lagde vejen forbi Billund og blev hyret ind som ny topchef i Lego.

Findes der da ikke succesrige skift på topchefposten? Jo, i eksempelvis DSV, FLSmidth og Danfoss, mens de svære skift var mere dramatiske med fyringer i bla. Mærsk, Carlsberg, Grundfos, Coloplast, Danske Bank, Vestas, TDC, Ørsted (DONG), Rockwool m.fl.

Selv i Novo Nordisk gik det skævt. Formanden forsøgte i nogle år at køre kandidater i stilling som ny topchef. Det endte med så megen rivalisering og dårlig stemning på direktionsgangen, at flere af kandidaterne forsvandt og gik tabt for Novo Nordisk.

Det er overraskende, at det går skævt så mange steder. Talrige er de ledelsesbøger nemlig, der beskriver vigtigheden af »succession planning.«

Men åbenbart ikke ledelsesbøger som formændene i business-Danmark har stående på reolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *