Er du klar til selv at tage ansvar for tab på aktier?

Signalet er det vigtigste. Nemlig at politikerne på Christiansborg for alvor begynder at tænke i nye baner. At erhvervslivet ikke er en modspiller, men en medspiller i velfærds-Danmark.

Den seneste erhvervspakke til den samlede pris på 14,7 mia. kr. frem mod 2025 er ikke en trylleformular, og de fleste danskere vil ikke mærke meget til det på pengepungen. Dels indfases de mange ordninger over en årrække, dels er der ikke tale om særligt store beløb, når det smøres ud over en større pallette på 35 initiativer over en årrække.

Politisk kunne man have ønsket sig, at Christiansborg igen ville arbejde med de meget brede forlig henover de to blokke. Det giver stabilitet i lovgivningen og en tro på, at der ikke kommer modsatrettet lovgivning, hvis der sker et politisk regeringsskifte. Set med erhvervslivets øjne handler det ikke så meget om at få snablen ned i statskassen men om at få altafgørende stabile rammer at gøre forretninger ud fra.

Socialdemokratiet har uforståeligt stillet sig ud på sidelinien. Måske stemmer de for, måske gør de ikke. Partiet lader forstå, at de grundlæggende er enig i det meste i pakken, men hvorfor så ikke hæve sig op over politisk småfnidder og gå med.

Personligt kan jeg tvivle på, at denne aktiesparekonto bliver det helt store hit, men OK, det må komme an på en prøve.

Dykker man ned i buketten med afgiftslettelser bliver man bekræftet i et sindrigt virvar af små og store afgifter opbygget igennem årtier, fordi man på et tidspunkt skulle finde nogle penge. Ikke nødvendigvis fordi det har givet mening. Nævner i flæng, nøddeafgift, afgift på the, afgift på regntøj, afgift på alkoholsodavand osv.

Der saneres en smule i disse afgifter. Samlet set afskaffes eller lettes 65 afgifter i detailhandelen. Det var det muliges kunst, forhåbentlig fortsætter den regel- og afgiftssanering. Det vil i så fald være reelle forbedringer.

I et overordnet perspektiv er der to interessante iagttagelser at gøre. Nemlig den meget omtalte aktiesparekonto og – endnu vigtigere – forbedringer af og kælen for forskning og udgifter.

Først aktiesparekontoen. Tanken er at få kanaliseret nogle af de 850 mia. kr. på nul- og lavtforrentede bankkonti over i investeringer i små og mellemstore virksomheder. Risikovillig kapital, som skal være med til at løfte iværksætteriet. Der skal skabes en aktiekultur i Danmark. Fint nok.

Spørgsmålet er dog, om de gode tanker også matcher virkeligheden. Måske det havde været bedre, hvis det i stedet blev mere interessant at spare op til pensionen for derigennem at investere i aktier. Pensionskasserne investerer som aldrig før, i både noterede og unoterede aktier, og dermed investerer de danske lønmodtagere i høj grad i aktier. Aktier kan give gevinst, men også store tab.

Den familie, som møjsommeligt har sparet 50.000 eller måske 100.000 kr. sammen, kommer næppe til at smide disse penge i en aktiesparekonto. Det er alt for risikabelt. Forestil dig, at aktiesparekontoen var blevet vedtaget for nogle måneder siden, og en lønmodtager med en opsparing på 50.000 kroner havde investeret disse penge eksempelsvis i den »sikre« Vestas-aktie. I så fald ville tabet på nogle få dage løbe op i 10-12.000 kroner.

Det ville medføre en hidsig diskussion om, hvis skyld det er at lede uvidende investorer ud i uføret. Politikere, banker, tilsynsmyndigheder, rådgivere? Alle andre end den pågældende aktiekøber selv vil i så fald få på puklen.

Pointen er, at hvis danskere for alvor skal til at investere i aktier, så skal disse investeringslystne danskere også meget kontant gøres opmærksom på, at der er en reel tabsrisiko, og at man selv i sidste ende er ansvarlig for tabet. Personligt kan jeg tvivle på, at denne aktiesparekonto bliver det helt store hit, men OK, det må komme an på en prøve.

Intens forskning er nu engang det sikreste kort til vækst og flere arbejdspladser.

Mest perspektiv synes jeg der er i erhvervspakkens fokus på forskning og udvikling. Fradraget forhøjes så det kommer til at udgøre 110 procent i 2025. Hver gang der afsættes 100 kr. til forskning og udvikling, så kan der fratrækkes 110 kroner på skatten.

Det øger forskningen, og intens forskning er nu engang det sikreste kort til vækst og flere arbejdspladser.

 

5 responses to “Er du klar til selv at tage ansvar for tab på aktier?

  1. En aktiesparekonto på 50.000 kr. er ren signalpolitik. Dansk Folkeparti er igen en stopklods for, at et godt initiativ bliver helt og aldeles udvandet, før det får ben at gå på.
    Det er fuldstændig korrekt, at enhver aktionær er ansvarlig for eget tab. Forstår man ikke dette, må man hellere sy pengene ind i madrassen.

  2. En aktiesparekonto – det er måske ikke lige det rigtige tidspunkt konjunkturmæssigt at kaste uerfarne danskere ud i det. Enig – bedre med opsparing via professionelle pensionkasser.
    Socialdemokrrterne gik vel ud fordi de ikke ville finansiere pakken med dagpenge og overførselsindkomster. Det er jo ikke svært at forstå – og så er jeg enig: Denne slag ændringer skal ikke bruges i drilleri fra den ene eller anden side. Vi har brug for holdbare forlig over midten – og her er de radikale ikke nok.

  3. Den virkelige barriere for alimindelige småsparere, der ønsker at investere fx 50.000-100.000 kr. i frie midler, er at diversifikation af porteføljen er forbundet med meget store omkostninger.
    Diversifikation kan foregå enten ved at man køber en dansk fond/investeringsforening som har en meget høj årlig omkostning (ÅOP), eller ved at man selv køber sine aktier, hvilket resulterer i en astronomisk kurtage, hvis man ønsker at holde fx 30 selskaber fra et verddnsindeks.
    Løsningen er de ekstremt billige amerikanske indeksfonde (ETF’ere), som giver en global eksponering til en pris på ned til 0,05 % (ÅOP). Men da ETF’ere og danske investeringsforeninger rent skatteteknisk IKKE er sidestillet, kan det aldrig svare sig at investere i ETF’ere med frie midler.
    Dette problem løser aktiesparekontoen på ingen måde, og derfor rykker den intet nævneværdigt i danskernes incitament til at investere i aktier for frie midler.

  4. Hvorfor en aktiekonto nu?

    Politikere er som regel de sidste medløbere på en trend!

    Aktiemarkedet er steget i et væk siden 2008.

    Har vi nået toppen?

    Havde nogen forestillet sig et lignende lovforslag gå igennem 2008

  5. @Henrik Nielsen og C.V.

    Jeps, timingen er et særdeles interessant spørgsmål – generelt på aktiemarkedet, og selvfølgelig også i denne situation, hvor politikerne sender signalet om, at aktieinvesteringer er godt for alle, både virksomheder og investorer, altid. Sådan er virkeligheden som bekendt ikke.
    Nu tror jeg ikke, at man nogensinde kan finde den helt rette timing, men det er som om aktieeuforien er ved at tage overhånd. At børsmarkedet bare en en pengemaskine man uden risiko kan malke af.
    Min pointe er derfor, at private investorer, store som små skal være 100 procent klar over, at man selv i sidste ende er ansvarlig for at tage de afgørende beslutninger og dermed at den enkelte investor selv er ansvarlig for tab. (Undtaget herfor er selvfølgelig krak som følge af kriminalitet – men det er jo en helt anden historie.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *