For tidligt at lukke bogen om finanskrisen

Hvorfor ikke bare stoppe retsopgøret mod ledelserne i de krakkede banker, likvidere statens selskab Finansiel Stabilitet og putte formuen, samlet set 22 mia. kr., i statskassen? Heraf er den største del dog en lovbefalet garantiformue. Hvorfor ikke lukke den bog om finanskrisen og så ellers komme videre?

Intet kunne dog være mere forkert. Der er et juridisk arbejde at gøre, et samfundsansvar, for at få stadfæstet domstolenes opfattelse af ansvar for de bankdirektører, bestyrelser og revisioner, der driver vore banker. Det kræver selvfølgelig, at de sager, der bliver bragt foran en dommer skæres så tilpas skarpt og kyndigt til, at domstolene får mulighed for at udnytte lovens bogstav fuldt ud.

Omkostningerne vil sandsynligvis overstige de samlede erstatninger, når det sidste punktum engang sættes

Skjules kan det ikke, at metaltrætheden med disse mange retssager er ved at indfinde sig i takt med, at Finansiel Stabilitet taber flere og flere af de højprofilerede sager. Og i takt med, at finanskrisen kommer mere og mere på afstand.

Jeg har hørt synspunktet om, at det først og fremmest er advokatbranchen, der holder liv i sagerne med udsigt til fortsat tårnhøje honorarer. Helt præcist hvor meget Finansiel Stabilitet (dvs. staten) samlet set hidtil har brugt på advokatomkostninger er uvist, men når det endelige regnestykke skal gøres op, kan det risikere at løbe op i mod en mia. kroner. Omkostningerne vil sandsynligvis overstige de samlede erstatninger, når det sidste punktum engang sættes.

Finansiel Stabilitet blev dømt til at betale henholdvis 77 mio. kr. og 78 mio. kr. i forbindelse med de tabte retssager om Amagerbanken og senest Roskilde Bank. Hertil kommer de langt højere beløb til advokatudgifter som Finansiel Stabilitet selv har afholdt til disse sager og de andre seks erstatningssager, der verserer. Det er allerede nu løbet op i flere hundrede millioner kroner.

Centralt i dette juridiske opgør står advokat Carsten Fode, Kromann Reumert. Det var ham Finansiel Stabilitet i sin tid satte på opgaven med at foretage advokatundersøgelser af de enkelte krak for at få fastslået, om der ville være grundlag for retssager mod ledelserne i de krakkede banker. Carsten Fode leverede da også for år tilbage en række hårdtslående advokatundersøgelser, som i vid udstrækning har dannet udgangspunkt for de retssager, der siden er anlagt – og fortsat verserer.

Men også andre advokathuse er inde i varmen hos Finansiel Stabilitet, og tager man de advokater med, som repræsenterer modparterne, jamen, så er vi fremme ved, at stort set alle store, danske advokathuse på den ene eller anden måde har honorarblokken fremme i forbindelse med det langstrakte retsopgør.

Afgørelsen i Højesteret i Capinordic-sagen vil sætte retningen for de mange andre retsopgør i finansen

Kritikken mod advokatbranchen generelt og senest Gorrissen Federspil specielt skyldes frifindelse af bankledelsen i Roskilde Bank. Landsretten skriver, at der er sket ansvarspådragende forhold, men eftersom Finansiel Stabilitet (læs advokat Christian Alsøe, Gorrissen Federspiel) ikke har evnet at opgøre et konkret tab, så går hele toppen i Roskilde Bank fri.

Det vækker undren i advokatkredse, eftersom det betragtes som basal juridisk viden at opgøre tab i erstatningssager. Pilen peger dog også tilbage på Finansiel Stabilitet og dens ledelse, og til spørgsmålet om statens selskab har og har haft en tilstrækkelig skarp hånd i forbindelse med disse mange retssager mod tidligere bankledelser. Kort og godt, om Finansiel Stabilitet har fejlet og ladet sig forblænde af for mange advokatredegørelser.

Når alt dette er sagt og den berettigede kritik af Finansiel Stabilitet er fremført må dog ikke glemmes, at vi som samfund har et stort behov for at finde ud af og få stadfæstet domstolenes opfattelse af, hvad der er ret vrang i forbindelse med ledelse af vore banker. Foreløbig afventes med stor spænding Højesterets afgørelse i den ankede sag om Capinordic. Set i det lys må det forventes, at Finansiel Stabilitet anker frifindelsen af Roskilde Bank-toppen til Højesteret.

Afgørelsen i Højesteret i Capinordic-sagen vil sætte retningen for de mange andre retsopgør i finansen.

 

3 responses to “For tidligt at lukke bogen om finanskrisen

  1. Efter min opfattelse har såvel pressen som Finansiel Stabilitets advokater været med til at komplicere banksagerne unødigt.
    Sagerne er egentlig ganske enkle og lad mig ud fra min 40 års erhvervserfaring prøve at ridse situationen op, således som jeg ser den eksemplificeret i Amagerbank sagen, som jeg kender bedst.
    1. Finansiel Stabilitet har den opfattelse, at ledelsen har handlet i strid med straffelovens bestemmelser og melder den til politiet. SØK (Bagmandspolitiet) vurderer sagen og kommer til den konklusion, at ledelsen ikke har handlet i strid med straffelovens bestemmelser. Sagen mod ledelsen frafaldes.
    2. Finansiel Stabilitet anlægger en civilretlig sag mod den samlede ledelse med et krav om ca. 1 mia. kr. i erstatning.
    Forudsætningen for, at ledelsen kan pålægges et ansvar er, at den har handlet i strid med ’The business judgement rule’. Af dommen efter en lang og opslidende retssag i Lyngby Ret, fremgår det tydeligt, at ledelsen ikke har handlet i strid med ’The business judgement rule’. Begrebet ‘The business judgement rule’ dækker over, at ledelsen ikke kan pålægges ansvar for de forretningsmæssige beslutninger, som ledelsen træffer på et beslutningsgrundlag, som på tidspunktet for ledelsens beslutning måtte fremstå for ledelsen som forsvarligt. Med andre ord – hvis det foreliggende beslutningsgrundlag for et fornuftigt ledelsesmedlem måtte fremstå forsvarligt, så kan man ikke efterfølgende klandre ledelsen for at træffe en forretningsmæssig eller strategisk beslutning, som viste sig at være uheldig.
    3. Finansiel Stabilitet er af den opfattelse, at den har et krav på ca. 1 mia. kr. i erstatning fra den samlede ledelse. Som jeg tidligere har nævnt kan Finansiel Stabilitet ikke have et krav, da de ikke har lidt et tab. Dette er et studie i elementær erstatningsret, som advokat Ole Borch udtaler i Berlingske Business i dag. Han fortsætter: ’Det er helt fundamental erstatningsret, at en ansvarspådragende handling skal følges af et tab, hvis den ansvarlige skal idømmes erstatning’.
    Dommen i Lyngby Ret var så klar hos tre enige dommere, at ledelsen ikke havde handlet i strid med ’The business judgement rules’, hvorfor ledelsen ikke er erstatningsansvarlig.
    Efter min opfattelse burde Kromann Reumert være kommet til ovennævnte konklusion ved gennemgang af sagen akter og efterfølgende have anbefalet Finansiel Stabilitet at stoppe sagen til gavn for de involverede parter og ikke mindst skatteborgerne. En sådan anbefaling havde selvfølgelig medført, at Kromann Reumert var gået glip af adskillige millioner kr. i advokathonorar!
    Afslutningsvis er det værd at bemærke, at det ikke var Amagerbankens tidligere bestyrelsesformand advokat N.E. Nielsen, der indgav en konkursbegæring – men det var den efterfølgende bestyrelsesformand advokat Niels Heering. Var der ikke blevet indgivet en konkursbegæring på baggrund af bl.a. nogle diskutable ejendomsvurderinger, havde Amagerbanken formentlig været en af Danmarks mest solide banker i dag, og aktionærerne havde været i besiddelse af nogle særdeles attraktive aktier med et fornuftigt afkast.
    Så jo, opgøret bør stoppe her, da Finansiel Stabilitet efter min opfattelse handler i strid mod bedre vidende ved at fortsætte med retssagerne.

  2. Så fik jeg sat nogle forhold på plads om Amagerbanken ud fra min vinkel om strafferetten, ’The business judgement rule’ og erstatningsretten.
    Jeg har også belyst, at det ikke var bestyrelsen med advokat N.E. Nielsen i spidsen, som har været trukket igennem 63 lange og opslidende retsmøder i Lyngby Ret, og senere blev frifundet, der bragte Amagerbanken til konkurs.
    Det var den nye bestyrelse med advokat Niels Heering som formand, der indgav en konkursbegæring på baggrund af nogle bl.a. diskutable ejendomsvurderinger.
    Jeg har også belyst, at såfremt advokat Niels Heering ikke havde indgivet konkursbegæring, men havde fulgt advokat N.E. Nielsens råd om at fortsætte driften, så havde Amagerbanken i dag formentlig været en af Danmarks mest solide banker, da ejendomsmarkedet igen er blevet et interessant investeringsområde.
    Lad os så lige tage fat i Finansiel Stabilitets advokater – Kromann Reumert.
    Det er rigtig, som Berlingske skriver, at advokat Carsten Foged fra Kromann Reumert for år tilbage leverede en række hårdtslående advokatundersøgelser, som i vid udstrækning har dannet udgangspunkt for de retssager, der siden er anlagt og fortsat verserer.
    Man kan undre sig over, at Carsten Foged efter min opfattelse ikke har forstået begrebet ’The business judgement rule’. Havde han det, var han aldrig kommet til den anbefaling, at Finansiel Stabilitet skulle anlægge en sag mod Amagerbankens ledelse.
    Jeg fulgte forsvarsadvokaternes procedurer i Lyngby Ret, og de pillede hans rapport i stumper og stykker. Heldigvis for ledelsen forstod 3 enige dommere i Lyngby Ret, at ledelsen ikke havde handlet i strid med ’The business judgement rule’, hvorfor ledelsen selvfølgelig blev frifundet.
    Efter min opfattelse er det et ledelsesmæssigt svigt fra Finansiel Stabilitet, at de ikke har ladet en advokat fra et andet af de store advokatfirmaer ’trykprøve’ Carstens Fogeds vurderinger og anbefalinger, som i det store og hele er faldet fra hinanden. Ved at følge Carsten Fogeds ensidige anbefalinger er det min opfattelse, at ledelsen i Finansiel Stabilitet ikke har levet op til ’The business judgement rule’.
    At anlægge en så alvorlig sag mod Amagerbankens ledelse på basis af en enkelt advokats vurderinger og anbefalinger må betegnes som dårlig ledelse.
    Afslutningsvis finder jeg det bemærkelsesværdigt, at Finansiel Stabilitet har ladet Kromann Reumert føre sagen mod Amagerbankens ledelse på basis af Kromann Reumerts egne vurderinger og anbefalinger. En sådan ledelsesbeslutning vil jeg også betragte som dårlig ledelse. Advokatundersøgelsen burde have været udarbejdet af et advokatfirma, som ikke har partsinteresse i selve retssagen.
    Det er bestemt ikke for tidligt at stoppe retsopgøret mod ledelsen i Amagerbanken. Det skulle have været sket for lang tid siden. Ja, sagen burde aldrig have været startet op.
    Jeg føler mig som skatteborger pikeret over, at jeg skal bidrage til at fylde advokaternes lommer op med millioner af kroner, når der ikke er fugls føde på denne sag.

  3. Og så har vi aktionærerne.
    Det er selvfølgelig dybt beklageligt, at aktionærerne har tabt deres investerede kapital i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Men, enhver der investerer i aktier bør vide at de første, der taber deres investering i forbindelse med en konkurs er aktionærerne. Det er muligt, at der ikke er rådgivet godt nok herom, men hvis ikke man som investor har sat sig ind i hvilke risici, der er ved at investere i aktier, så må man hellere lade sine penge stå på en bankkonto – dog maksimalt 700.000 kr. – eller sy dem ind i madrassen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *