Er Finansiel Stabilitet tilstrækkeligt skarp i retssager?

Det store retsopgør mod finansen og dens topbosser i kølvandet på den værste finansielle krise i nyere tid ser ud til at smuldre.

Nuvel, der er nogle domme hist og her mod ledelserne i de krakkede banker, men i det store perspektiv er både straffesager og erstatningssager faldet til jorden for Finansiel Stabilitet. Statens selskab har brugt hundredvis af millioner kroner på at føre sagerne. Forgæves – skulle man umiddelbart tro.

Senest med frifindelsen af bestyrelse, direktion og revision i den højest profilerede af bankkraksagerne, Roskilde Bank, som faldt til jorden, inden den »officielle« finanskrise eksploderede i september 2008. Det er et langt juridisk forløb, og det er næppe færdigt endnu. Dels er der yderligere sager, dels er der appelsagerne. Du kan læse Roskilde Bank-dommen her.

Set i min optik handler det om at få hamret nogle juridiske hegnspæle ned i jorden

Der er to holdninger til Finansiel Stabilitet og den manglende succesrate.

Een holdning er, at Finansiel Stabilitet totalt har fejlet og aldrig burde have anlagt de tonsdyre retssager.

En anden holdning er, at Finansiel Stabilitet har været forpligtet til at afsøge lovgivningen i de sager, hvor der har været en berettiget formodning om, at sagerne kunne vindes.

Jeg abonnerer på holdning nummer to – læs i øvrigt tidligere blogindlæg her. Også selv om det har kostet et antal hundrede millioner kroner.

Set i min optik handler det om at få hamret nogle juridiske hegnspæle ned i jorden, så både bankledelser på den ene side og investorer på den anden krystalklart ved, hvad de går ind til, hvis eller når den næste finanskrise rammer.

Trods frifindelsen af Roskilde Bank-ledelsen synes jeg, at der findes belæg for retssagen, idet dommerne finder, at der har foreligget kritisable forhold i forbindelse med drift af banken. Og videre lyder det:

»Vedrørende udlån til bankens store kunders køb af aktier i Roskilde Bank har (landsretten) lagt til grund, at der reelt ikke blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten har anset dette forhold for ansvarspådragende for direktionen og bestyrelsen. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke kunnet opgøre sit tab i forbindelse hermed, og landsretten har ikke haft det fornødne grundlag for at foretage et skøn over et tab.«

Hm, den sætning har jeg læst nogle gange. Utilstrækkeligt kredithåndværk og en uduelig ledelse i Roskilde Bank – siger altså landsretten. Men eftersom der ikke kan sættes tal på tabet, jamen så siger juraen frifindelse.

Hvis ikke, er det i den grad et problem ikke blot for retssikkerheden, men også for retsopfattelsen hos menigmand.

Respekt for landsrettens juridiske konklusion, men det viser i hvert fald, at det har været berettiget at køre sagen mod ledelsen i Roskilde Bank. Det er endnu ikke afgjort om landsrettens frifindelse ankes til Højesteret.

Der har fra forskellig side været kritiseret, at en række navngivne personer fra bankledelserne har været hængt til tørre i offentligheden i urimelig lang tid. Og ja, det er i den grad et problem for retssikkerheden her til lands. Det er ikke rimeligt, at enkeltpersoner »stemples« i så mange år før en domsafsigelse foreligger.

Det er dog heller ikke rimeligt, at uduelige bankledelser risikofrit kan køre banker i sænk. Den nærværende sag er en erstatningssag, men det er tankevækkende, at direktør W.B. Hansen fra det daværende Kronebanken helt tilbage i 1980’erne i en straffesag i Østre Landsret blev dømt for groft mandatsvig, fordi han havde givet for store lån til byggematadorer.

Det rejser spørgsmålet, om Finansiel Stabilitet (og tidligere anklagemyndigheden) tilstrækkeligt skarpt formår at skære de respektive sager til.

Hvis ikke, er det i den grad et problem ikke blot for retssikkerheden, men også for retsopfattelsen hos menigmand.

6 responses to “Er Finansiel Stabilitet tilstrækkeligt skarp i retssager?

  1. Det er et grundlæggende rets princip, at såfremt Finansiel Stabilitet ikke er i stand til at opgøre et tab, kan de ikke forlange erstatning. Aktionærerne har lidt et tab både i Roskilde Bank og i Amagerbanken, men Finansiel Stabilitet har ikke lidt et tab, og derfor kan de naturligvis ikke kræve erstatning. Dette har deres advokater vidst, før sagerne blev anlagt, og derfor er det efter min opfattelse ualmindelig dårlig advokatrådgivning af Finansiel Stabilitet, at disse sager er startet op, da de har kostet skatteborgerne hundredvis af millioner af kroner til advokaterne. De juridiske hegnspæle var og er helt klare i disse sager, hvilket blev dokumenteret i dag, og derfor bør Finansiel Stabilitet stoppe yderligere verserende sager med øjeblikkelig virkning.

    1. Helt enig i at Finansiel Stabilitet bør revurdere alle deres udmeldte søgsmål mod div. ledelser for banker de har overtaget siden finanskrisen. Det næste spørgsmål er så, om hvor gode Finanstilsynet har været til at vurdere om en bank skulle overtages og drives videre af Finansiel stabilitet samt om Finansiel Stabilitet ikke også selv kan gøres ansvarlig for tab ved dårlig forretningsførelse. Det sidste er nok ikke tilfældet, men det forhold at Finanstilsynet overhoved uden klagemulighed, kan vælge at gå ind og overtage en bank, burde være ansvarspådragende for alle dem der mister penge på aktier, andelsbeviser indskud, indskudskapital mv.

  2. Det er jo korrekt at Finansiel Stabilitet ikke har tabt penge på konkurserne, men de kunne jo indhente fuldmagter fra dem der har haft aktier i bankerne og så fører sagerne på deres vegne og mod en eller anden form for kompensation fra aktionærerne. At de ikke har gjort tabene op er jo bare for amatøragtigt og pinligt.
    En anden ting er måske om dommerne er klædt på til at dømme i den slags sager, kan da godt undre mig over hvad en dommer ved om at drive bank.

  3. @Hej Kurt
    Enig i det første, ikke det andet.
    Hvis det er rigtigt, at Finansiel Stabilitet og dets advokater ikke fatter lovgivningens bogstav og hvad der kræves for at løfte bevisbyrden (tabsangivelse) i sådanne sager, så er det jo rystende. Jeg ved ikke ligefrem om det er ansvarspådragende, i så fald skulle staten på skatteborgernes vegne føre sag mod sig selv. Det er lidt tricky, men jo en interessant pointe.
    Dog ikke enig i, at Finansiel Stabilitet derfor nu må stikke piben ind og halen mellem benene. Det er finanskrisen for alvorlig til. Jeg skal ikke gøre mig klog på juraen, det har vi domstolene til, men derfor kan man godt tillade sig at undres over, at det er risikofrit for bankdirektører at køre banker i sænk.
    Jeg må igen henvise til den klare dom tilbage i 1980’erne, da Østre Landsret dømte bankdirektør W.B. Hansen for groft mandatsvig (straffesag.) Tænker på, hvad der er sket siden, om lovgivningen på dette område er ændret eller advokaterne (hos Finansiel Stabilitet) ikke klædt ordentligt på.
    Roskilde Bank-dommen fra Østre Landsret siger direkte, at der har været ansvarspådragende forhold i banken. Det er sgu’ da ganske konkret.
    Jeg er så ikke klar over, om Finansiel Stabilitet får en ny mulighed i Højesteret ved appellere og “forny” sagen med angivelse af disse konstaterede tab.
    Finanskrisen blæste IKKE ind over os fra vest. To-tre håndfulde banker var simpelthen så hårdt gearede og så dårligt ledede, at de knækkede halsen på det første vindpust. Husk på, at langt, langt de fleste banker kom ganske OK igennem finanskrisen.
    Så nej, opgøret efter finanskrisen bør ikke stoppe her.

  4. Det var den nye bestyrelse med advokat Niels Heering som formand, der indgav en konkursbegæring på baggrund af nogle bl.a. diskutable ejendomsvurderinger.
    Såfremt advokat Niels Heering ikke havde indgivet konkursbegæring, men havde fulgt advokat N.E. Nielsens råd om at fortsætte driften, så havde Amagerbanken i dag formentlig været en af Danmarks mest solide banker, da ejendomsmarkedet igen er blevet et interessant investeringsområde.
    Amagerbanken kunne have kommet ikke bare OK igennem finanskrisen – den kunne have kommet rigtig godt igennem, hvis der ikke var blevet indsat en ny bestyrelse, der rystede på hånden og bragte banken til konkurs.

  5. Fremragende artikel af Birgitte Erhardsen i Berlingske Business i dag om dette emne.
    Finansiel er bestemt ikke skarp i retssager, og man forstår ikke, at det ikke allerede har fået en konsekvens for ledelsen. FS ledelsen har formøblet så mange af skatteborgernes penge, at den forlængst burde have være fyret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *