Det er alt eller intet for Coop-topchefen Peter Høgsted

Så er der igen optræk til ballade i Coop-familien. En del af baglandet med de 364 selvstændige brugser er knotne over centralmagten i Albertslund personificeret ved topchefen siden 2013, Peter Høgsted, og – forenklet sagt – en alt for ensidig fokusering på økologi, rigtig mad, madplaner og CSR.

Kort sagt mange af de budskaber, der går som varmt brød i de store byer, men som ikke nødvendigvis er førsteprioritet uden for de store byer.

At tiden – måske – er inde til en kontrolleret sprængning

Set udefra kan man få den tanke, om andelsbevægelsen efterhånden skræver over mere, end bukserne kan holde til. At tiden – måske – er inde til en kontrolleret sprængning. Altså en opdeling, hvor alle eller en stor del af de selvstændige brugser søger andre steder hen, mens Coop til gengæld kan køre en mere ensartet og klar strategi. Udstukket fra førerbunkeren i Albertslund.

Set udefra kan man også få den tanke, at topchefen, Peter Høgsted, efterhånden er kommet dertil, hvor han siger: Nu må det briste eller bære. Enten bliver det min linje, eller også bliver det en Coop-linje uden mig. Svaret på det spørgsmål kender kun formanden, Lasse Bolander.   Coop er i parantes bemærket ikke ukendt med at skille sig af med sine topchefer i utide.

Peter Høgsted kom til efter Jesper Lien, som blev fyret i 2013, da Coop også stod i vand til navlen. I øvrigt efter at Jesper Lien selv havde ryddet en stor del af den øvrige chefgang i Coop, blandt andet røg Irmas direktør Alfred Josefsen ud i 2012.

Forgængeren for Jesper Lien hed i øvrigt Per Bank. Han blev dengang en succes i Coop. I dag er Per Bank topchef hos ærkekonkurrenten Danske Supermarked.

Centralt i det nuvæende magtopgør i Coop står formanden gennem ti år, Lasse Bolander. Han skal skræve over en dyb kløft. Han skal evne at tale de utilfredse selvstændige brugser til ro – og er samtidig formand for den linje, som topchef Peter Høgsted har lagt.

Lasse Bolander er derudover presset af aktiviteter som formanden selv har sat i værk, eksempelvis Coop Bank, og som er uden for Peter Høgsteds rækkevidde. Dette pres mod Bolanders bank har således ikke direkte noget med Høgsted at gøre, men kan indirekte komme til at påvirke beslutningerne i en tilspidset situation.

Mens disse interne spændinger tager til, er Coop røget ind i en møgsag, som foreløbig har fået et par håndfulde brugser i det sydjyske til at være medunderskrivere på en kampagne med titlen »Coops skræmmekampagne, nej tak«. Den sag handler om, at brugsens blad, Samvirke, i et stort tema er gået i kødet på landbruget og dets sprøjtegifte. Så voldsomt er det, at en del af brugsens egne butikker har vendt sig mod Albertslund og stillet sig på landbrugets side.

Brugsbevægelsen er ikke ukendt med skandaler og uro i toppen. En decideret skandale var det først i 1980erne, da Coop, dengang FDB, blev hvirvlet ind i den såkaldte jagtskandale om returkommission. Det resulterede i, at fem direktører blev smidt ud, og det tilsmudsede i voldsom grad FDB-brandet.

Lasse Bolander kan komme i den situation, hvor han skal vælge mellem sit politiske bagland eller sin direktør for at undgå selv at komme i klemme. Et sådant valg plejer ikke at falde ud til topchefens fordel.

Formanden før Lasse Bolander, Ebbe Lundgaard, røg for ti år siden ud i voldsomt uvejr i forbindelse med den kiksede storfusion Coop Norden, hvor han måtte kæmpe for sit formandsliv. Også dengang var der voldsom uro i baglandet hos en stor del af de stærke, selvstændige brugser.

Ebbe Lundgaard var i øvrigt selv kommet til i 1998 efter et hårdt kampvalg med formanden gennem 15 år, Bjarne Møgelhøj. Ebbe Lundgaard (tidligere radikal kulturminister) kom til netop med budskabet om at stække magten i Albertslund og decentralisere beslutningerne.

Lasse Bolander overtog formandsposten i 2008 og har karakteriseret Coop som en »slægtsgård«, han på et tidspunkt skal levere videre i en bedre forfatning end den, han overtog. Det er ikke lykkedes. Økonomien er dårlig, og 2016 var decideret utilfredsstillende. Bolander er formand på fuldtid og oppe­bærer et samlet formandshonorar på tre mio. kroner.

Det er svært at vide præcist, hvor rodfæstet oprøret fra baglandet er i denne omgang. Men Lasse Bolander kan komme i den situation, hvor han skal vælge mellem sit politiske bagland eller sin direktør for at undgå selv at komme i klemme. Et sådant valg plejer ikke at falde ud til topchefens fordel.

4 responses to “Det er alt eller intet for Coop-topchefen Peter Høgsted

  1. COOP har haft alt for mange eksperimenter og topchefer. Og det koster. Det ser vi nu, hvor COOP febrilsk søger den politisk korrekte linie med at overbetone økologiens lyksaligheder. Hvorfor har Rema 1000 som yngre forretningskoncept uden medlemsinddragelse mere succes end den hæderkronede brugsbevægelse? Det må da handle om utilstrækkelig organisering og ledelse. Mon ikke ex-topchef i COOP Peter Bank også leverer bedre resultater i Dansk Supermarked efter jobskiftet til et andet forretningskoncept. Det vil jeg tro.

  2. Der er grund til at støtte de kræfter i Coop, der arbejder for en økologisk linje. Landbruget har i alt for mange år fået lov til at dominere dansk mad. Hvad er der kommet ud af det? Masseproduktion med syge dyr og stigende allergiproblemer hos brugerne. Lad COOP kæmpe for sunde madvarer og sunde forbrugere..

  3. Hvad har Samvirke skrevet som ikke er korrekt,eller mere end korrekt,Vi læser daglig om nye Vandværker der er forurenet med Pesticider,og undersøgelser viser jo at de findes i langt de fleste almindelige fødevarer.Skal forureneren bare kunne true sig til tavshed ?.Kære Venner hvor er vi henne der.kom frem og støt kampen mod forgiftning af vores fødevarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *