Optræk til hård svensker-landskamp om posten

Det trækker op til en politisk landskamp med knaldhårde tacklinger mellem Sverige og Danmark om det kriseramte PostNord-selskab. I sær de svenske politikere har travlt med at positionere sig i den kamp, og det er da også svenskerne, der har det største forklaringsproblem over for de svenske vælgere.

Posten i Sverige har det foreløbig OK, mens posten i Danmark styrtbløder. Den svenske stat må til lommerne, sammen med den danske stat for at give PostNord noget finansiel styrke, men i Sverige vil det se ud som en overførsel af penge til at lukke hullerne i PostNords forretning i Danmark. Mere solidaritet er der trods alt ikke mellem de to broderfolk.

Men at der også skulle foreligge en loyalitetsklausul med så vidtløftigt et indhold kommer bag på de fleste, der har indblik i PostNord

For nylig forlød det i avisen Dagens Nyheter – fra en anonym kilde i statsforvaltningen – at Sverige overvejer at slæbe Danmark for en domstol for brud på en såkaldt loyalitetsklausul mellem de to lande. Efter det oplyste skulle Danmark således have forbrudt sig mod denne aftale ved at have sat turbo på den offentlige digitalisering med den konsekvens, at brevmængderne i Danmark er styrtdykket på få år. Til økonomisk skade for PostNord.

Det er rigtigt, at der er en aktionæroverenskomst mellem de to aktionærer, den svenske stat og den danske stat. Men at der også skulle foreligge en loyalitetsklausul med så vidtløftigt et indhold kommer bag på de fleste, der har indblik i PostNord. I Sverige gør man ikke noget for at konkretisere – eller afvise – tilstedeværelsen af en helt særlig loyalitetsklausul med dette indhold.

Tværtimod holder den svenske erhvervsminister, Mikael Damberg, gryden i kog. »Jeg udelukker ikke noget alternativ. Min prioritet er, at den svenske postforretning skal fungere og holde en høj kvalitet.« Om han helt bevidst valgte ikke at forholde sig til postkvaliteten i Danmark er uvist.

Foreløbig har moderselskabet PostNord skudt en mia. kr. ned i det forarmede PostDanmark for at holde butikken kørende. Men på længere sigt skal der en mere permanent finansiel struktur på plads, og i bedste fald en langsigtet strategi for posten, både i Sverige og i Danmark, der giver mening i at betragte Post Nord som en fortsættende virksomhed. En endelig løsning trækker ud – læs her.

Nordea har tidligere på året udarbejdet en rapport om økonomien og problemerne i PostNord, men konklusionerne i denne rapport er foreløbigt hemmelige – læs her.

Det har også været på tale igen at splitte de to selskaber op. Juridisk og teknisk er det næppe det store problem. Sverige ejer 60 procent af PostNord, Danmark ejer 40 procent, og der er underliggende selskaber i de forskellige lande. Men kommer det til en opsplitning må man formode, at det kommer til hårde danske-svenske opgør om hvordan aktiverne skal fordeles, og hvordan passiverne skal fordeles.

PostDanmark har igennem årene lukket mange posthuse og solgt flere ejendomme, og spørgsmålet er så, om disse pengestrømme entydigt er gået i den danske kasse eller om disse penge har været med til at investere i posten i Sverige. I så fald vil en opsplitning mellem Danmark og Sverige være som at adskille varmt og koldt vand i et badekar.

Kigger man på det samlede PostNord-regnskab er det ikke helt så dramatisk, som udviklingen i den danske del, PostDanmark, lader ane. Nok er bundlinjen meget svag, men cash-flow fra driften er fin, samtidig med at nettogælden ligger omkring nul. Indtjening og cash-flow skabes dog altovervejende i Sverige, hvor postmængderne langt fra er faldet så dramatisk som i Danmark. Du kan læse om PostNords regnskab her.

Dog venter eksperter, at Sverige skal igennem den samme digitaliseringsproces, som Danmark har været igennem. Samtidig kræver det nok en ny postlov samt betydelige investeringer, hvis PostNord skal have en glorværdig fremtid.

Risikoen for, at det går politisk kludder i PostNord-dramaet er meget konkret. Håbet – og det bedste for posten – er, at politikere og embedsmænd sætter sig sammen, får løst problemerne og bliver enige om en strategi for det PostNord, der findes i dag. Hvis man lægger de nationale briller på hylden burde det ikke være umuligt.

Så ja, PostNord har potentiale til at udvikle sig til en politisk gyser frem mod årsskiftet.

Den ansvarlige resortminister i Damark er transportminister Ole Birk Olesen. Foreløbig har han holdt meget lav profil. Af gode grunde, Ole Birk Olesen var nemlig i vinters i vælten, da han af DF blevet truet på sit politiske ministerliv for ikke at have informeret godt nok om problemerne i PostNord.

Ole Birk Olesen slap dengang med en næse, men sagen viser, at PostNord har potentiale til at udvikle sig som politisk sprængstof i stil med eksempelvis DONG, som kostede SF livet som deltager i Thorning-regeringen. Risikoen er, at de respektive parter, nemlig de svenske politikere på deres side og de danske politikere på deres side, hver især smider holdninger og fakta på bordet, som lige netop taler deres sag. Og glemmer helhedsbilledet.

I øvrigt er realiteten, at magten i PostNord ligger i finansministeriet, som har deres egen mand, Peder Lundquist, som medlem af PostNord-bestyrelsen. Det er da også finansministeriet, der skal finde de milliarder, der må formodes at skulle til for at revitalisere PostNord.

Så ja, PostNord har potentiale til at udvikle sig til en politisk gyser frem mod årsskiftet.

 

 

 

2 responses to “Optræk til hård svensker-landskamp om posten

  1. Så længe at Postkort aktivt vælger dårlig service ekstremt høje priser og et urealistisk gebyr for udenlandske pakker, vil de stille og roligt kører sig selv i graven.

    De nægter konsekvent, at lytte til klagerne og hører noget ved utilfredsheden. På med skyklapperne op med priserne og satser på, at skiftende regeringer redder dem på bekostning af velfærdssamfundet.

    Eksempel pakke fra staterne værdi 20$.
    Moms/afgift 31 kr. gebyr til Postkort 160 kr.

    Det giver kun et resultat, folk vælger bevist at dele sine ordre op. Hvilket resultere i manglende indkomster til landet, Postnord efter deres egne ord taber 150 kr. som jeg dig er sikker på ikke har hold i virkeligheden.
    Og bare rolig Kina skal nok finde en metode, så vi kan handle billigt på Aliexpress, Wish og EBay…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *