Bevisbyrden ligger hos Danske Bank-toppen

Danske Bank-topledelsen er med hvidvasksagen fra Aserbajdsjan ikke kastet ud i sin værste krise i historien, men den rammer meget hårdt ind i selvforståelsen hos storbanken. Troværdigheden er på spil.

Og den kommer til at definere, hvordan Danske Bank kommer til at arbejde fremover, ikke mindst på de indre linjer. Man kan sige, at alvoren er gået op for Danske Bank, om end på et lidt sent tidspunkt.

Som jeg skrev i disse spalter, da sagen dukkede op i begyndelsen af september »Derfor bør Danske Bank-toppen komme frem på banen,« så er der tale om så alvorlig en sag, at kun konkrete udmeldinger fra topchefen Thomas Borgen og formanden Ole Andersen effektivt giver svar til omverdenen på, om og i givet fald hvordan topledelsen håndterer sagen.

For Thomas Borgen handler det nu om bevise for omverdenen, at Danske Bank lever op til sit samfundsansvar.

Nu er Thomas Borgen så efter et par ugers betænkningstid kommet på banen i et stort interview i Berlingske. Lidt forenklet sagt springer han over de dårlige undskyldninger og erkender blankt, at det simpelthen ikke har været godt nok. Banken har svigtet, bankens interne systemer har svigtet – og det er nu engang topledelsens ansvar.

Jeg vil tro, at formanden Ole Andersen på et senere tidspunkt, og i hvert fald på generalforsamlingen til foråret, også klart vil melde ud, hvad der er bestyrelsens mere kontante holdning til hvidvask.

Foreløbig har Borgen nu lagt nogle af kortene på bordet, erkendt at omfanget sandsynligvis er noget større – og værre – end hidtil antaget, og lovet en fuldt og helt tilbundsgående undersøgelse. Det må selvfølgelig forventes, at resultatet af disse undersøgelser bliver lagt offentligt frem.

Det er Danske Bank-toppen, der har »bevisbyrden« i denne sag. Nemlig at overbevise sine kunder, aktionærer, medarbejdere og offentligheden i øvrigt om, at der effektivt bliver ryddet op, og at der placeres et ansvar, evt. med politianmeldelse.

Og nej, banken kan ikke give garanti for, at banken ikke også fremover vil blive brugt/misbrugt til hvidvask, men storbanken må sikre sig med mere effektive interne systemer og samtidig forsikre den omverden, som banken er så afhængig af, at Danske Bank tager hvidvaskloven alvorligt. At det bliver pokkers svært at vaske beskidte penge hvide i Danske Bank.For Thomas Borgen handler det nu om bevise for omverdenen, at Danske Bank lever op til sit samfundsansvar.

Jeg tror ikke, at Thomas Borgens job er i fare.

Det er Borgens værste krise, siden han tog over i 2013, i øvrigt efter nogle tumultariske år med flere overraskende ledelsesskift i banktoppen. Foreløbig har han leveret varen med stor succes på det økonomiske område. Danske Bank står stærkere end nogensinde. Borgens helt store udfordring lige nu handler om at løse en imagemæssig krise – og få genskabt troværdigheden.

Jeg tror ikke, at Thomas Borgens job er i fare. Jeg vil tro, at bestyrelse og direktion er så tæt forbundne i denne sag, at denne krise skal løses i fællesskab. Også selv om det er op ad bakke.

Danske Bank blev stiftet i 1871 af iværksætteren Isak Glückstadt. Siden kom krakket i 1922, skandaliseringen af banktoppen og genrejsningen i 1928 med A.P. Møller som storaktionær. Det var dramatisk. I nyere tid har banken hørt til Nordens største og stærkeste som overhunden i sektoren, blandt andet med en række fusioner og opkøb i finansen igennem 1980’erne, 1990’erne og 00’erne.

Selvforståelsen fik et voldsomt knæk under finanskrisen i 2008, hvor storbanken ydmygt måtte bede staten om hjælp. I dag står Danske Bank i en yderst stærk økonomisk position.

For Thomas Borgen handler det nu om bevise for omverdenen, at Danske Bank lever op til sit samfundsansvar.

One response to “Bevisbyrden ligger hos Danske Bank-toppen

  1. I den tid Thomas Borgen har siddet som CEO for DB, har alle de dubiøse transaktioner gennem den lettiske bank foregået fortløbende i mindre end et år. Det juridiske skal jeg ikke blande mig i. Men fra et moralsk/etisk synspunkt mener jeg, at det er fair at bedømme DB som perioden før og efter Borgens tiltrædelse.
    Det er en meget alvorlig sag, men den bliver nu ikke bedre af, at menigmand stirrer sig blind på beløbet 18 mia. kr. Det vedrører jo ikke balancen – det er transaktioner.
    Og så er det rigtige skisma et helt andet – centralisering eller decentralisering. Nordea har efter finanskrakket i sektoren i 2008 valgt at centralisere. Kunderne er møgsure, filialbestyrerne demotiverede.
    DB har indtil videre valgt en anden strategi; at fortsat uddelegere ansvar gennem rammevilkår. Det har givet kundetilgang.
    Hvordan finder man mødestedet mellem det moralsk uantastelige og en finansiel virksomheds samfundsopgave: den der er garant for at samfundet holdes oppe af solide pengestrømme.
    Man må ikke regulere sektoren så meget, at ingen længere kan vrikke med ørerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *