Er Nordeas flytning et første skridt mod en europæisk storfusion?

En samlet øget profit på bundlinjen på syv-otte mia. kr. over de næste år har i Nordea-bestyrelsen vundet over frygten for at blive udskreget som skatteflygtning.

Sverige har annonceret, at skatten på banker sættes op, og det får nu helt konkret den konsekvens, at Nordea hiver domicilteltpælene i Stockholm op og flygter til det mere skattevenlige Helsinki i Finland.

Nordea-toppen ved bankens enerådende bestyrelsesformand Björn Wahlroos synes dog at være helt bevidst om skatteaspektet, og har derfor i meddelelsen fra Nordea valgt at understrege, at Nordea vil fortsætte med at være »en betydende skattebetaler i alle fire af bankens hovedmarkeder,« Finland, Sverige, Danmark og Norge.

Imagemæssigt må Wahlroos forvente, at de kritiske røster i Sverige om Nordea som en grådig skatteflygtning vil tage til

Nordea valgte således Danmark fra som fremtidigt hovedkontor, selv om Nordeas kontor i København har langt flere ansatte end i Stockholm og endnu flere ansatte end i Helsinki.

Set ude fra kan man tvivle på, om Danmark på noget tidspunkt reelt har været et seriøst alternativ til Finland. Hvis Nordea nemlig flyttede til København ville Danmark huse Nordens to største banker med en balance på næsten fire gange det danske BNP. Det ville tvinge den danske regering til at skulle tænke store tanker, eftersom det i så fald ville være de danske skatteydere, der ultimativt måtte holde for, hvis disse to storbanker måtte komme i krise.

Man kan således ikke udelukke, at Danmark, ligesom Sverige, ville have været tvunget til at øge skatten fra Nordea og Danske Bank for at have statspenge at stå i mod med, hvis krisen måtte komme.

Nu er disse spekulationer ligegyldige. Med Nordeas flytning til Helsinki vil der fremover være en mere ligelig fordeling af »byrderne,« eftersom banksektoren i Finland i forvejen er meget lille. Hovedkontorerne og dermed det nationale tilhørsforhold for Nordens seks største banker vil fremover være fordelt på Sverige, Danmark, Finland og Norge. Kun Finland er med i Euro’en og dermed i den omstridte bankunion.

Jeg må med skam at melde erkende, at min tolkning af flytteovervejelserne i Nordea ikke har holdt stik. Pendulet pegede IKKE mod Stockholm, men mod Helsinki. Derimod kan jeg konstatere, at flere af topfolkene i de danske banker allerede i forsommeren var overbeviste om, at Nordea ville vælge Helsinki som fremtidigt domicil.

Derfor kan flytningen af hovedkontoret til Helsinki »blot« være første trin frem mod en paneuropæisk storbank.

Nordea-bestyrelsen lægger i sin beslutning vægt på, at Nordea nu bliver omfattet af EU’s bankunion og dermed underlagt de samme spilleregler, som de andre store europæiske banker. Det er dog umiddelbart svært at se, hvilke hindringer der har været i vejen for Nordea på Stockholm-domicilet.

Nordea-formanden Björn Wahlroos har ikke lagt skjul på, at han gerne ser Nordea som led i en stor europæisk fusion. Tidligere planer om fusion med den hollandske ABN Bank faldt dog til jorden. Fusionstankerne er dog næppe ude af Wahlroos’ hoved, og derfor kan flytningen af hovedkontoret til Helsinki »blot« være første trin frem mod en paneuropæisk storbank.

Wahlroos har ikke lagt skjul på, at han er sat i verden for at tjene penge. Hos ham tæller alene bundlinjen og udbyttet til aktionærerne. Det har været overordentligt godt over de senere år, og hvis ellers Nordeas egne regnestykker holder, så er der yderligere syv-otte milliarder kroner til aktionærerne over de næste som følge af besparelsen på den svenske særskat.

Imagemæssigt må Wahlroos forvente, at de kritiske røster i Sverige om Nordea som en grådig skatteflygtning vil tage til. Men det er han sandsynligvis ret kold over for. Han ved godt, at bankkunder nødigt flytter sig uanset hvor hårdt stormen raser uden for bankens vinduer.

Derfor kan Nordea-formanden fastholde sit entydige fokus på bundlinjen og forsætte planerne med at bringe Nordea frem mod en europæisk storfusion.

One response to “Er Nordeas flytning et første skridt mod en europæisk storfusion?

  1. Hvad er forklaringen på, at Danmark ikke er med i den europæiske bankunion, som vist ikke kræver medlemskab af Euro’en….?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *