Hvidvaskskandale bør få Danske Bank-toppen frem på banen

Danske Bank er blevet brugt til – eller rettere ladet sig bruge til – omfattende hvidvaskning for milliarder af kroner fra diktaturstaten Aserbajdsjan. Via Danske Banks kreative filial i Estland. Eksperter kalder det endnu et voldsomt eksempel på korruption og bestikkelse. Sagen har vakt opsigt i hele Europa. Læs her i The Guardian.

Den nye sag kommer i kølvandet på en lignende sag, som blev optrevlet i foråret 2017, hvor der også var tale om hvidvask for milliarder, dengang gennem det østeuropæiske land, Moldova.

Berlingskes gravergruppe har i Aserbajdsjan-sagen afsløret, at 18 mia. kr. i årene 2012-2014 er strømmet fra regeringens kontorer og statsstyrede selskaber i Aserbajdsjan til vestlige politikere, embedsmænd, selskaber samt sportsfolk og mediefolk, alt sammen med det formål at forskønne og forvrænge billedet af det brutale diktatur i Aserbajdsjan koncentreret om præsident Ilham Alijev. En del af pengene er i øvrigt endt i skattely. Her får du hele historien.

Derfor er det afgørende, at de store, internationale banker gør det helt klart, at de afsætter de nødvendige ressourcer. At de erkender deres ansvar.

Danske Bank lægge sig fladt ned. Foreløbig ved den juridiske chef Flemming Pristed, der til Berlingske siger, at sagen er “desværre endnu et eksempel på, at vi i den her periode (op til 2014, red.) ikke har været gode nok til at forhindre, at vi kunne blive misbrugt til hvidvask og andre ulovlige aktiviteter i vores estiske filial.”

Der er point til Danske Bank for ikke at tale sort i forsøget på at snige sig uden om ansvaret. Men endnu en voldsom stor hvidvasksag kalder i den grad på krystalklare og konkrete udmeldinger fra toppen i Danske Bank. Fra koncernchefen Thomas Borgen og fra bestyrelsesformanden Ole Andersen.

Borgen har været topchef i Danske Bank siden efteråret 2013, og Ole Andersen har siddet på formandsposten siden 2011. Hvidvasksagerne har således kørt igennem Danske Bank-systemet på deres vagt. Foreløbig med afsløringer frem til 2014. Foreløbig ved vi ikke, om det så er stoppet der, eller om omfanget er fortsat.

Det er naivt at forestille sig en nulfejlskultur i bankerne og at hvidvask kan stoppes 100 procent. Uanset hvor mange ressourcer i form af medarbejdere og kontrolfunktioner man sætter ind over for kriminel hvidvask, så vil der smutte betalinger og transaktioner igennem danske banker, som ikke tåler dagens lys.

Man må bare sige, at med internationaliseringen af de finansielle systemer er det så let som at klø sig i nakken at sende milliarder et par gange rundt om jorden og på denne måde sløre både afsendere og modtagere af disse milliarder. Derfor handler det om bekæmpe hvidvask bedst muligt, at reducere omfanget og gøre det så svært som muligt for “hvidvaskerne” at finansiere dette udyr med korruption og bestikkelse.

Indrømmet, der findes næppe lette løsninger, og slet ikke billige løsninger til at minimere hvidvask. Derfor er det afgørende, at de store, internationale banker gør det helt klart, at de afsætter de nødvendige ressourcer. At de erkender deres ansvar. Også finanstilsynet spiller en afgørende rolle med kontrol af de forretningsgange de pågældende har etableret for at minimere hvidvask.

Vi har set de finansielle tilsyn i både Sverige og Danmark udstikke store bøder til både Nordea og Danske Bank for ikke at have styr på deres interne forretningsgange til bekæmpelse af hvidvaskning. Nordea fik således den største bøde for nogle år siden på 50 mio. senske kroner for rod med kontrolfunktionerne.

Een ting er nemlig, hvilke signaler internationale virksomheder skriver i deres etiske kodeks … endnu mere afgørende er det, hvilke signaler, der bliver sendt internt i virksomhederne. Til de medarbejdere, der dagligt skal arbejde med at bekæmpe hvidvask-uvæsenet.

Danske Bank bekender sig i sit etiske kodeks til at være en etisk forsvarlig samfundsborger. Således hedder det bla. i bankens kodeks:

“I Danske Bank er vi et spejlbillede af vores kunder og de samfund, vi er en del af. Når de klarer sig godt, klarer vi os godt. Vi har altid anerkendt, at vores position i samfundet medfører et ansvar, og det er vigtigt for mig, at vi udfører vores forretning på en bæredygtig måde og skaber bedre muligheder for nuværende og fremtidens generationer.”

En bred formulering, som ingen kan være uenig i, men som først består sin endelige prøve, når den også kan bevise sit værd i virkelighedens verden.

Efter den seneste oprulning af Aserbajdsjan-sagen er det relevant at spørge, om Danske Bank-toppen har det nødvendige, stærke fokus på at bekæmpe hvidvask mest muligt. Også selv om både Nordea og Danske Bank har henholdsvis 1500 og 900 ansatte i de såkaldte compliance-afdelinger, der bla. har til opgave at bekæmpe hvidvask.

Danske Bank-bestyrelsen bør have de kompetencer, der skal til for at være sylespidse på “hullerne” i den komplicerede, internationale finansverden. Formanden Ole Andersen selv har arbejdet internationalt i nogle årtier. Næstformanden Urban Bäckström er tidligere centralbankchef i Sverige og Carol Sergeant har tidligere været direktør i Bank of England og også været direktør for det engelske finanstilsyn.

Interessant i øvrigt er det, at Danske Banks største aktionær A.P. Møller – Mærsk selv igennem de senere år har sat ekstra kræfter ind til bekæmpelse af korruption og bestikkelse de mange steder rundt i verden, hvor der sejler Mærsk-skibe. Tidligere topchef i A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, understregede for et par år siden i en meget klar intern udmelding i Mærsk-koncernen over for de flere end 80.000 medarbejdere, at Mærsk-ledelsen har en “nultolerance-tærskel” over for korruption og bestikkelse.

A.P. Møller Holding ejer 20 procent af Danske Bank og direktør i Mærsk, Lars-Erik Brenøe, sidder i Danske Bank-bestyrelsen.

Een ting er nemlig, hvilke signaler internationale virksomheder skriver i deres etiske kodeks og stolt viser frem for omverdenen, noget andet og endnu mere afgørende er det, hvilke signaler, der bliver sendt internt i virksomhederne. Til de medarbejdere, der dagligt skal arbejde med at bekæmpe hvidvask-uvæsenet.

2 responses to “Hvidvaskskandale bør få Danske Bank-toppen frem på banen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *