Du betaler champagnefesten i Nets

Så er champagnen igen lagt på køl i IT-betalingsselskabet Nets med domicil i Ballerup. Nets-bestyrelsen bekræftede fredag – efter rygter i finansavisen Financial Times – at der forhandles om et overtagelsesbud på Nets via børsen. Alt tyder på, at Nets skal igennem endnu et virksomhedssalg med hvad deraf følger af uro og usikkerhed og iøvrigt enorme omkostninger til rådgiverne.

De samlede omkostninger kan løbe sig op i en mia. kr. over tre år. Så velbekomme, der er igen dækket op til champagnefest, og det er dig som kunde i Nets, der betaler gildet.

Hvad Hellman & Friedman måtte have af planer med Nets står hen i det uvisse. Men det må nødvendigvis være hit-and-run planer, som kan give Hellman & Friedman hurtige gevinster.

Den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman skulle angiveligt være favorit til at overtage Nets for en pris på fem mia. dollars svarende til 31,3 mia. danske kroner. Andre kapitalfonde lurer også i kulissen – læs her.

Men hvad der er fakta i denne sag, hvad der er spekulationer og hvad der måtte være af andre psykologiske spil er umuligt at vide. Nets blev for bare eet år siden børsnoteret til en værdi på 30 mia. kr., så hvorfor aktionærerne nu skulle sælge Nets til stort set samme pris giver ikke mening. Den største aktionær i Nets er verdens største kapitalforvalter Black Rock, og det er svært at tro, at Black Rock er fornøjet med at have haft to mia. kr. bundet i Nets-aktier et helt år stort set uden afkast.

Hvis Hellman & Friedman bliver enige med Nets’ største aktionærer, kapitalfondene Advent & Bain, som ejer 40 procent, skal Hellman & Friedman sende et generelt købstilbud til samtlige aktionærer i Nets på samme vilkår, som er aftalt med Advent & Bain. Og her begynder det at blive interessant.

Mens købstilbuddet kan være interessant for Advent & Bain, er det tvivlsomt om det er ligeså interessant for de øvrige aktionærer i Nets. Aktionærerne har IKKE nødvendigvis sammenfaldende interesser. Det må give Nets-bestyrelsen hovedpine, for hvem skal bestyrelsen »holde med,« når bestyrelsen skal komme med sin anbefaling. Derudover ligger der nu en presbold mod Nets-bestyrelsen, hvis forhandlingerne falder til jorden og Nets-aktien igen falder tilbage.

Advent & Bain købte (sammen med ATP) Nets i 2014 for 17 mia. kr. Og selv om dette køberkonsortium dengang talte om et »langsigtet perspektiv« og ejerskab på fem-syv år, så blev Nets skudt af på børsen allerede i september 2016 for 30 mia. kr.

Advent & Bain har forlængst scoret kassen, nu kan de sælge de resterende aktier og gå videre på jagt med pengene fra Danmark.

Hvad Hellman & Friedman måtte have af planer med Nets står hen i det uvisse. Men det må nødvendigvis være hit-and-run planer, som kan give Hellman & Friedman hurtige gevinster.

Nets er en interessant virksomhed. Men forvaltningen af Nets har sandt for dyden ikke altid været lige køn at se på.

Nets er også historien om en voldsom grådighed omkring et selskab, som stort set alle danskere på den ene eller anden måde betaler til. Mest kendt er topchefen Bo Nilssons samlede lønpakke på en halv mia. kr. samt yderligere historiske lønpakker til ledelsesgruppen.

Jeg skal dog her. ligesom jeg også har gjort det ved tidligere lejligheder, understrege, at det ikke er Bo Nilsson og ledelsesgruppen, der har et problem, men derimod bestyrelsen i Nets med den anonyme Inge K. Hansen i spidsen. Spændende i øvrigt, om Bo Nilsson også er topchef ved årets udgang, hvis eller når Nets bliver solgt igen-igen.

Men der er også mange andre, der har gnavet sultent på Nets-benet. Da Nets blev børsnoteret for et år siden kostede det børsnoteringen alene 520 mio. kr. for Nets i omkostninger til banker, advokater og andre rådgivere.

Ved handelen i 2014 var der også omkostninger på både køber- og sælgerside i mange millioner kroners størrelse. Nu kommer så – måske – en ny handel og en afnotering. Igen er banker, advokater, revisorer og andre rådgivere dybt involveret både på køber og sælgerside. Et kvalificeret gæt er, at de samlede omkostninger, som der kun er een gruppe til at betale, nemlig dig og mig som Nets-kunde, løber op i en mia. kr. over så kort et tidsrum som tre år.

Nets er en interessant virksomhed. Men forvaltningen af Nets har sandt for dyden ikke altid været lige køn at se på.

 

7 responses to “Du betaler champagnefesten i Nets

  1. Alle sektorer hvor staten overgiver defacto monopoler til private eller semiprivate (statsejede) selskaber er der mulighed for at en lille klikke forgylder sigselv. Her NETS som eksempel, men tænk DR, elselskaber, TeleDanmark, DONG osv. Der mangler i høj grad regulering på området. En mulighed kunne være at aktier fra enhver statslig (kommunal) privatisering skal uddeles til skatteborgerne (kunderne).

  2. Alle sektorer hvor staten overgiver defacto monopoler til private eller semiprivate (statsejede) selskaber er det ofte reglen at en lille klikke forgylder hinanden. Eksempelerne er mange, tænk NETS, DR, elselskaber, TeleDanmark, DONG osv. Der mangler i høj grad regulering på området. En mulighed kunne være at aktier fra enhver statslig (kommunal) privatisering skal uddeles til skatteborgerne (kunderne). Der bør også lovgives om lønninger og alle former for vederlag, i stil med et gamle tjenestemands system, hvor der herskede en udstrakt form for åbenhed.

  3. Denne sag udstiller igen problemet med bestyrelsers sammensætning. En svag bestyrelse, som her i Nets, bliver kørt rundt i manegen, og desværre gaar det altid ud over de reelle ejere, nemlig aktionærerne. Aktionærerne domineres af nogle faa store aktionærer, og dermed har de 80-90% mindre aktionærer ingen indflydelse overhovedet. Det hele køres af en direktion, en bestyrelse og nogle faa store aktionærer, som nemt finder sammen. Dette skal man være meget opmærksom paa, naar man investerer i selskaber, som sælges/købes af fonde, fordi det hele er sammenspist. Endelig bliver det altid daarlige arbejdspladser, fordi eneste motiv for at drive virksomheden er profit.

  4. NETS har en monopollignende status i Danmark og derfor er det uheldigt at NETS er en privat virksomhed.
    Det har bl a medført at betalingsservice er blevet meget dyrere (så mine bidrag til godgørenhed går ikke længere over nets). Jeg reducerer sine automatiske betalinger og min brug af betalingskort, og jeg føler mig grundigt snydt.

  5. Det er i gennem overpriser de har opnået de store fortjenester, så det er jo ganske naturligt, at det skal komme forbrugerne til gode!! Alt andet lige er forkert!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *