Danske børslokomotiver buldrer frem i Norden

Danske aktier på børsen er braget frem over de seneste ti år og har presset en række finske og svenske selskaber ned ad rangstigen blandt Nordens 40 mest værdifulde selskaber.

Sverige er fortsat i top med 26 af de 40 største, men Danmark har med 10 børsselskaber passeret Finland som den næststørste og børsen i København har i øvrigt også taget en bid af svenskernes forspring. Blandt de »nye og store« selskaber i København er Coloplast, DSV, Genmab, Novozymes og Pandora.

Dette mindreværdskompleks (over for Sverige) er vi således ved at komme over.

I Danmark har vi i årevis efterlyst store danske erhvervslokomotiver på børsen og set med misundelige blikke mod Sverige, som historisk har haft mange betydende, internationale industriselskaber. Dette mindreværdskompleks er vi således ved at komme over.

Det står i skærende kontrast til de mange historier om børstørken i København, mens børserne i de andre nordiske lande har tiltrukket en række nye selskaber. Således har der blot været to (ganske små) børsnoteringer i København hidtil i 2017. Børsen i Stockholm derimod har tiltrukket hele 39 nye selskaber, nogle af disse i øvrigt danske. Typisk dog små og mellemstore selskaber.

Pointen er således, at mens børsen i Stockholm får et større antal nye selskaber, så vokser de store børsselskaber i København sig større og større. Typisk fordi udenlandske investorer har og har haft et godt øje til danske aktier over de seneste ti år. For ti år siden sad udlandet på godt og vel 25 procent af de danske aktier, i dag ejer udenlandske investorer over halvdelen af aktierne på børsen i København.

Erhvervslivet i Danmark er stadig kendetegnet ved et stort antal små og mellemstore selskaber i underskoven, men nyt er det, at de store børsselskaber i Danmark over de seneste ti år er steget mere i værdi end konkurrenterne i Sverige, Finland og Island.

I OMX Nordic 40-indekset over de 40 mest værdifulde selskaber løfter dansk erhvervsliv sig op fra at have fire selskaber på denne liste i 2007 til nu 10 selskaber i 2017. Samtidig mister både Sverige og Finland terræn. Norge er ikke en del af OMX-børserne i Norden.

I tiåret 2007 til 2017 har Novo Nordisk udviklet sig til Nordens suverænt mest værdifulde selskab. Novo Nordisk har i dag en samlet markedsværdi (A- og B-aktier) på knap 750 mia. kr. På sit højeste var aktien oppe og kysse 1.000 milliarder kroner, men selv efter nedturen i 2016 er Novo-aktien altså fortsat nummer eet i Norden.

Det er i øvrigt værd at lægge mærke til, at de danske selskaber A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank og Vestas efter krise og en voldsom nedtur på aktiemarkedet har genfundet tidligere tiders styrke og i OMX Nordic40-indekset placerer sig i toppen. Egentlig burde DONG Energy med en aktuel børsværdi på 135 mia. kr. også befinde sig på denne liste, men historik og likviditet i aktien spiller ind, når OMX Nordic-børsen udpeger selskaberne på OMX Nordic40-listen.

Disse spydspidser er med til at trække international opmærksomhed til Danmark og med til at placere dansk erhvervsliv på verdenskortet.

Som Berlingske Business’ Lasse Friis skrev for nogle dage siden er der forventninger om, at børstørken i København kan være på vej til at aftage. Der er i det danske finansmarked forventninger om 10 nye børsnoteringer over det næste år. De første fire selskaber er klar og kan i heldigste fald nå børsen i København allerede i dette efterår.

Skjules kan det dog ikke, at børsintroduktioner af små og mellemstore virksomheder har svære betingelser i København, mens dette underskovs-marked fungerer mere effektivt på børserne i Stockholm og også i Oslo. Det er tankevækkende og har hidtil været forklaret med snærende danske skatteregler.

Regeringen er kommet med et vækstudspil, der letter skatten på aktiegevinster og samtidig forsøger at lokke flere danskere ind på aktiemarkedet med en særlig fordelagtig aktiesparekonto samt et særligt investorfradrag for investeringer i små- og mellemstore virksomheder. Kommer disse udspil igennem de politiske forhandlinger vil de næppe skabe revolutioner, men kan forstærke en tendens med at flere danskere investerer i aktier. Modsat Sverige er der ikke en egentlig aktiekultur i Danmark.

Måske mest tydeligt illustreret ved de sammenlagt 800 mia. kr., som vi danskere har stående på nul- og lavrentekonti i bankerne. Kommer blot en mindre del af disse mange milliarder kroner i spil på det danske aktiemarked vil det løfte omsætningen betydeligt.

Går man et-to årtier tilbage dominerede børsen i Stockholm listen over Nordens mest værdifulde selskaber. I dag presser kun Volvo (lastbiler), Hennes & Mauritz og Nordea sig ind blandt de ti mest værdifulde selskaber i Norden. Det er et markant skifte. Norge har tre selskaber, som ville gøre sig på en liste over de 40 mest værdifulde selskaber i Norden. Nemlig Statoil, Den Norske Bank og Telenor, herefter er der meget store spring ned til de næststørste i Norge.

Dansk erhvervslivs topscorere er rykket op i det internationale hierarki. Det har ikke nødvendigvis voldsom betydning for beskæftigelsen, således har eksempelvis Genmab og Pandora forholdsvis få ansatte i Danmark. Men disse spydspidser er med til at trække international opmærksomhed til Danmark og med til at placere dansk erhvervsliv på verdenskortet.

Trods finanskrise, højt skattetryk, mangel på kvalificeret arbejdskraft og generel brok rundt om omkring klarer blomsten af dansk erhvervsliv med kompetente ledelser sig intet mindre end fremragende.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *