Præsident Putin scorer på den globale opvarmning

Den russiske præsident Vladimir Putin har markedsført Nordøstpassagen fra Europa til Asien varmt i mange år. Foreløbig uden et egentligt gennembrud. Nu ser det imidlertid ud til, at han kan få held med sit projekt. Med hjælp fra den globale opvarmning, der i disse år gør store indhug i isforekomsterne i Arktis.

Set med storpolitiske øjne kan det resultere i afgørende magtforskydninger i den globale handel, i den globale økonomi og dermed også i den globale politik. Den nye konstellation Rusland-Kina bliver styrket, fordi det bliver markant billigere at flytte varer fra Europa til Asien og vice versa.

Hidtil har den internationale skibstrafik været tilbageholdende med at tage turen til Asien nord om Rusland. For meget is, for store forsikringspræmier, for store miljørisici, for meget usikkerhed.

Men nu har det helt nybyggede russiske LNG-skib, Christophe de Margerie, bogstaveligt talt »brudt ny is.« Skibet, som har kostet to mia. kr., har så meget power og så stærkt et skrog, at det selv kan klare sejladsen i en til to meter tykt is uden ekskorte af isbrydere.

Set i det lys ser det ud til at præsident Putin har vundet en kommerciel sejr, som han vil kunne udnytte politisk

Jomfrusejladsen fra det norske gasproduktionssted Hammerfest til Boryeong i Syd Korea er gjort på 19 dage med en gennemsnitsfart på knap 15 knob, 30 procent hurtigere end hvis sejladsen skulle ske gennem Suez-kanalen, skriver blandt andet The Guardian. Christophe de Margerie har vakt international opsigt i den maritime verden. Blandt andet fordi man således også kan undgå pirater ved sejlads igennem Suez.

Det franske selskab Total oplyser, at man via Berings Strædet kan nå destinationer i Asien på 15 døgn, i modsætning til 30 døgn via Suezkanalen.

En LNG-tanker er et avanceret gasskib, som kan tage komprimeret gas om bord i store mængder, og igen »rulle« gassen ud til forbrug på bestemmelsesstedet. Et enormt potentiale for at gøre energiregningen billigere for den energihungrende industri i de asiatiske lande. Også den danske shippingindustri er stor og betydningsfuld på markedet for LNG-tankere.

På længere sigt kan Nordøstpassagen også blive interessant for andre skibstransporter som eksempelvis containertransporten, hvor A.P. Møller – Mærsk er verdens største.

Teknikken på skibe beregnet til Nordøstpassagen er under hastig udvikling. Det russiske rederi Sovcomflot fremhæver selv, at dets nye LNG-skib, Christophe de Margerie, er et grønt skib, der reducerer brændstofforbruget og dermed C02-udslippet. Jo kortere ture og jo mere brændstofseffektive skibe jo mindre udledning.

Miljøaktivister køber dog ikke dette fremtidens skønmaleri for de nye globale handelsveje. Frygten er, at der skal ske et stort uheld, som risikerer at smadre store dele af den sårbare arktiske natur.

Den kinesiske præsident Xi Jinping fremhævede for nylig under et statsbesøg i Rusland, at Kina med stor glæde vil være med i udviklingen af »The Ice Silk Road,« som Nordøstpassagen kaldes. Hidtil har det været forventet, at Nordøstpassagen for alvor først ville åbne sig op om 10, 20 eller 30 år.

Eksperter på området siger nu, at Nordøstpassagen allerede fra 2020 for alvor vil være en egentlig kommerciel rute, fordi isen vil fortsætte med at smelte.

Set i det lys ser det ud til at præsident Putin har vundet en kommerciel sejr, som han vil kunne udnytte politisk. Dog skal han nok regne med, at miljøorganisationerne skærper deres kamp i tak med den øgede trafik på Nordøstpassagen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *