10 år med Børsen & Bosserne – Mærsk tog toppen

Kan du forestille dig Business-Danmark i efteråret 2027? Nej vel, den er svær. Nogle tror, at vi alle transporteres rundt i førerløse biler – elbiler forstås. Varer bringes ud med droner, robotter har overtaget jobbene i industrien, sat sig på en masse kontorjob i det offentlige, job på advokatkontorer, i pensionskasser, jo nogle håber/frygter endog, at robotter har overtaget nyhedsdækningen i medierne.

Og at borgerløn og kvindekvoter er indført.

Ikke sandt, skrækscenarie eller lykkescenarie. Vælg selv.

Kigger man derimod 10 år tilbage er der anderledes håndgribelige fakta at forholde sig til. Hvad har i grunden været mærkesagerne i dansk erhvervsliv over de seneste 10 år? Med op- og nedture, fyringer og ta’-selv lignende bonusordninger i business-toppen.

For ti år siden etablerede jeg nærværende blog på Berlingske med navnet Børsen & Bosserne, en af de første erhvervsblog i Danmark. I sidste uge lagde jeg indlæg nummer 1000 på bloggen. Hvad talte vi i grunden om i disse ti år – jeg er dykket ned i indlæg og kommentarer.

Et tiår med 1000 indlæg, som har affødt 4500 kommentarer fra interesserede, engagerede læsere. Mange har været enige med mig, mange har været uenige, nogle har ment, at jeg ikke har fattet en brik af noget som helst, og enkelte så perfide i deres kommentarer, at jeg simpelthen har valgt at lukke dem ned. Men de er meget få og kan tælles på een hånd, heldigvis.

Politisk betyder det, at finansen i mange år fremover vil blive holdt i et jerngreb.

Her er ti uprioriterede nedslag, som jeg mener er med til at karakterisere et dramatisk ti-års forløb, som har fyldt godt på Børsen & Bosserne-bloggen.

      –   Finanskrisen. Ingen havde opdaget, at finansen og dermed nogle af de største banker og finanshuse var bygget op som sandslotte. Da bølgen ramte fejede den ikke bare en stor del af de aggressive regionalbanker bort, men skrabede også så voldsomt i storbanken Danske Bank, at staten måtte ind og støtte det fintfølende, men sårbare finansielle system. Den finansielle branche lider fortsat af et kæmpestort imageefterslæb, om end økonomien er kommet på ret køl. Bankerne tjener så meget som aldrig nogensinde før. Mens opgøret med finanstoppens ansvarlige, bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer, ser ud til at fuse ud i ingenting.  Det er problematisk, svært at forstå for menigmand. Politisk betyder det, at finansen i mange år fremover vil blive holdt i et jerngreb.

–   Topcheflønninger. Det lykkedes topcheferne selv og deres bestyrelsesformænd, perfekt sekunderet af head-huntere, at overbevise omverdenen om, at danske topchefer haltede voldsomt efter udlandet. Danske topchefers lønninger er braget i vejret, mens lønninger generelt i samfundet i tiåret har stået stille. Toppen af poppen i erhvervslivet kan i dag årligt hente 30, 40 og 50 mio. kr. hjem i lønposen.  Læg hertil, at der i forbindelse med fusioner, opkøb og børsnoteringer er skruet lønpakker sammen som synes ude af kontrol. I sær personificeret ved Nets-topchefen Bo Nilssons lønpakke til en samlet værdi af mere end en halv mia. kr. Det giver ikke mening.  Dansk erhvervsliv har et forklaringsproblem, når middelmådige ledere også forgyldes, når de selv siger op. Personligt mener jeg, at de bedste topchefer ikke kan købes for dyrt, men når middelmådige og dårlige ledere trækkes med op i ekstreme lønniveauer, så efterlader det frustrationer og mistænksomhed i det samfund, som virksomhederne er en del af.

Mærsk skal genopfinde sig selv og skabe en ny fortælling, hvis Mærsk også i 2027 skal høre til landets absolut største og mest beundrede virksomheder.

     –   Mærsk. Ikke overraskende tog Mærsk-navnet toppen som det absolut mest citerede navn igennem de seneste ti år. Mere end 100 års stabilt lederskab er blevet afløst at hele to store fyringsrunder i toppen på Esplanaden på “blot” 10 år. Og en bestyrelse, som synes at have haft problemer med at styre Mærsk i årene op til Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2012, og en bestyrelse som synes rådvild i de første år derefter. Det har presset Mærsk i defensiven og pludselig kom alt i spil. En historisk opsplitning, senest med frasalg af olien. Flere frasalg er på vej. Det store spørgsmål er, hvordan Mærsk-toppen og Mærsk-familien håndterer det at få halveret forretningsomfanget og reduceret betydningen for samfundet Danmark i løbet af så få år. Mærsk skal genopfinde sig selv og skabe en ny fortælling, hvis Mærsk også i 2027 skal høre til landets absolut største og mest beundrede virksomheder. 

      –   Novo Nordisk. Medicinalkoncernen i Bagsværd overtog rollen som Nordens mest værdifulde selskab. Og bragede i realiteten op blandt de ledende medicinalkoncerner i verden med verdens bedste topchef Lars Rebien Sørensen som personificeringen af Novo Nordisks succes. Men noget gik galt i forbindelse med ledelsesskiftet, og det kiks må en usikker Novo Nordisk-bestyrelse tage på sine skulder. For os her i Danmark var det overraskende, at Novo Nordisk var så sårbar, da priskrigen i USA tog til. Novo Nordisk skal ikke genopfinde sig selv, men spørgsmålet er, om business-Danmarks stolthed kan komme tilbage til tidligere højder med så relativt få “brands” i porteføljen. Det er svært at tro, at Novo Nordisk også i 2027 vil toppe som Nordens mest værdifulde stort set alene med diabetes-produkter på hylderne. 

      –   Skat. Heldigvis har vi i Danmark enorm tillid til det offentlige inddrivelsessystem Skat. Eller rettere, har haft. I de seneste 10-år har skandalerne stået i kø. Tilliden er gået fløjten, og mistilliden til offentlig ledelse generelt har fået et knæk. Nok har vi altid betragtet Skat med en vis skepsis, men grundlæggende har der været stor opbakning i befolkningen. Men trods en af de største offentlige skandaler i mange, mange årtier, synes også her ansvaret at fordufte et eller andet sted i ingenmandsland. På vej til at blive gravet ned i politisk kviksand. En ny fortælling om Skat gør det ikke. Kun mange års stabil og troværdig ledelse.

Det er en bedrift (i Dong), en ledelsesbedrift, som vil gå over i dansk erhvervshistorie. 

      –   Dong. Hvem havde troet, at noget så kedeligt som el i kontakten kunne få flere hundrede tusinde rasende dansk til at demonstrere i gaderne, torpedere en regering, samtidig med, at den pågældende virksomhed, Dong Energy, har foretaget en egentlig turnaround. Dong for ti år siden, og Dong i dag er to væsensforskellige virksomheder. Det er en bedrift, en ledelsesbedrift, som vil gå over i dansk erhvervshistorie. Den store udfordring for Dong, hvis virksomheden også skal være blandt de ypperste i 2027, er at Dong formår at udvikle sig, eksempelvis med solernergiprojekter. 

      –   Vestas. Omstillingsmæssigt er verdens største vindmøllevirksomhed i samme boldgade som Dong. Dog uden den folkelige modstand i gaderne. Men det er og bliver tankevækkende, at man kan sætte en ny formand og en ny direktør (svenske begge to) ind i en kriseramt virksomhed, og så ellers langsomt men sikkert skabe en så succesfuld turn-around på få år. Jeg mener dog stadig, at Ditlev Engels ambitioner og visioner har været helt afgørende for at Vestas og den grønne vindenergi blev kanoniseret op som verdens leder på området. Det kiksede med at styre væksten, og derfor har det nuværende tandempar i Vestas-toppen, Runevad og Nordberg, været lige så afgørende for Vestas’ konsolidering som Ditlev Engel var for væksten i 00’erne. 

      –    Dong Ø & Co. Det er dog ikke kun business-toppen, der har markeret sig på Børsen & Bosserne-bloggen. Parkens tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard har været personificeringen af en karismatisk, stærk personlighed, som har blændet sine omgivelser og skygget for, hvad der var ret og vrang i virksomheden. Det endte med fængsel. Stærke, forførende personligheder har der også været i blandt andet Genan, Hesalight, OW Bunker, Hellerup Finans, Roskilde Bank og Amagerbanken. Måske er der substans i talemåden: “Verden vil bedrages.”

      –     Iværksættere. Plusordet “Iværksætter” er braget igennem lydmuren de seneste 10 år. Selv iværksættere med meget små projekter og meget beskedne indskudsbeløb får masser af plads og beundrende omtale i erhvervsmedierne. Det er ikke “in” at beskrive iværksættere ud fra en kritisk tilgang. De mest succesrige iværksættere har heldigvis været åbne om deres nye rigdom med fortælleglæde og entusiasme. De er blevet rollemodeller – Thorborg, Morten Strunge, Jesper Buch, Tommy Ahlers, Morten Larsen, Claus Kristensen og mange, mange flere. Det er mere end nogensinde tidligere in at være iværksætter. 

Det er sundt og godt, at The Establishment i dansk erhvervsliv får et frækt modspil.

      –     De nye rige milliardærer. Dansk erhvervsliv skaber løbende milliardærer. Mange holder sig skjult ud fra devisen, den-der-lever stille, lever-godt. Mens andre bruger platformen som milliardær – eller næsten milliardær – til at gå i kødet på The Establishment. Saxo Bank-ejerne Lars Seier Christensen og Kim Fournais er de to mest synlige eksponenter på milliardær-oprørerne, som giver fanden i hvad omgivelserne tænker. Mest udpræget Lars Seier. Udover sit politiske engagement, har har tilmed også kastet sig over iværksættervirksomheder og en slags trofæ-investeringer. En anden er Karsten Ree. Ligesom også rigmænd som Lars Tvede, Christian Stadil, Aldo Petersen med flere gerne giver deres besyv med og også gerne optræder med deres rigdom. Jeg vil tro, at vi fremover vil se mange flere af disse meget velhavende erhvervsfolk gå ud i medierne og være ligeglade med, hvad andre tror og tænker.  Det er sundt og godt, at The Establishment i dansk erhvervsliv får et frækt modspil. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *