Nykredit har brug for børsen, men fortællingen halter

Det giver stadig god mening, faktisk kan det vise sig nødvendigt for realkreditkoncernen Nykredit at gå på børsen for at skabe sig et vindue, hvor der kan hentes kapital, hvis eller når næste finanskrise rammer.

Det giver ekstra medvind til kritikerne og store kommunikative udfordringer for Nykredit-ledelsen

Men Nykredit har malet sig op i et hjørne, der gør det sværere og sværere at argumentere for en børsnotering ud fra Nykredits nuværende formkurve. Det giver ekstra medvind til kritikerne og store kommunikative udfordringer for Nykredit-ledelsen.

Topchefen Michael Rasmussen er ellers lykkedes med at øge indtægterne og samtidig banke omkostninger og tab i bund med det resultat, at Nykredit-koncernen kan levere rekordresultater på stribe. Ledelsen og effektiviteten i Nykredit er toptunet. Så vidt så godt. Det ville under normale omstændigheder føre rosende omtale og respekt med sig. Men ikke i Nykredit.

Fortællingen om den nødvendige transformation fra et gensidigt ejet Nykredit til et børsnoteret, aktie- og afkastfokuseret Nykredit er ikke lykkedes. Det falder selvfølgelig tilbage på Nykredit-ledelsen, det er dens ansvar alene. Topchefen Michael Rasmussen, formanden Steffen Kragh og formanden for Nykredits ejere, Nina Smith, Forenet Kredit. Læs den oprindelige børsmeddelelse fra februar 2016 om børsnoteringen her.

Kritikere mener, at Nykredit byder sultne aktionærer ind i realkreditkoncernen til en fest, som låntagerne skal betale. Og sandt er det da også, at bidragssatserne ad flere omgange er sat i vejret. Blandt andet med den begrundelse, at Nykredit har behov for at polstre sig ekstraordinært for at kunne honorere de nye skærpede kapitalkrav fra EU.

Endnu ved vi ikke konkret, hvad disse krav er. Basel-komiteen har barslet i et par år og de endelige anbefalinger til EU er udsat igen og igen. Det tyder på stor uenighed internt i Basel-komiteen. En ekspertgruppe under Erhvervsministeriet har vurderet, at »de største danske institutters samlede kapitalkrav kan stige med i størrelsesordenen 64 til 92 mia.« Lavere end hidtil forventet.

Samtidig tyder alt på, at tidspunktet for, hvornår disse kapitalkrav skal være opfyldt er skudt nogle år frem i tiden, sandsynligvis til 2027. Og hvad betyder det så for Nykredit, som tidligere har sagt, at de kommer til at mangle 15 mia. kr i 2019?

Ja, Nykredit har brug for en kapitalkilde via en børsnotering, men den troværdige fortælling har hidtil kikset

Det tal er der dog nu skabt usikkerhed om. Dels er kravene fra EU (via Basel-anbefalingerne) løsnet noget, dels er indtjeningen i Nykredit højere end tidligere forventet og dels er kravene skubbet længere frem i tiden. Det betyder, at Nykredit, som det ser ud i dag, ikke behøver at gå på børsen for at skaffe kapital her-og-nu. Den kapitalstyrke kan skaffes via den forøgede indtjening med den nuværende ejerstruktur.

Men den globale finansverden er i dag en kompliceret og meget sammenfiltret størrelse. Og det er naivt at forestille sig, at en af Europas største realkreditselskaber fremover kan leve med et bagvedliggende ejerskab, hvor der ikke kan hentes kapital. Hvis eller når den næste finanskrise rammer. Det burde samtidig være en sikkerhed for danske boligkunder, at de også under den næste finanskrise kan være sikre på at kunne finansiere boligkøb i et realkreditselskab som Nykredit.

Man behøver blot at gå tilbage til finanskrisen i 2008/2009, hvor eksempelvis Danske Bank måtte ty til ekstra kapital fra børsmarkedet for at ride stormen under finanskrisen af sig.

Pointen er således, at ja, Nykredit har brug for en kapitalkilde via en børsnotering, men den troværdige fortælling har hidtil kikset.

9 responses to “Nykredit har brug for børsen, men fortællingen halter

  1. “Man behøver blot at gå tilbage til finanskrisen i 2008/2009, hvor eksempelvis Danske Bank måtte ty til ekstra kapital fra børsmarkedet for at ride stormen under finanskrisen af sig.”
    For pokker Jens Christian Hansen. Jeg kan blive så utrolig harm over den fremstilling. Det var jo staten, som kom Danske Bank til undsætning i 2008/2009. Din fortælling halter virkelig også! Den aftale, som den danske stat lavede med pensionskasserne koster danskerne mange mange millioner. Aftalen var, at staten overtalte pensionsbranchen til at låne Danske Bank alle de $, som banken skulle bruge for IKKE at gå konkurs. Til gengæld fik pensionskasserne et yderst favorabelt statslån til en ENORM ekstra-rente.

  2. Jeg er glad for at finanskrisen fremhæves som begrundelse for børsnotering af Nykredit, lad os se på eksemplerne. Lars har nævnt Danske bank, ligeledes kan nævnes Lehmann Brothers, Commerzbank, Forstædernes bank, Vestjysk bank, Roskilde bank, Amager banken. Alle var børsnoterede og havde problemer med kapital, men ingen valgte at hente ny kapital på børsen og hvorfor mon ?

  3. artiklen nævner 3 grunde til ikke at blive børsnoteret – men der er også en 4. Udlånet i Nykredit vil i de kommende år falde såfremt regeringens forslag om at staten overtage boliglån til det almene byggeri vedtages. dermed vil egenkapitalen i % af udlånet automatisk stige. Man kunne tilføje at i en krisetid vil aktierne falde, hvorfor det vil være en dyr og dum løsning af hente kapital på børsen. Det der foregår er røveri ved højlys dag. Ledelsen har fået manøvreret sig op i et hjørne, som de ikke har format til at komme ud af igen

  4. Penge der hentes på børsen i krisetider er dyre…. Derudover overses i artiklen at der nu formentligt kommer en 4. grund til ikke at børsnotere Nykredit, idet toplinien må forventes at blive væsentlig mindre hvis regeringens forslag om nationalisering af lån til almene boliger vedtages. Dermed stiger polstringen automatisk målt i procent.
    Problemet er at ledelsen har manøvreret sig op i et hjørne, hvorfra de ikke magter at finde en udvej

  5. Hvad er der galt med et foreningsejet realkredit institution?

    Hvad er der galt med at være medlem af en forening, hvor mantraet IKKE er at tjene penge, men at sikre medlemmerne de billigste realkreditlån?

    Det er tydeligt at Michael Rasmussen kommer fra bankverdenen, for ovenstående konstellation kan i hans verden, ikke overleve.
    I den Bank verdenen, har man gang på gang set, at det ikke gælder om at tjene penge til kunderne, men om at få størst mulig omsætning / overskud til aktionærerne!

    Efterhånden har ledelsen ikke et eneste relevant argument for at gennemføre denne emission.

    1. ”Vi skal bruge penge for at opfylde kommende Basel IV krav”.

    Disse kapitalkrav er endnu ikke kendt, men ifølge L. Krull, vil Nykredit have opfyldt dette i om 2 år, i kraft af egne overskud. Og om det så skulle tag 5 år, så er det stadigvæk før Basel kommissionens krav.

    2. ”Når – ikke hvis – der kommer en ny finanskrise, har vi brug for at kunne hente ekstern kapital”

    Som nævnt i en tidligere kommentar, er det meget få gange, at et større børsnoteret firma, har hentet penge via en kapital udvidelse, i sådan en situation.
    At det overhovedet skulle være muligt at hente ekstern kapital, mener jeg er en skrøne, som Nykredits ledelse gang på gang, prøver at overbevise omverdenen om.
    Så vidt jeg husker, var kapital markedet fuldstændigt frosset til i 2008, og det bl.a. var én af grundene til, at forskellige lande måtte træde til, og give statslån.
    Nej, pengene er kommet fra staten. Se blot på DB i Danmark og Fannie Mae / Freddie Mac i USA.

    Der er kun én vinder ved en børsnotering, og det er kommende aktionærer.
    De vil forvente en 5-10% forrentning af deres penge og dette kan kun ske ved at hæve bidragssatserne.
    Jeg kan ikke forstå, at Nykredits Repræsentantskabs medlemmer ikke forstår dette, og derfor stemmer NEJ til denne erimission.
    Efterhånden minder situationen mig mere og mere om Roskilde Bank, hvor direktøren i den grad kørte rundt med og forblændede bestyrelsen, uden at nogen greb ind.
    Resultatet kender vi jo alle.

    1. Hvor er jeg dog led ved Nykredits ækle fidus med først at fjerne kundernes ejerskab til kreditforeningen for senere at børsnotere virksomheden. Det for senere at kunne score egne enorme private gevinster indenfor en lille lukket kreds ved at kunne jonglere med – og selv kontrollere pengetanke på milliarder. Sporene skræmmer fra både Tele Danmark og Trygkoncernen hvis bestyrelser stjal ejerskabet fra kunderne.

  6. @Lars H. Nielsen. Inden du helt går i selvsving. Ja, staten var også inde, men det blev jo altså stadig hentet kapital på børsmarkedet for et ganske stort beløb. Staten kom hele sektoren til undsætning, det er problematiske og historisk, men det ændrer jo ikke ved, at Danske Bank også var nødt til at hente risikovillige penge på børsen for at komme igennem krisen.

    @Bo Kønig. Børsadgang er ikke en garanti mod krak og konkurser for finanshuse. Der kan selvfølgelig kun hentes kapital fra børsen, hvis investorerne har tillid til ledelsen og tillid til, at banken igen kommer på fode.

    @ John Tryk. Der er sørme’ ikke noget galt med foreningsejet. Det er fint og godt og været guld værd for Danmark og dansk erhvervsliv i 100 år. Det er en flot historie, men holder den også i fremtiden, hvor især de internationale, finansielle markeder i den grad er bundet sammen. Problemet er derfor, at de internationale kapitalmarkeder er rå kapitalstørrelser, der ikke værdsætter 100 års historie om andelsejet. Nykedit og dets løbende fundingbehov kan ikke leve i en historisk osteklokke. Og hvis Nykredit ikke kan funde sig til de billigste priser, jamen så er der kun een vej, langsom afvikling af Nykredit.

    1. @Jens Chr. Hansen.
      Ja, Nykredit har en flot historie som forening. Og under den sidste finanskrise var Nykredit én af de finansielle firmaer, som ikke blev anset som “safe haven”.

      De danske realkreditobligationer blev jo anset for at være mere sikre end mange landes statsobligationer! Og den status har de efter min overbevisning stadigvæk.
      Det var også én af grundene til, at de danske husejere slap nådigt igennem krisen.
      Så jo, en andelsejet forening kan sagtens overleve i det samfund vi lever i – det beviste Nykredit i 2008.
      Men hvad beviste de børsnoterede finansielle virksomheder?
      At enten krakkede de eller også kunne de kun overleve via statsfinansieret kapital.
      Tag lige et grundigt kig på Fannie May og Freddie Mac, hvis du skulle være i tvivl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *