Kraftig oprydning i Mærsk skaber tvivl om værdier ved opsplitning

Mest af alt ligner det en gigantisk oprydning. Ouverturen til den historiske opsplitning i A.P. Møller – Mærsk, som skal skille forretningsenhederne transport og energi ad i to selvstændige, uafhængige selskaber. Et krav fra børsmarkedet.

I 2016 skar Mærsk-topledelsen i eet hug ni mia. kroner af værdierne i det indtjeningssvage Maersk Drilling (borerigge), og nu kommer så en ekstraordinær nedskrivning på underskudsselskabet Maersk Tankers (produkttankere) med tre mia. kr. Begge disse selskaber er placeret i den division i Mærsk, som er i spil og ventes at resultere i en blanding af frasalg og selvstændige børsnoteringer i 2018.

Foreløbig har topchefen Søren Skou i den grad børsmarkedet med sig. Tilliden til Søren Skou er overordentlig stor. Mærsk-aktien er steget med 60 procent siden Søren Skou overtog det øverste, daglige ansvar for godt og vel et år siden. Set i det perspektiv har Søren Skou & Co. absolut leveret med en forøgelse af børsværdien af Mærsk med omkring 150 mia. kr.

Nuvel, Søren Skou har haft fragtraterne med sig det seneste år, og olieprisen har fundet et stabilt leje, men det er alligevel svært at forstå, at børsmarkedet i dag prisfastsætter Mærsk-gruppen til en værdi, der er 150 mia. kr. højere end for et år siden. I sær på et tidspunkt med så meget usikkerhed.

Noget kunne tyde på, at det hackerangreb, som lagde Mærsk og en række andre globale selskaber ned for nogle måneder siden, midlertidigt har fjernet fokus fra denne opsplitning,

Det må betyde, at der er bygget enorme forventninger ind i børskursen til at Søren Skou – og hans sidemand, Claus Hemmingsen – over det næste år til halvandet kan finde en formel for opsplitningen, der vil dyrke milliarder og atter milliarder frem. Afkastet på den investerede kapital i den nuværende forretning er i hvert fald ganske svag.

Noget kunne tyde på, at det hackerangreb, som lagde Mærsk og en række andre globale selskaber ned for nogle måneder siden, midlertidigt har fjernet fokus fra denne opsplitning, som offentligheden og dermed børsmarkedet sådan set ikke ved noget konkret om. Hvad skal sælges fra, hvad skal børsnoteres osv.?

Det er forståeligt, at Søren Skou personligt har involveret sig meget direkte og kraftigt i dette ødelæggende hackerangreb, som han fortalte det i et interview i Financial Times. Et angreb, som har udstillet svagheden i Mærsks IT-systemer og som kan koste en udgift på op imod to mia. kr.

Men om det så har resulteret i forsinkelser i opsplitningsarbejdet står hen i det uvisse. Det 52 sider lange halvårsregnskab er i hvert fald klinisk renset for kommentarer og opdateringer om opsplitningen. Og det er uvist, om der kommer nyt om opsplitningen i 2017.

Kigger man ind på Mærsks halvårsregnskab er der både plusser og minusser. Søren Skou, som fremover skal være topchef i transport- og logistikdivisionen, har trods hackerangrebet godt styr på containerforretningen ved fortsatte besparelser og effektiviseringer, og vi har endnu ikke det endelige billede af det fremtidige Maersk Line, når det tilkøbte Hamburger Süd kommer med i regnskabstallene. Alt tyder således på, at verdens største containerrederi har styrket sin position.

Mere problematisk er det tidligere ekspansive APM Terminals, som har tabt både volumen og indtjening. Det bliver spændende at følge, hvordan terminalforretningen fremover skal integreres betydeligt stærkere i selve containerforretningen. Også det har børsmarkedet stor tiltro til.

Endelig er der de energirelaterede forretninger som Maersk Oil, Maersk Tankers med flere. Altså den forretningsenhed, som skal skilles ud og splittes op. Det er ikke så overraskende, at både Maersk Supply og Maersk Tankers, som opererer 160 produkttankere, har det svært i et svært marked.

Foreløbig har topteamet Søren Skou og Hagemann Snabe børsmarkedet med sig

Det bliver to forretningsenheder som bliver svære at få en ordentlig pris for, når opsplitningen skal prisfastsættes i 2018. Derfor må man tro, at tanken om at “flytte”  eksempelvis Maersk Tankers op i familieholdingselskabet A.P. Møller Holding er en mulighed. Netop Maersk Tankers fylder meget i Mærsk-familiens selvforståelse. Det var stifteren A.P. Møller, der etablerede Maersk Tankers helt tilbage i 1928. Tanken om at fusionere flere danske produkttankselskaber er næppe heller opgivet.

Finansielt står det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk i denne opbrudstid stærkt. Gælden er absolut håndterbar og cash-flow fortsat ganske flot. Det giver Søren Skou, den nye formand Jim Hagemann Snabe og Mærsk-familien mulighed for en vis tålmodighed med opsplitningen. Men dog kun til en vis grad.

Hvis børsmarkedet på et tidspunkt konstaterer, at der ikke er fremdrift i disse planer eller hvis dele af opsplitningen bliver ændret/aflyst, ja, så kan børstæskene blive alvorlige, også selv om Mærsk-gruppen i disse år nyder godt af 100 års opsparet goodwill på imagekontoen. Mærsk lever i en verden med sårbare forretningsområder, og derfor betyder det overordentlig meget, om der er tillid til, at topledelsen finder den rigtige værktøjskasse frem.

Foreløbig har topteamet Søren Skou og Hagemann Snabe børsmarkedet med sig. Men forventningerne er skruet op, og derfor må det forventes, at Mærsk i hvert fald inden udgangen af 2017 kommer med en konkret og mere præcis opdatering om den opsplitning, som alle går og venter på.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *