Fusionsbølgen i storfinansen er ikke aflyst, blot udsat

Fusionsbølgen blandt banker i Norden er udsat, dog svært at tro, at den er aflyst. Både Nordea og Danske Banker er braget igennem lydmuren ved fusioner og opkøb.

Tidligere Danske Bank-topchef Peter Straarup blev skældt ud for sin ekspansionstrang, men eftertiden vil vise, at det først og fremmest var Straarups offensiv, der bragte Danske Bank med blandt de store banker i Norden – og som banken høster frugterne af i disse år.

Eftertiden vil vise, at det først og fremmest var Straarups offensiv, der bragte Danske Bank med blandt de store banker i Norden – og som banken høster frugterne af i disse år.

Netop konsolideringen i den finansielle sektor har skabt de nuværende finansielt stærke banker i Norden. Så hvorfor stoppe her? Forestil dig Danske Bank uden BG Bank, uden Realkredit Danmark, uden Danica og uden Danske Bank-filialerne i Sverige, Finland og Norge. I så ville Danske Bank ikke engang have regionalstatus, men være reduceret til en national spiller i Danmark.

På samme måde med Nordea, som er en storfusion af banker i Danmark, Finland og Sverige. Nuvel, der er hen ad vejen tabt penge på dette stormagtsspil, men på den lange bane er styrken både hos Nordea og Danske Bank, at de er blevet større og stærkere ved fusioner og opkøb.

Tager man de store historiske briller på vil tidligere bankdirektør i Danske Bank, Peter Straarup, stå som chefarkitekten der skabte storbanken Danske Bank. Netop Straarup fik et ridset eftermæle efter Danske Bank-krisen i 2008/2009, men det ændrer ikke ved, at netop Danske Banks agressive opkøbsiver i 1990’erne og 00’erne i dag er guld værd for bankens aktionærer.

Set i det lys er det svært at tro, at opkøbs- og fusionsbølgen i Norden skulle stoppe her. Nok står bankerne indtjeningsmæssigt stærkt, men alle traditionelle banker er udfordret af nye finansielle aktører, og det man kunne kalde den »finansielle disruption.« Det kræver volumen- og kapitalstyrke i storbankerne.

Megafusioner i bankverdenen står dog ikke lige for døren. Næppe inden for de næste tre-fem år. Banker over en bred kam har pt. ikke travlt med at blive større. Derimod har topcheferne travlt med at effektivisere driften endnu mere (og der er meget mere at hente,) og så ellers smide så meget af balancen som muligt for at lette byrden af de øgede kapitalkrav.

De fire nordiske lande har seks storbanker, som er afgørende for Norge, Finland, Sverige og Danmark. Nordea, Danske Bank, SE Banken, Svenska Handelsbanken, Swedbank og Den Norske Bank sidder på alle fire nordiske markeder meget tungt på de traditionelle bankmarkeder. De alle sammen Too Big to Fail (for store til at krakke) og derfor en del af de såkaldte SIFI-banker. Norge er dog udenfor dette system.

Det interessante er, bankerne selv er ude af den værste finansielle krise siden 1930’erne, mens de omkringliggende samfund endnu lider af følgerne af finanskrisen. Faktisk leverer storbankerne rekordregnskaber på stribe og møder fint målsætningen om et afkast til aktionærerne på 12-13 procent. Det er meget højt i et nulrentesamfund. Flere banker pløjer stort set hele overskuddet i året tilbage til de forgyldte aktionærer.

Set i det lys er det svært at deltage i forargelsen over, at de nye, skærpede såkaldte Basel IV-krav står for døren. Uvist af hvilken grund har det trukket ud med anbefalingerne fra Basel-komiteen, som består af centralbankchefer i EU. Men nu synes niveauet for disse nye kapitalkrav »at ramme« i en størrelsesorden, hvor danske banker skal øge kapitalbufferne med mellem 64 og 92 mia. kr. Det burde være til at klare – eventuelt ved at slække lidt på udbyttet til aktionærerne.

Netop Nordea og dets formand Björn Wahlroos synes at være mest forhippet på at stige på den næste fusionsbølge i finansen

Interessant er det derfor at forsøge at kigge fem, ti, femten år frem i tiden. Hvem gifter sig med hvem i Norden? Og hvad siger lovgiverne til disse stadigt større bankkoncentrationer?

Alle de seks ovennævnte banker kommer til at spille vigtige roller i den kommende konsolidering. Ejermæssigt kan det dog blive en svær nød at knække. Alle seks banker har et værn med en enkelt storaktionær med omkring 20 procent af ejerskabet, så fjendtlige overtagelser har ingen gang på jord.

Nordea har Sampo i Finland, Danske Bank har A.P. Møller Holding, Svenska Handelsbanken har pengetanken Industrivärden, SE Banken har Wallenberg-familien, Swedbank ejes for en stor dels vedkommende af medlemsbankernes fonde og forsikringsselskabet Folksom og i Norge sidder den norske stat på omkring 20 procent af Den Norske Bank. Man må tro, at stærke nationale interesser og stolthed vil spille ind, når den næste fusionsbølge rammer.

Noget lignende talte man også om i forbindelse med tilblivelsen af Nordea. Men man må jo bare sige, at netop Nordea er den største banksucces i Norden set over de seneste 10-15 år. Også selv om Nordea pt. har gerådet sig ud i visse imagemæssige problemer.

Spørger man både banktopchefer, bestyrelsesformænd og storaktionærer i disse seks banker om evt. opkøbs- eller fusionsplaner, vil de ryste afvisende på hovedet med et »ikke aktuelt.« Og jeg er da også overbevist om, at hvis en bank i dag begyndte at tale om opkøb og fusioner, så ville vedkommende bank blive straffet hårdt på børsen. Så den langsigtede strategisnak skal foregå bag gardinerne mellem bankchefer og storaktionærer.

I det spil handler det om ikke at komme for sent ud af starthullerne. Nordea har hidtil forsøgt sig rundt om i Europa, hidtil forgæves. Netop Nordea og dets formand Björn Wahlroos synes at være mest forhippet på at stige på den næste fusionsbølge i finansen.

One response to “Fusionsbølgen i storfinansen er ikke aflyst, blot udsat

  1. Hej JENS CHR. HANSEN.

    Jeg er Job kele kele, og lige nu er jeg igang med at skriv en bog der bliver trykket ud om 3 uger. & som Der består af tips og informationer om hvordan man bliver en god far og opfostre et godt barn som single mænd \ fyr eller i forhold. Bogens pris 50kr, plus forsendelse. skrevet på engelsk så alle over hele verden kan købe den. Læse og forstå. Bogen indeholder en masse spænende tips og informationer og forældre venligt billede der guider dig igennem beskrivelserne om hvad du skal gøre for at giv dit barn det bedste opvækst.

    jeg har reklameret for bogen over Facebook gruppe åbne og lukket sider
    og har modtaget en masse positivt respons til emnet og bogen jeg skal til at udgiv.
    Flere unge efter spørg om bogen, og deler mit opslag frivilligt styrtende rundt med deres venner og familier og skriver alle sammen at de venter spændt på bogens udgivelse.

    i grunden af jeg oplever så mange god respons og positiv feedback til bogen har jeg fået mod på at efter spørg om 50. tusind kr.- sponsorpenge som støtte til at hjælpe mig med at få trykke nogle antal kopier af bogen der med store forventninger styrtende bliver solgt ud af til super glæde og positiv ældre og unge Kunder.

    er det noget du vil overveje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *