Business-topper lukker sig sammen om sig selv i lønspørgsmål

Det er ligesom med vejret, alle taler om det, men ingen gør noget ved det, som den amerikanske forfatter Mark Twain engang udtrykte det. Sådan er det også med topcheflønninger. Mange taler om, at de voldsomt stigende cheflønninger og dermed stigende ulighed er et problem, men ingen har rigtig lyst til at gøre noget ved det.

Og dem, der kunne eller burde gøre noget sidder ofte selv med muligheden for at få del i kagen, så hvorfor ødelægge det for sig selv. Der er tale om et lukket system, hvor topcheferne belønner og begunstiger hinanden. Samlet set med det resultat, at lønningerne skrues opad, ikke fordi afkastet eller økonomien altid giver grundlag for det, men ganske enkelt fordi man kan.

Der er ikke nogen, der brokker sig. Sådan har det i hvert fald hidtil været.

Derfor kunne man forestille sig, at bestyrelserne skarpere end det sker i dag, faktuelt bør kunne begrunde topchefens løn. Lovgivning bør for alt i verden undgås

Men oprøret mod de vildt stigende lønninger breder sig. Og begyndende »trusler« fra politikere, også borgerlige politikere som den konservative engelske premierminister Theresa May, risikerer i sidste ende at kunne ende med lovgivning på området. Det vil være et eklatant nederlag. Det dur ikke, at politikerne skal lovgive for aflønninger til toppen i det private erhvervsliv. Derfor bør erhvervslivet selv være med til at skabe fornuft og gennemsigtighed på dette område.

Her spiller bestyrelserne og ejerne, herunder ikke mindst pensionskasserne, en betydelig rolle. Bestyrelserne er imidlertid immune over for kritik udefra. Tænk bare på skandalesagerne i Nets, PostNord, TDC og en række andre sager, hvor toppen er blevet forgyldt, selv om resultaterne har været dårlige.

Dagbladet Information har regnet på, hvor mange dage en topchef i C20-selskaberne skal arbejde for at have det samme som en gennemsnitsdansker. Typisk under en uges arbejde. I England har man begrebet »Fat Cat Wednesday« som udtryk for dagen, hvor top 100-bosserne har tjent en gennemsnitsarbejders årsløn. I år var det den 4. januar.

Bestyrelsesformand i Lundbeck, Lars Rasmussen, kan ikke se noget problem. Til Information kommer han med det klassiske svar om, at Lundbeck-bestyrelsen har måttet op med den store pung for »aflønne på markedsniveau .. da dette ses som en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde de bedst egnede medarbejdere.«

Det samme siger alle bestyrelsesformænd i erhvervslivet, også i de selskaber, hvor det går dårligt. Man kan få den mistanke, at Lars Rasmussen selv er interesseret i at få presset lønningerne op, eftersom han som topchef i Coloplast har en stor personlig interesse i, at lønningerne generelt i toppen får nogle nøk opad.

Enkelte pensionskasser er begyndt at røre på sig, foreløbig meget behersket. Den nye ATP-chef Christian Hyldahl har ladet forstå, at der altså er en øvre grænse, men hvor den ligger svæver i det uvisse. Dog siger ATP-chefen om de vilde lønninger i Nets: »Man kunne godt have nøjedes med mindre.«

Denne stilfærdige kritik blev dog overraskende ikke luftet på den netop afholdte generalforsamling i Nets. Så meget for det aktive ejerskab.

Som jeg ser det er pointen ikke, at nogle topchefer får meget høje lønninger, kvalitet koster. Problemet er, at alle, også de middelmådige og de dårlige topchefer, trækkes med op i et niveau, hvor det ikke giver mening. Derfor kunne man forestille sig, at bestyrelserne skarpere end det sker i dag, faktuelt bør kunne begrunde topchefens løn.

Lovgivning på området bør for alt i verden undgås.

3 responses to “Business-topper lukker sig sammen om sig selv i lønspørgsmål

  1. Kære Jens Chr. Hansen tak for et godt indlæg,

    Du skriver blandt andet:

    Her spiller bestyrelserne og ejerne, herunder ikke mindst pensionskasserne, en betydelig rolle.
    Bestyrelserne er imidlertid immune over for kritik udefra. Tænk bare på skandalesagerne i Nets,
    PostNord, TDC og en række andre sager, hvor toppen er blevet forgyldt, selv om resultaterne har været dårlige.

    Det er jeg helt enig i og der bør gøres noget ved dette.
    Hvor der er dårlig drift og hvor det er tydeligt at ledelsen har sovet i timen,
    Bør det naturligvis have konsekvenser.

    Men man bør ikke røre topcheflønninger hvor der skabes gode resultater.

    Bestyrelses honorarer trænger generelt til et service eftersyn,
    Men man må naturligvis lade ansvaret indgå i overvejelserne.

    Uden art nævne navne vil man kunne konstaterer at der udbetales exorbitante honorarer i bestyrelses vederlag,i mange danske selskaber,
    det tager kun et øjeblik at så det op.

    Det kunne være medvirkende til at bestyrelsen ikke mener at de skal gribe ind når ledelsen er mindre god.

    Men god ledelse koster penge.

    Dårlig ledelse skal ikke accepteres.

    Men hvordan løses denne udfordring uden der går jantelov i det,
    jeg mener at det løses åbenhed ved du og andre journalister bliver ved at skrive om det.

  2. Pensionskasserne tjah… Ledelsen er også her fedtet ind i den samme økonomiske elite. Der er jo ingen grund til at skide i egen rede. Hvis der skal komme et pres fra pensionsselskaberne, skal presset komme nedefra – fra medlemmerne.

Skriv et svar til Anne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *