Hvidvasksager gør banker politisk sårbare

Kriminelle opererer til stadighed hestehoveder foran dem, der skal afsløre grænseoverskridende svindel. Det er lettere at begå økonomisk kriminalitet end at bevise økonomisk kriminalitet og få domfældt de kriminelle. De kriminelle pengemænd slører sporene ved at sende store penge et par gange rundt om jorden, og i det spil er de nationale politimyndigheder (i Danmark bagmandspolitiet) håbløst bagefter.

Derfor er det så afgørende at bankerne spiller med i kampen mod hvidvaskning. Hidtil åbenbart uden den store succes.

Egentlig har vi gået og troet, at vi i Norden var blandt Guds bedste børn, når det handler om at mindske og bekæmpe korruption, bestikkelse, hvidvaskning og hvad der ellers findes af svindel og humbug, men nu viser de seneste afsløringer, som Berlingske bringer tirsdag, at de største nordiske banker alt for længe har negligeret deres ansvar i den svære bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Moldova-skandalen vil uvægerligt presse bankerne tilbage i defensiven og politikerne i offensiven med nye skrappere krav til bankerne. Bankerne har med hvidvasksagerne gjort sig politisk sårbare.

To af de største på hjemlig grund, Danske Bank og Nordea, har indtil for nylig alt for villigt været brugbare redskaber for hvidvaskerne. Det er ikke småbeløb, milliarder af kroner er vasket hvide igennem danske banker. Danske Bank lægger sig fladt ned, erkender, at storbanken ikke har gjort det godt nok, og topchefen Thomas Borgen stiller selv op som øverste ansvarlige og lover bod og bedring. Det må komme an på en prøve.

Nordea derimod er noget mere tilbageholdende og kommer med et diffust svar om, at bekæmpelse af hvidvask tages alvorligt og at der er strammet op. En vag udmelding, måske i håb om at stormen driver over.

Hm, det er svært at tro på, at alvoren er gået op for bankerne. Som privat virksomhed skal selvfølgelig også banker have et stærkt fokus på omkostningerne, og det er naivt at tro, at man med nok så meget kontrol og compliance fuldstændig kan komme den ødelæggende pengehvidvaskning til livs. Men hvis bankerne ikke meget mere ansvarligt og aktivt spiller med i kampen for at begrænse hvidvask, så er den kamp tabt på forhånd.

Derfor er de senere års udmeldinger fra eksempelvis Nordea-formanden Björn Wahlroos ikke betryggende. Netop Nordea har fået flere bøder for mangler på hvidvaskområdet, både i Danmark og i Sverige, og Finanstilsynet har meldt Danske Bank og Nordea til bagmandspolitiet.

Nordea-formanden har aldrig lagt skjul på sin irritation over de markant stigende udgifter til compliance (den interne kontrolfunktion.) Således sagde han for nogle år siden sådan:. »Det er blevet umuligt at åbne en bank, for hvis du sætter to personer til at handle i et lokale, skal der sidde 50 personer i rummet ved siden af til at dokumentere det. I Nordea har vi 900 personer ansat til at håndtere kravene.”

Det er svært for de 30.000 ansatte i Nordea ikke at opfatte en sådan udmelding som et klart signal om, at kontrolfunktionerne skal reduceres mest muligt.

Efter Panama-skandalen, Lux-leaks og nu senest Moldova-skandalen er bankerne igen kommet i bad-standing. Det påvirker imaget generelt for banksektoren og de involverede banker i særdeleshed, og disse sager gør det lettere og ligefrem nødvendigt for politikerne at stramme grebet om banksektoren. Ikke bare på hvidvaskområdet med generelt for bankerne. Det bør bankerne være bevidste om.

Brian Mikkelsen kom ellers straks efter at være udpeget som ny erhvervsminister med denne udmelding:  “Jeg kommer med nyt politisk budskab om at omfavne bankerne. Nu skal mobningen af bankerne stoppe,” lød det glade budskab i TV2 Business. Det er stærkt tvivlsomt om der er politisk opbakning til ligefrem at omfavne bankerne.

Selv om der ikke er en direkte sammenhæng i bankerne mellem mangler på hvidvaskområdet og eksempelvis skrappere kapitalkrav, så vil Moldova-skandalen uvægerligt presse bankerne tilbage i defensiven og politikerne i offensiven med nye skrappere krav til bankerne. Bankerne har med hvidvasksagerne gjort sig politisk sårbare. Og nu tales der om markante stramninger med mulighed for at gøre bankdirektørerne personligt ansvarlige.

Finanstilsynet har igennem flere år talt dunder om bankernes mangler for at begrænse omfanget af hvidvask. Ikke mindst med den tidligere direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard. Han skiftede i 2015 kasket og blev direktør for bankernes lobbyorganisation FinansDanmark, og derfor må man formode, at Ulrik Nødgaard bedre end så mange andre kan overbevise sine medlemsbanker om, at bekæmpelse af hvidvask er en opgave bankerne skal tage betydelige mere alvorligt end hidtil.

 

 

 

 

 

 

 

One response to “Hvidvasksager gør banker politisk sårbare

  1. Der er kun én grund til at man føler sig ubehageligt til mode ved at offentliggøre overfor myndighederne hvad man laver på sin bank-konto – og det er at myndighederne meget ofte laver graverende fejl, f.eks. skattevæsenet laver graverende fejl – antager at man skylder dem penge uden at man gør det – og så er det altså bedst at have sine konti med sikre skot nede overfor myndighederne.

    HVIS man nu forestillede sig, at der ganske enkelt var låg på hvor meget man kan overføre dagligt, ugentligt, 2-ugentligt, månedligt, kvartalsvis, halvårligt og årligt og 2-årligt og 5-årligt, uden at myndighederne får smækket et konto-udtog på bordet næste morgen, så kunne man jo forestille sig at grænserne lå således her:

    Dagligt kan man så overføre f.eks. USD 3 M
    Ugentligt kan man overføre f.eks. USD 5 M
    2-ugentligt kan man overføre f.eks. USD 8 M
    Månedligt kan man så overføre måske USD 13 M
    kvartalsvis kunne man måske overføre USD 21 M
    Halvårligt kunne man måske overføre USD 34 M
    Helårligt kunne man måske overføre USD 55 M
    2-årligt kunne man måske overføre USD 89 M
    5-årligt kunne man måske overføre USD 144 M

    Hele formålet med denne lidt detaljerede parade af numre ville være at myndighederne ikke ville blive hidkaldt i tide og utide, mens, hvis ovenstående rammer bliver overskredet i indgående eller udgående retning, så lander kontoudtoget for det seneste år hos skattevæsenet eller bagmandspolitiet for lige at blive gået igennem.

    Hvis ovenstående beløbsgrænser (eller tilsvarende fremgangsmåde, der successivt reducerer det periodiske beløb der kan overføres akkumuleret) fastlægges og tvinges proppet ind i alle bank-systemer – ligesom f.eks. Saban-Oxley og lignende regler – ja, så får bagmandspoliti og skattevæsen et værktøj der kan hjælpe dem med at afsløre hvidvasknings-forsøg.

    På tilsvarende vis skal CVR-registeret anvendes til at finde ud af hvem der ejer hvilke firmaer, og på simpleste vis skal hierarkiet af ejerskaber opgøres sådan at ovenstående beløbsgrænser nu anvendes på hierarkiet. Derved vil en person, der kontrollerer måske 190 virksomheder, få opsummeret sine daglige, ugentlige, månedlige osv. beløb, og hvis disse overskrider måske samme eller andre grænser – ja, så sendes der et kontoudtog til undersøgelse og granskning.

    Der bør ske en justering af disse beløbs-grænser, sådan at man fanger de rigtige fisk. Dette kan let gøres, på den måde at efterforskerne selv, sætter grænserne!! Det betyder at enhver bank skal have et interface sådan at efterforskere på linie med andre transaktioner kan anvende databasen i bankerne til efterforskning, men sådan at de kun får de resultater ud, der matcher på de betingelser de sætter op.

    Således kan en fisk, som måske i individuelle sammenhænge ikke ser ud til at være noget – vise sig – via CVR-registerets hierarki kunne vise sig at overskride grænserne med flere længder, og dermed påkalde sig granskning.

    Det er utroligt at man ikke kan se nogle politikere eller forretningsfolk simpelthen stille krav om at nu skal der fandme til at ske noget konkret, som altså gør at vi kan få sat en prop i det store hvidvasknings-røvhul.

Skriv et svar til David Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *