Brøndby og FCK spiller i hver sin liga

Nyklassikeren, Københavner-derbyet, Slaget om København eller The New Firm – kært barn har mange navne. Fodboldbraget mellem landets to største fodboldklubber FCK og Brøndby hypes altid op til det helt store. Masser af tilskuere, masser af TV-optakter og tilsvarende nedlæg. Drama og stærke følelser for alle pengene. Som regel tætte opgør på grønsværen.

Det er det sportslige. Kommer det derimod til det økonomiske, spiller disse to klubber ikke i samme liga. FCK, som er en del af Parken Sport & Entertainment-koncernen, er milevidt foran Brøndby, ikke mindst efter Champions League-indtægterne i 2016. Der er imidlertid overraskende stor forskel, og det tyder på, at Brøndby langt fra får udnyttet sin brandværdi på samme måde som FCK. Det kunne tyde på et ledelsesproblem på vestegnen.

Overraskende al den stund, at Brøndby faktisk har større TV-tiltrækningskraft end FCK. Ingen tvivl om, at den kaotiske fortid fortsat spøger i Brøndby, at Brøndby fortsat er i en slags oprydningsfase, men den nuværende ledelse og hovedaktionæren Jan Bech Andersen må spørge sig selv, om Brøndby-folket gør det godt nok, ganske enkelt. Og svaret? Det blæser foreløbig i vinden.

Brøndby har netop sendt sit 2016-regnskab på gaden. Ikke opmuntrende læsning. Underskud igen-igen, underskud så langt øjet rækker bagud, og fortsat forventet underskud også i 2017. Nuvel, Brøndby-ledelsen vil sige, at de følger en vedtaget strategiplan frem mod 2024, men ærlig talt Brøndby; er det godt nok, hvad ledelsen foreløbig har opnået? Er ambitionerne ikke større? Det skal med, at Brøndby var konkurstruet for ikke længe siden, det gør selvfølgelig en virksomhed gældsforskrækket, men det virker som om, ledelsen har været mere fokuseret på at få nedbragt gæld end at få sat nye, ambitiøse skibe i søen. Enten fordi ledelsen ikke har turdet eller fordi, der ikke har været økonomisk opbakning til det.

Brøndby fremhæver i sit 2016-regnskab, at den børsnoterede virksomhed nu er gældfri. Fint nok. Men i en tid, hvor gæld stort set ikke koster noget, bør Brøndby-folket spørge sig selv, om gældsafvikling skal stå over alt andet i virksomheden.

2016 endte med et underskud på bundlinjen på 32 mio. kr. Der forventes et underskud i 2017 på mellem 10-20 mio. kr., og som Brøndby-ledelsen selv skriver i regnskabet, så vil de senere års mange underskud skattemæssigt ikke kunne udnyttes i fremtidige overskud. Ganske enkelt fordi Brøndby fortsat kører med underskud. Og så er der endda indregnet transferindtægter i 2017 på 15 mio. kr.

Dykker man ned i Brøndby-regnskabet er der flere tegn på, at udviklingen står stille, i hvert fald økonomisk. Indtægtssiden med entre-og TV-indtægter, sponsorindtægter, merchandise-indtægter og salg på stadion udvikler sig ikke. Og det selv om Brøndby aktuelt ligger på en sikker andenplads i superligaen, har spillet europæiske fodbold og TV-seerne foretrækker Brøndby-kampe. Brøndby-hypen i medierne er fortsat kolossal stor, men udnyttelsen af denne brandværdi lader vente på sig. Og der er åbenbart ikke megen bedring at spore i 2017.

Hopper man så fra Brøndby til Parken-økonomien viser der sig et markant andet billede. En direkte sammenligning mellem FCK og Brøndby er ikke mulig, eftersom FCK er en del af en større koncern. Men de seneste, markante forbedringer i Parken-regnskabet kommer altovervejende fra fodboldforretningen. Parken kommer med sit 2016-regnskab den 20. marts 2017, men har tidligere skitseret en omsætning for 2016 i størrelsesorden 1,4-1,45 mia. kr. og et før skat overskud på mellem 225-250 mio. kr.

Parkens økonomiske overlegenhed viser sig ved, at virksomheden nu har råd til at tage den længe ventede nedskrivning af goodwill på fitness-aktiviterne med 120 mio. kr. Denne nedskrivning har ikke likviditetsmæssig betydning, men reducerer selvfølgelig egenkapitalen med disse 120 mio. kr. Dette indhug i egenkapitalen mere end opvejes dog at årets overskud, og det vil sige, at Parken kommer markant styrket ud af 2016.

Mens Brøndby således har haft al fokus på, at få gælden ud af verden, så øgede Parken (samlet set) sin gæld i løbet af 2015. Tal for den rentebærende gæld i 2016 er endnu ikke offentliggjort. Med det store overskud må det dog forventes, at gælden er bragt ned i 2016 til et niveau omkring 1,1 mia. kr. fra 1,2 mia. kr. ved udgangen af 2015.

En direkte sammenligning af gældsposterne i henholdsvis Brøndby og Parken er dog svær, eftersom en betydelig del af Parkens gæld er bundet op på ejendomme og dermed faste værdier. Det er ikke desto mindre tankevækkende, at disse to børsnoterede virksomheder kører med så vidt forskellige strategier på det økonomiske område.

Tager man de store historiske briller på, må man sige, at de to personligheder, henholdsvis Per Bjerregaard i Brøndby og Flemming “Don Ø” Østergaard i Parken/FCK så rigtigt, da de hver i sær – dog på forskellig måde – forsøgte at skabe en stabil, langtidsholdbar fodboldforretning ved at koble den usikre fodbolddel op på mere sikre forretningsområder som eks. ejendomme. Ingen af dem lykkedes dog at fuldføre projektet. Lidt forenklet sagt kom deres personligheder til at stå i vejen for den nødvendige tilretning og tilpasning til virkelighedens verden.

Det er nu i vid udstrækning lykkedes i Parken med den i offentligheden ukendte Parken-direktør Anders Hørsholt, som altså pt. er en af successerne i dansk erhvervsliv. Han har fået skabt stabilitet ind i foretagendet uden at slække på den nødvendige ambitiøse strategi for fodboldforretningen i Parken. Det samme kan ikke siges om Brøndby.

Jan Bech Andersen er idag mere mæcen end investor i Brøndby. Foreløbig er det lykkedes at skabe ro om Brøndby, og det er forståeligt, at han ikke har lyst til at kaste flere millioner i Brøndby end højst nødvendigt, men skal Brøndby-forretningen op og matche Parken/FCK-forretningen, skal der en anderledes ambitiøs plan på bordet på vestegnen. Og det er ikke noget, der tyder på, at der foreløbig vælter mange og store, nye penge ind i Brøndby.

Set i det perspektiv kan Parken/FCK stille og roligt køre den hjemlige liga hjem år efter år, og i stedet for at koncentrere sig om superligaen, kan FCK-folket koncentrere sig om Europa. Der hvor de store penge er. Brøndbys ambition om top-fem placeringer i Danmark kaster derimod ikke mange penge af sig.

Jeg skrev for et par måneder siden et blogindlæg om, at Jan Bech Andersen i heldigste fald måske i 2017 kunne begynde at ane Brøndby som en profitabel forretning. Det bliver næppe tilfældet. Det er i den grad et langtidsprojekt.

Økonomisk spiller FCK og Brøndby i to meget forskellige ligaer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3 responses to “Brøndby og FCK spiller i hver sin liga

  1. Synes du mangler at forholde dig at hvad der sker hvis FCK hverken kvalificere sig til CL eller EL..altså trækker 300m ud af brutto-fortjenesten.
    Du kan evt kigge på 2015 regnskabet…
    Det er jo de penge som gør at de er i en anden liga.
    Fint nok de har et badeland og et fitnesscenter, men de gynger og karruseller løber stort kun lige rundt..det er CLs gigantiske trøstepræmier der udledes til alle der er med, som gør forskellen.
    Kvalificere begge klubber sig til EL i år, er overskuddet formodenlig tæt på ens i de to klubber..

  2. Og kig evt på den øgede konkurrence-situation Parken og badelandet står overfor.
    Royal Arena er åbnet i ørestaden, de skal altså ikke have en ny græsplæne til en million hver gang der har været koncert, der er motorvej, parkeringspladser metro, ordentlig lyd osv..mon ikke det tager flødeskummet af FCKs koncert-forretning?
    Og i 2020 åbner verdens største badeland i høje taastrup..mon ikke det bliver svært at lokke folk langt ned på lolland for en tur i svømmeren efterfølgende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *