Frygten for en ny finanskrise risikerer at dræbe mindre banker

På ti år har finanskrisen og dens eftervirkninger visket halvdelen af de selvstændige pengeinstitutter bort fra Danmarkskortet. De 145 pengehuse i 2007 er i dag reduceret til 72, og det er naivt at tro, at denne konsolidering af finansbranchen ikke fortsætter over de næste år.

Forrest i skudlinjen står de små og mellemstore banker. Mange af disse er ved at blive hægtet af og får svært ved at klare de fortsat skærpede krav til kapitalbuffere.

Politikere og tilsynsmyndigheder, ikke bare i Danmark men i hele Europa, frygter en ny finanskrise, hvor skatteborgerne direkte eller indirekte tvinges til at støtte op om banksektoren. Det må ikke ske. Holdningen er, at sektoren skal kunne rydde op efter sig selv, og derfor skal et pengeinstitut fremover have så meget kapital i kælderen, at den pågældende bank kan afvikles på en måde, så den i praksis rydder op efter selv, altså betaler sin egen begravelse. Uden tab for hverken staten eller indlånskunderne.

Det vil sige, at hver enkelt bank skal have en troværdig afviklingsplan liggende i skuffen. Internt i sektoren hedder det NEP-krav til afviklingsmodel. NEP står for NedskrivningsEgnedePassiver, og handler i praksis om hvor meget kapital den enkelte bank skal have liggende som buffere således, at ingen kunder får tab på indlån, garantier og lignende.

Mest overraskende er nok Nationalbankdirektør Lars Rohdes afvisning af de hårde krav

Der er en masse finansiel teknik i disse beregninger, men i korthed handler det om, at de fire store SIFI-banker, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank (Nordea er også en SIFI men i dag under svenske lovgivning) kan hente penge til de nødvendige buffere på de internationale kapitalmarkeder. Det kan de små og mellemstore banker ikke. De må enten tjene pengene selv, droppe eller reducere udbyttet eller på anden måde styrke sig finansielt på den hårde måde. Det er det, som nogle har kaldt en skævvridning af bankmarkedet. Dde små og mellemstore banker står valget mellem pest og kolera.

Og hvad har det så helt konkret af konsekvens for aktionærer og indlånskunder i de små og mellemstore banker? Frygten er, at bankaktionærer dropper aktier i små og mellemstore banker uden betydende udbytte samt at indlånskunder med indskud på over de indskydergaranterede 750.000 kroner søger bort fra de små og mellemstore (usikre) banker over mod de store (sikre) banker.

Det er Finanstilsynet, der har det store ord at skulle have sagt i forbindelse med disse nye NEP-regler og dermed krav til kapital ved nedlukning af banker. Tilsynet udsendte i januar 2017 et oplæg om det svære men overordentligt vedkommende tema. I februar kom tilsynet lidt mere kød på med »Diskussionspapir om afviklingsstrategier og NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter,« og for få dage siden meddelte tilsynet, at der var indkommet ni høringssvar på tilsynets foreløbige udmeldinger. Ikke megen opbakning herfra til tilsynsdirektør Jesper Bergs linje.

Mest overraskende er nok Nationalbankdirektør Lars Rohdes afvisning af de hårde krav fra tilsynet til de små og mellemstore pengeinstitutter. »Finanstilsynets forslag til NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter synes unødigt byrdefulde og garanterer alligevel ikke de
simple kreditorer (blandt andet indskyderne, red.), lyder således svaret fra Lars Rohde. Han mener, at man godt kan køre med to forskellige krav til afviklinger af de store SIFi-banker og de små og mellemstore banker. Ud fra holdningen om, at krakelerer en stor SIFI-bank så vil hele det finansielle system i Danmark blive rystet, mens det ikke vil være tilfældet, hvis et af de mindre pengeinstitutter bukker under.

Også bankerne selv er imod, det var i højere grad ventet. De to brancheforeninger FinansDanmark og Lokale Pengeinstitutter »stiller sig særdeles kritiske« – til tilsynets foreløbig udkast. Og kalder det en overimplementering af de forventede kommende krav fra EU.

Lidt forenklet sagt skal han (tilsynschef Jesper Berg) selv lave de regler, som han fremover skal bruge til at lukke en dårlig bank med

Den store balanceakt handler således om at sikre bankerne lige præcis så tilpas, at hverken skatteydere eller indlånskunder skal have penge op af lommen ved en nedlukning af banken. Og på den anden side hensynet til, at en bank ikke snøres så meget til af krav og regler, at bankerne bliver handlingslammende og dermed så risikoskræmte, at de ikke længere tør låne penge ud til vækst. Altså frygten for den berømmede kreditklemme.

Tilsynsdirektør Jesper Berg vurderer, at omkring halvdelen af de små og mellemstore pengeinstitutter i dag vil kunne leve op til de skitserede, strammere kapitalkrav. Med en tilføjelse om, at en række af de øvrige udfordrede banker vil kunne leve op til de skærpede krav, hvis disse banker blot holder igen med udbyttebetalingen til aktionærerne.

Denne diskussion handler om meget mere end blot finanstekniske regler. I bund og grund handler det om overlevelse for en række lokale banker med hvad det kan få af konsekvenser for kreditgivningen lokalt og dermed af konsekvenser for lokalsamfundene, hvis den lokale må lukke ned.

Foreløbig er politikerne overraskende tavse i dette spørgsmål. Erhvervsminister Brian Mikkelsen har forsøgt sig med (en foreløbig ukonkret) udmelding om, at nu må stramningerne over for finansen ikke tage overhånd, mens de øvrige politikere forsøger at kigge den anden vej.

Skal man således tolke den politiske reaktion så er frygten for en ny finanskrise pt. noget større end frygten for endnu en halvering eller mere af antallet af selvstændige banker i Danmark.

Det er tilsynsdirektør Jesper Berg, der sidder med ansvaret. Lidt forenklet sagt skal han selv lave de regler, som han fremover skal bruge til at lukke en dårlig bank med. Og her må man tro, at førsteprioriteten er »aldrig mere en finanskrise som den i 2008,« mens anden, tredje og fjerdeprioriteten handler om hensynet til lokalsamfundene, kreditvilligheden og den økonomiske vækst.

One response to “Frygten for en ny finanskrise risikerer at dræbe mindre banker

  1. Hvis jeg ellers forstår Nationalbankens synpunkt korrekt, så vil man i realiteten lade nødlidende små og mellemstore pengeinstitutter gå konkurs, hvilket på den ene side vil betyde et større potentielt tab for almindelige kreditorer, men til gengæld slipper disse pengeinstituttet altså for at polstre sig med “nedskrivningsegnede passiver”, som må antages at være noget dyrere end almindelig funding. Almindelig økonomisk teori ville vel tilsige, at hvis “bufferen” er relativt lavere end i store institutter, vil kreditorerne kræve en højere risikopræmie, så spørgsmålet er, hvad disse små og mellemstore institutter i den sidste ende vil spare.

    Set fra sidelinjen burde Finanstilsynet begynde at stramme op helt andre steder, da bestyrelsen og direktionen i mange små og mellemstore pengeinstitutter slet og ret er uduelige. Det seneste eksempel er Danske Andelskassers Bank, som i forbindelse med deres årsrapport for 2016, fik bildt samtlige danske erhvervsjournalister ind, at banken havde foretaget en turn-around og havde realiseret et historisk resultat på 50 mio. kr. Ingen journalister har tilsyneladende følt noget behov for at slå efter i bankens årsrapport, for så ville de straks opdage, at bankens nettoresultat for 2016 landede på skallede 12,4 mio. kr. , hvilket svarer til en egenkapitalforretning efter skat på under 2% (!). Men igen, hvis sådanne kedelige fakta, kan ødelægge en god historie om, at Danske Andelskassers Bank nu har styr på tingene, er der jo ingen grund til at hvirvle alt for meget støv op :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *