Aktivt ejerskab kan (også) kræve brutalitet

Danmarks ikoniske virksomheder har skiftet ud på topposterne som aldrig nogensinde før. Nogle mere yndefuldt end andre. Timingen af disse skift er afgørende for den enkelte topchefs eftermæle. Nok kan en stor pose penge lindre på eventuelle efterveer, men forfængeligheden, stoltheden hos disse ledere i business-verdenen er tårnhøj. Selvfølgelig. Ellers var de ikke strøget helt til tops.

De mest dramatiske skift er sket i A.P. Møller – Mærsk. Formanden siden 2003, Michael Pram Rasmussen, forlader Mærsk ved generalforsamlingen i marts 2017 for at overlade posten til Jim Hagemann Snabe. Nu fortæller Pram Ramussen til Berlingske Business, at han var klar til at gå allerede for to år siden. Men at familien med Ane Uggla i spidsen overtalte ham til at tage en runde mere på to år.

Det aktive ejerskab kan (også) indebære behovet for en vis brutalitet. Det kræver i hvert fald forudseenhed.

Det er opsigtsvækkende, og det stiller uvægerligt det aktive ejerskab i et kritisk lys. Noget tyder på, at Mærsk-familien ikke havde en afløser på plads for to år siden, da Pram Rasmussen angiveligt følte at have udtjent sin værnepligt som Mærsk-formand. De seneste to år hører til de mest dramatiske år i Mærsk i nyere tid og derfor bliver Prams afgang i Mærsk mudret. Mærsk er hårdt ramt på alle forretningsområder på samme tid, og det har ført til det største underskud nogensinde i Mærsk.

Samtidig har pres udefra (fra investorer) betydet, at der er iværksat en revolution på Esplanaden med opsplitning, nytænkning og dermed en anderledes måde at se ind i fremtiden på. Det kan virke som en defensiv reaktion, frem for offensiv langtidsplanlægning.

For personen Pram bliver de sidste to år således to år for mange. Det vidner om en berøringsangsthed fra ejernes side. Pram selv måtte i sit sidste formandsår oven i købet fyre den topchef, nemlig Nils Smedegaard Andersen, som må siges at have udført præcis den opgave, som bestyrelsen stillede ham. Nemlig fokusering på de kendte forretningsområder samt et pres på omkostningerne for at effektivisere driften på en måde, så eksempelvis Maersk Line kunne fremstå som verdens mest effektive containerrederi.

Det er lykkedes. Alligevel blev Smedegaard fyret, og det vidner om for lang tids rådvildhed både i bestyrelsen, men i høj grad også hos ejerne.

Rådvildhed og berøringsangst synes der også at have været i Novo-familien. Både Novo Nordisk og Novozymes har tabt fart. Set i det lys kom formanden i Novozymes, Henrik Gürtler, til at sidde for længe. I Novo Nordisk blev Lars Rebien Sørensens exit også mudret. Igen må man stille spørgsmål til bestyrelsens og dermed ejernes manglende krystalklare håndtering af de forskellige chefskift i Novo-gruppen.

Mere smertefrit gik skiftet i Lego. Den succesombejlede topchef Jørgen Vig Knudstorp og ejerfamilien, Kirk Kristiansen, tog fusen på omverdenen med Knudstorps skifte fra topchef til arbejdende bestyrelsesformand. Det skifte synes forberedt igennem flere år. Det næste (velforberedte) skifte kan indebære Danfoss-topchefen Niels B. Christiansen. Måske på samme måde som i Lego med et skifte fra daglig chef til arbejdende bestyrelsesformand i Danfoss-koncernen. Det vil samtidig give Niels B. Christiansen mulighed for at overtage en af de tunge poster i Mærsk, eksempelvis formandsposten i Maersk Oil.

Det aktive ejerskab kan (også) indebære behovet for en vis brutalitet. Det kræver i hvert fald forudseenhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *