Mærsks helvedesår kan blive starten på en ny epoke

2016 vil indskrive sig i Mærsk-historien som et af de værste nogensinde. Konglomeratet på Esplanaden har været ramt på alle forretningsområder. Økonomisk såvel som ledelsesmæssigt

Det har ført til usikkerhed og tvivl i Mærsk-toppen. Kun fremtiden kan vise, om den dramatiske oprydning på direktørgangen og nu også udskiftning på formandsposten er udtryk for panik eller en sikker fornemmelse for, hvad der er brug for i fremtiden. Formanden igennem 14 år, Michael Pram Rasmussen, der to gange i sin formandsperiode har måttet rydde direktionsgangen, er nu snart selv fortid i Mærsk. Det vidner ikke om den berømmelige rettidige omhu i Mærsk, men tyder på uenighed om strategi og visioner i Mærsk-toppen.

Her kan man måske ane, at Robert Uggla har haft en finger med i spillet

Set udefra synes det som om Mærsk gør klar til et spring fra den gamle tidsalder ind i en ny tidsalder med den nye formand Jim Hagemann Snabe på toppen i Mærsk-hierarkiet. Alle roser i dag Hagemann Snabe som den store fornyer og fremtidens mand. Men. Som ny formand i Mærsk skal han bevise, at han evner at bringe alle de værdier, som er så rodfæstede i Mærsk-familien ind i den nye digitaliserede tidsalder. Jim Hagemann Snabe er ikke ny i trafikken i businessverdenen, men han er ny i forhold til Mærsk-familien, der i dag repræsenteres af Ane Uggla og sønnen Robert Uggla.

Ingen tvivl om, at Hagemann Snabe selvfølgelig nøje er vurderet af Mærsk-familien som særlig egnet, og her kan man måske ane, at Robert Uggla har haft en finger med i spillet i bestræbelserne på at gøre Mærsk mere omstillingsparat til fremtiden. Hagemann Snabe og Mærsk-familien er et forholdsvis nyt bekendtskab. Tilliden er altså ikke baseret på mange års oparbejdet tillid, men en tro på, at Hagemann Snabe med et meget mere fremtidsrettet blik på Mærsk kan drive Mærsk-koncernen i den rigtige retning.

En af Ane Ugglas nærmeste fortrolige igennem årtier er den 76-årige, tidligere medicinaldirektør Jan Leschly. Han har været med i Mærsk-bestyrelsen i en menneskealder, og det er en af de kulturbærere på Esplanaden, som Ane Uggla læner sig mest op ad. Leschly er da også kommet med i bestyrelsen i det nye, centrale ejerselskab i Mærsk, nemlig A.P. Møller Holding. Det er herfra familien fremover vil styre sine interesser i Mærsk, Danske Bank og andre forretningsområder.

2016-regnskabet fra Mærsk en en skuffelse. Det tyder på, at Mærsk-ledelsen ikke er kommet helt så langt med den omstilling, som blev sat i værk første gang offentligt i juni 2016. Det var ved den lejlighed Nils Smedegaard Andersen og flere andre chefer i toplaget røg ud. Senere kom så meddelelsen om, at Mærsk fremover skal splittes op i to hovedgrupper, transport og logistik med containerrederiet Maersk Line som det centrale selskab samt derudover en energiforretning.

Det skal dog med, at 2016-regnskabet er voldsomt skæmmet af ekstraordinære milliardnedskrivninger i Maersk Drilling (olieriggene) og i Maersk Supply. I 2015-regnskabet blev der foretaget voldsomme, ekstraordinære nedskrivning på Maersk Oil, og det vil sige, at Mærsk-ledelsen over de seneste to år har foretaget en voldsom oprydning og “rengøring” af nogle af de væsentligste forretningsområder i Mærsk. En klargøring til fremtiden. Den nye ledelse ved den nye formand Jim Hagemann Snabe og den nye topchef Søren Skou har krævet rent bord således, at Mærsk-forretningerne ikke fremover skal lide under fortiden.

Der er altså dækket op til en ny epoke i Mærsk. Det indebærer, at den forretning som Hagemann Snabe og Søren Skou nu får ansvaret for at bringe ind i den nye tidsalder er containerforretning, havneterminaler med videre. De forretningsområder forbliver i det nuværende, børsnoterede A.P. Møller – Mærsk.

Alt andet er udskilt og i spil. Den håndfuld virksomheder, der ligger i energidivisionen, først og fremmest Maersk Oil, Maersk Drilling med flere skal kobles fra. Sandsynligvis ved selvstændige børsnoteringer, som betyder, at den fremtidige Mærsk-ejerandel i disse selskaber “flyttes” fra det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk over i det nye moderselskab A.P. Møller Holding. Det gør Transport & Logistic til en meget mere ren og gennemskuelig forretning.

Det er en styrke at have sådan en kulturbærer (Mærsk Mc-Kinney Møller,) men kan også virke hæmmende for de “hired hands,” der kommer udefra,

Set i historisk perspektiv har Pram Rasmussen været med i en af de mest dramatiske perioder i Mærsk i nyere tid. Eftertiden vil vise, at Pram som formand har haft fokus på at drive den omfattende Mærsk-forretning betydeligt mere effektivt end tidligere. Det er lykkedes. Der er taget milliarder og atter milliarder ud af omkostningskontoen, Dansk Supermarked er solgt fra, og den store ejerpost i Danske Bank er flyttet fra det børsnoterede selskab, A.P. Møller – Mærsk, op i moderselskabet A.P. Møller Holding. Det har givet stærke finansielle buffere.

Men skjules kan det ikke, at Mærsk under Prams formandsskab i for lang tid har hængt fast i traditionelle forretningsomåder og traditionelle måder at gøre tingene på. Mere effektivt, nuvel, men ikke meget nytænkning. Derfor blev Mærsk så hårdt ramt, da de internationale konjunkturer med fald i olieprisen og fald i fragtraterne hamrede ind i siden på Mærsk, og derfor er der de seneste år tæret ganske kraftigt på disse finansielle buffere.

Set over en femårsperiode er omsætningen faldet med 30 procent, mens egenkapitalen har tabt omkring 20 procent. Det er i vid udstrækning det billede Pram Rasmussen og Smedegaard Andersen-ledelsen vil blive vurderet på i det store perspektiv.

Det skal dog med, at Pram Rasmussen har været formand i en periode, hvor familien ved Mærsk Mc-Kinney Møller har skullet give plads til nye folk i toppen. Mc-Kinney Møller døde i 2012. Selv om han var svækket de seneste år, så virkede det som om alt og alle på Esplanaden rettede sig ind efter, hvad fyrtårnet mente eller måske mente.

Det er en styrke at have sådan en kulturbærer, men kan også virke hæmmende for de “hired hands,” der kommer udefra, og som skal se fem, ti og femten år frem i tiden og indrette forretningen efter disse nye tider. Men lige let har det ikke altid været. Set i det perspektiv har Pram Rasmussen i højere grad været en brobygger frem for en fornyer.

Mens 2016 således blev et helvedesår, kan 2017 blive det tiltrængte “et fornyelsens år” med en klarere tegning af den nye strategi, opsplitningen samt ikke mindst en profil af den fremtid for Transport & Logistic, der skal bringe firmaet A.P. Møller – Mærsk fra 1904, frem mod nye højder. Det er det, som den nye formand Jim Hagemann Snabe og hans topchef Søren Skou vil blive vurderet på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

One response to “Mærsks helvedesår kan blive starten på en ny epoke

  1. “There are good reasons, why the trees don’t grow into heaven”.
    Bestyrelsen skulle nok I hoejere grad have vaeret indblandet I at stille spoergsmaal
    om den grundlaeggende strategi og maalsaetning. Oekonomisk success og hoejt image over et laengere tidsforloeb er den vaerste fare for at loebe ind I irreversible vanskeligheder, isaer hvis grundlaeggeren er en myte..
    Men det er altid let at vaere bagklog!

Skriv et svar til Ove Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *