Galopperende lønpakker bør tøjles

Løn og lønpakker til business-toppen er for alvor kommet på dagsordenen. Hvad der tidligere blev betragtet som et fortroligt forhold mellem den pågældende direktør og dennes bestyrelse er i dag blevet et offentligt anliggende. Disse lønpakker er nemlig styrende for, hvordan topchefen driver virksomheden.

Spørgsmålet er, om der er sund fornuft i og mening med de galopperende lønpakker.

Lønningerne i toppen er over de seneste 10-15 år eksploderet. De samlede lønpakker har ikke bare været kraftigt stigende, disse løn- og incitamentsordninger har efterhånden nået et kreativt omfang, der tyder på, at dem der bevilger disse pakker, altså bestyrelserne, ikke selv er helt klar over konsekvenserne. Nogle ordninger er løbet så meget løbsk, at investorer og i øvrigt også flere og flere topchefer selv nu råber vagt i gevær. Der skal være mening med galskaben, ellers mister ordningerne legitimitet, ikke bare hos ejerne, men generelt i samfundet.

Der er et godt gammelt råd om, at hvad der ikke kan forklares, ikke kan forsvares

Landets største investor, ATP, har igennem årene kritiseret forskellige dele i lønpakker i Carlsberg, Nets, Genmab, Novo Nordisk med flere. ATP svinger sig sjældent op i høje, skingre toner, og derfor er kritikken så meget hårdere, når ATP melder ud.

For et år siden lød det sådan i finans.dk fra ATP’s Claus Berner Møller, der er afdelingschef for danske aktier: »Bestyrelsen i Genmab er godt betalt i dansk sammenhæng. Vi støtter op omkring aflønningen af bestyrelsen, men man er ude at teste ATP’s grænser.« Nu viser det sig, at de særlige warrantsordninger til Genmab-bestyrelsen, kan give næstformanden i Genmab, Anders Gersel Pedersen, en ekstra pose penge på op til 100 mio. kr.

Det har fået ATP-chefen til at komme med denne knastørre kommentar: »De beløb, som Genmabs bestyrelsesmedlemmer kan tjene på deres warrants, synes jeg, er opsigtsvækkende.« Mon ikke ATP uddyber den kritik på den kommende generalforsamling i Genmab.

Jyske Bank-direktør Anders Dam er mere klar i spyttet i forbindelse med incitamentshysteriet i toppen af dansk erhvervsliv (se artikel i Business torsdag.) Hans pointe er, at hvis en direktør med en løn på fem, ti eller femten millioner kroner ikke kan finde ud af gøre det bedst muligt for virksomheden, jamen, så er direktøren måske mere optaget af at skrabe penge hjem til sig selv, fremfor at lægge hele sin energi i at drive virksomheden frem.

De eksploderende lønpakker i erhvervstoppen har fået fagforeningerne til at vejre morgenluft ved at bruge disse som løftestang i de igangværende overenskomstforhandlingerne. Samtidig er også politikerne på Christiansborg begyndt at røre på sig med trusler om politisk lovregulering for, hvor meget de hel- og delejede statsselskaber må skeje ud. Med det lønlige håb, at det så vil have en afsmittende effekt på det private erhvervsliv. Det er naivt.

Lovregulering er ikke vejen frem, det bliver noget rod, og det skævvrider markedsøkonomien. Bestyrelserne, ikke bare i statsselskaberne, men i alle store, samfundsansvarlige selskaber, bør ikke negligere den markant stigende kritik af uforståelige og uigennemtænkte lønpakker uden loft af nogen art. Incitamentsaflønning kan i særlige tilfælde være nyttig, men sådanne ordninger bør ikke strøs ud pr. automatik uden skelen til, om disse ordninger også samtidig giver konkret merværdi til virksomheden og dens ejere.

Der er et godt gammelt råd om, at hvad der ikke kan forklares, ikke kan forsvares.

2 responses to “Galopperende lønpakker bør tøjles

  1. For at besvare jeres spørgsmål “Spørgsmålet er, om der er sund fornuft i og mening med de galopperende lønpakker.” så må svaret da være “nej”. Medmindre at man som I påpeger vælger at ligge alt sin tid og energi i virksomheden og stå til råde 24/7. Hvis man blot er med på bølgen for at skrabe så meget sammen til sig selv som muligt, bør man ikke blive belønnet med disse lønstigninger. Jeg deler derved holdning med Jyske Bank-direktør Anders Dam, som beskriver dette meget godt.

    Jeg har ikke noget imod at man bliver belønnet for et godt stykke arbejde, tværtimod, men jeg synes der sker en skævvridning, som det foregår nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *