Udbyttefesten risikerer at ende med tømmermænd

Glem alt om Brexit, Trump, Le Pen, terrorisme, klimakatastrofer, handelshindringer og hvad der ellers måtte være af dommedagsprofetier i nyhedsmedierne verden over. For en stund i hvert fald.
Midt i denne nyhedstristesse drysser det nemlig ind med regnskabsrekorder på stribe. Virksomhederne i USA, Europa og i særdeleshed også i Danmark har det forrygende. Bundlinjen i erhvervslivet boomer med det resultat, at udbytterne til aktionærerne igen i år ventes at nå nye rekorder.
Det er en styrke i den vestlige verden, hvis virksomhederne har det godt og tjener penge. Det skubber flere penge ned i de offentlige kasser, og gør det dermed muligt at finansiere de vestlige landes velfærdssystemer. Forskellige som de er.
Foreløbig har tre store danske virksomheder lagt regnskaber frem, og alle tre har fastholdt eller øget udbyttet til aktionærerne. Nordea, Novozymes og Tryg Forsikring. Senere på ugen følger Novo Nordisk, Danske Bank, Dong med flere, og forventningen er, at tendensen med rekordudbytter fortsætter.

Glansbillede med grå nuancer

Man skal dog ikke kradse meget i regnskaberne for at konstatere, at glansbilledet har flere gråmelerede nuancer. Udbyttefesten skyldes ikke brølende vækst i toplinjen. Tværtimod.
Den stagnerende vækst eller ligefrem fald i omsætningen skyldes i nogen udstrækning udefrakommende ting. Men det er ikke hele forklaringen. Det skyldes også mangel på ideer.

Kun derved kan virksomhederne sikre sig, at udbyttefesten i disse år ikke ender med tømmermænd et par år frem i tiden.

Det store forkromede spørgsmål er derfor om topcheferne og bestyrelserne i de pågældende virksomheder i tilstrækkelig grad har modet og risikovilligheden til at investere i store og dyre omstillinger for at fremtidssikre omsætningen. Altså at beholde en større del af overskuddet i kassen til at satse på ny, fremtidig vækst.
Indrømmet, det er lettere sagt end gjort. Derfor jager virksomhederne da også konstant de bedste direktører og de skarpeste bestyrelsesmedlemmer til voldsomt stigende lønninger for at finde løsninger på disse udfordringer. Dog ikke altid med lige stort held.
Tag nu de tre ovennævnte virksomheder. Nordea har fald i indtjeningen i de basale bankforretninger, Trygs samlede forsikringspræmier er faldet over de senere år, og Novozymes har efter tidligere meget markante stigninger i væksten måttet nøjes med en vækst i omsætningen i 2016 målt i danske kroner på sølle én procent. Ikke desto mindre fastholdes eller øges udbyttet til aktionærerne.
Det gør disse tre virksomheder dels fordi de er velkonsoliderede dels fordi profitten på bundlinjen har været stigende. Erstatningerne i Tryg har været markant faldende, tab på kunder i Nordea er historisk lave, og – ret skal være ret – alle tre virksomheder er lykkedes med at gøre driften endnu mere effektiv. Det betyder, at bundlinjen stiger, selv om toplinjen falder.

Udbytter som sød snak

Så ja, danske virksomheder står generelt veltrimmede og effektive. Men står de også i forreste række, når det handler om at få fingre i vækstmarkederne blot nogle få år frem tiden. I kølvandet på det fremtidsforskere og krystalkuglekiggere kalder »den fjerde industrielle revolution.«
Øgede udbytter er et effektivt her-og-nu middel til at berolige børsmarkedet med sød snak. Trods fald og stagnation i toplinjen har alle tre virksomheder kursmæssigt kunnet holde skindet på næsen oven på offentliggørelsen af 2016-regnskaberne. Det skyldes ikke mindst de øgede udbytter til aktionærerne.
Torsdag kommer Novo Nordisk, Danske Bank og Dong med regnskab. Dong er ny dreng i klassen på børsen og har varslet et årligt udbytte i størrelsesorden 40-60 procent af nettoverskuddet. For 2016 sandsynligvis et udbytte på 2,5 til tre mia. kr. Danske Bank sigter mod sit bedste bundlinjeresultat nogensinde, og det vil givetvis resultere i øget udbytte. Danske Bank har lovet sine aktionærer at kanalisere mellem 40 og 50 procent af nettoverskuddet tilbage til aktionærerne.
Lidt mere usikkerhed er der om Novo Nordisk, landets suverænt største udbyttemaskine med årlige afkast til aktionærerne på sammenlagt op i mod 40 mia. kr. Selskabet har i 2016 været kastet ud i en tillidskrise, den mangeårige topchef Lars Rebien Sørensen har forladt Novo Nordisk med udgangen af 2016, og i en sådan sårbar situation skruer Novo Nordisk næppe ned for udbyttecharmen.
Det giver mening, at godt indtjenende virksomheder med stærke pengestrømme sender penge i form af stigende udbytter tilbage til aktionærerne. Men det kan også være et krisetegn, det kan være af mangel på nye ideer.

Man kan ikke spare sig til vækst

Den kyniske udlægning er nemlig, at virksomhederne sender så historisk store udbytter tilbage til aktionærerne, fordi ledelserne ikke aner, hvad de skal stille op med de mange penge. Ledelserne gør det sikre og øger udbytterne fremfor at vove sig ud i ukendt land.
Visionerne og strategien rækker ikke til nye satsninger, nye investeringer. Det er det sikreste på kort sigt, men kan vise sig som en dyr løsning på lang sigt.
A.P. Møller – Mærsk er i nogen udstrækning blevet fanget i den fælde ved entydigt for år tilbage at fokusere ind på rene shipping- og olieaktiviteter. Derfor blev Mærsk så hårdt ramt, da stort set alle forretningsområder i Mærsk samtidigt blev ramt af dårlige økonomiske konjunkturer.
Novo Nordisk har i mange år profiteret af en stærk fokusering på kerneområdet diabetesbehandling. Det har været den rigtige strategi i mange år, men er det også den rigtige strategi mange år frem i tiden?
Banker samt realkredit- og forsikringsselskaber har monopollignende status i Danmark og kan derfor skrue op for gebyrerne, hvis indtægterne andre steder skuffer. Ny teknologi, nye måder at forvalte penge på og andre aktører på kreditområdet kan på sigt angribe de traditionelle finanshuse i Danmark. Forudsat at det bliver billigere og mere enkelt at skifte finansinstitut.
Den internationale valutafond IMf har vurderet, at den samlede globale vækst i verden i 2017 kommer op på 3,4 procent. Det en tand højere end de 3,1 procent, som ventes at blive det endelige resultat for 2016. Holder den tendens er der vækst at spore også de kommende år. Spørgsmålet er, om de udbyttegavmilde virksomheder står knivskarpe til at få del i denne vækst. Der er således ikke mange eksempler i historien på, at man kan spare sig til vækst.
I februar og marts ruller de store generalforsamlinger med ti tusinder af aktionærer af stablen. Her vil virksomhedens bestyrelsesformand typisk fortælle om året, der er gået, og desværre meget mindre om årene, der kommer.
Inden aktionærerne således nyder cigaren og champagnen på de kommende generalforsamlinger i selskaber med solide og stigende udbytter, bør ejerne bore ned i konkrete udsigter for fremtiden og få nogenlunde skudklare forsikringer fra topledelsen om, at virksomhederne investerer så tilpas meget i fremtiden, at de er klar til at gribe de nye muligheder og væksten. Kun derved kan virksomhederne sikre sig, at udbyttefesten i disse år ikke ender med tømmermænd et par år frem i tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *